Menu

U9 Drenge og home Køge samlede ind til Knæk cancer

image U9 spillerne under knæk cancer seancen på Køge Idrætspark. (Privatfoto).
Seher Sahin, træner U9 Drenge
09. oktober 2025 kl. 13:36
Vi er både stolte og glade for at have haft mulighed for at støtte Knæk Cancer i samarbejde med home Køge.
Drengene fra Køge Boldklub U9 fik én chance hver for at ramme overliggeren – og hver gang det lykkedes, donerede home Køge et beløb til Knæk Cancer.
Det gjorde aktiviteten både sjov og meningsfuld, og drengene gik til opgaven med stor entusiasme og kampgejst.
Inden vi gik i gang, talte vi om, hvor heldige vi er, når vi har mulighed for at støtte dem, der kæmper med kræft. Det var en god anledning til at skabe fællesskab og refleksion – både for børn og voksne.
Køge Boldklubs U9 sender de varmeste tanker til alle, der kæmper – og vi deler vores kampgejst med jer.
Tak til home Køge for at give os muligheden – og for at forkæle drengene med lidt slik bagefter. 
Alle U9-drenge og trænere opfordrer alle til at støtte Knæk Cancer – sammen gør vi en forskel.
Det endte jo med at vi sammen med home Køge støttede med 2.500 kr.
Se videoen fra Knæk cancer aktiviteten på Køge Idrætspark her.
Luk