Menu

U10,3: Fint indtryk fra holdets første 8-mandskamp

image Arkivfoto.
Per Møller
20. marts 2024 kl. 14:05
Tirsdag aften spillede U10/3 sæsonens, og holdets første, “rene”, 8:8 mands” kamp mod Haslev FC 2 på Haslev Stadion.
Det var begge holds første kamp i U10 og kunsten 8-mands fodbold, så at dømme ud fra det, blev det en rigtig god træningskamp på en noget større bane end vanligt, med noget mere plads og større krav til boldomgang, løb og placering på banen. 
"Det blev en jævnbyrdig kamp. Dejligt at se spillerne træde i karakter og tage ansvar for holdet samt hjælpe hinanden på banen, hvilket lover godt for sæsonen, som byder på 5:5 stævner og træningskampe i 8:8 samt kampe med kombiholdet U10/11", fortæller træner Preben Pedersen.
I den kommende weekend er der kampe for holdene både lørdag og søndag i Køge Idrætspark.
Holdet i Haslev bestod af følgende spillere: Alfred Bendix Kingo, Cornelius Hvid, Frederik Stærke, Johan Collet, Malthe Thimgaard, Marius Bøtcher, Qasem Qasem og Theodor Skovgaard Svane.
Luk