U8 med to hold til stævne i Ørestaden
Cheftræner Hakan Hayaloglu med det ene af de to Køge-hold ved Ørestad Nexus Cup. (Privatfoto).
Køge Boldklubs U8-årgang havde i weekenden to hold med til Ørestad Nexus Cup afviklet af Ørestad IF. Nemlig et 1 A og 1 B hold.
Hold A gik videre fra gruppen som 2'er og skulle spille i Guldgruppen hvor man bl.a. mødte hold som FCK Talent og 2 gange GFA. Køge-drengene sluttede på 4. pladsen i Guldgruppen.
Drengene gjorde deres bedste men var virkelig trætte til sidst efter nogle hårde og intense kampe.
Hold B havde også en forrygende stævne hvor man gik videre fra gruppespillet og skulle spille i Guldgruppen.
Holdet blev nr. 3 og mistede dermed andenpladsen og sølvet endda med blot et enkelt mål.
"Et flot stævne af seje U8 drenge hvor det var virkelig fedt at møde de allerbedste hold", siger en tilfreds cheftræner Hakan Hayaloglu.
U8 træner stadigvæk mandage og onsdage fra kl. 16.30-18.00.
"Vi arbejder videre som et hold hvor vi kommer til at træne 1v1, færdigheder, afleveringer til hinanden og presspil", slutter cheftræner Hakan Hayaloglu.
Herunder nogle stemningsbilleder fra stævnet Ørestad Nexus Cup.