U12, Række 4 Drenge fik sat gang i Vinterturneringen
Køge-holdet der mødte BS 72 Albertslund. (Privatfoto).
Køge Boldklubs U 12, 4. hold i Række 4, kom endelig i gang med årets Vinterturnering, da holdet i sidste weekend mødte Albertslund BS 72 på udebane.
- Det var et fysisk stærkt hold, som Køge holdet mødte på Stadion Syd i Albertslund, hvor vi gang på gang kom til kort på fysikken, men kampen viste også, at holdet bliver noget “rustent” i de basale kampsituationer, når vi har så lidt plads på træningsbanerne, siger træner Preben Pedersen.
Resultatet på 10-4 til Albertslund BS 72 kan der ikke pilles ved. Dog laver Køge for mange fejl i nogle afgørende kampsituationer, som giver nogle lette mål til modstanderen.
Køge holdet denne dag bestod af: Fredrik Stærke, Theodor Samrén Jensen, Sebastian Nielsen, Philip Stenov, Marius Bøtcher, Johan Hvii, Hugo Lei Lange, Alfred Bendix Kingo samt de to nytilkomne Mikel Hansen og Noah Sode.
Har du lyst til at modtage Køge Boldklubs nyhedsbrev, som udsendes gennemsnitligt 1-2 gange ugentligt med nyt fra klubbens mange afdelinger og aktiviteter, så udfyld nedenstående link med din mailadresse - så er du med næste gang der sendes et nyhedsbrev afsted fra din boldklub.
