Menu

U11 Række 4 viste god kampgejst

image En kampsituation fra opgøret i Store Heddinge. (Privatfoto).
16. september 2024 kl. 07:35

Køge Boldklubs U11 hold i Række 4 var lørdag formiddag draget en tur til Store Heddinge, hvor værterne fra Store Heddinge Boldklub tog imod.

- Kampen var flyttet til Store Heddinge stadion, da de afholdte “Store Kampdag”, hvor alle deres hold var i kamp lørdag, så det var festlige rammer kampen blev afviklet i, fortæller Køge-træner Preben Pedersen.

Det blev en målrig kamp, og selv om det endte med et nederlag til Køge-holdet, viste holdet noget af den kampgejst, der skal til for at være med i kampene. 
For anden kamp i træk scorede Ludvig Wettergreen hattrick og denne weekend med et ekstra mål, scoret på nogle fine assister af Oscar Cornelius Poulsen, Marius Bøtcher og Philip Stenov.
Ud over de allerede nævnte spillere bestod holdet i Store Heddinge af Ludvig Kirkegaard, Frederik Stærke, Hugo Lange, Qasem Qasem og Maximilian Basland Stæger.
Holdets næste kamp i turneringen er lørdag den 21. september på bane 14 i Køge Idrætspark mod Suså IF.

 

 

Luk