U11 Række 4 Drenge: Nederlag trods god Køge-indsats

Køge Boldklubs U 11 hold i Række 4 spillede en god kamp mod Solrød FC, som stillede op med et stærkt hold blandet af både A,B og C spillere - hvilket er helt lovligt, og set ud fra det spillede Køge-holdet langt hen ad vejen lige op med Solrød FC, selv om slutresultatet 8-4 til Solrød FC ikke var til at pille ved og fortjent efter både spil og chancer.
Køge-holdet kom bagud 4-0, selv om den vikarierende målmand, Theodor Skovgaard Svane, stod godt og spillede en flot kamp.
Med Solrød FC en spiller i undertal kom Køge Boldklub mere med i kampen, og Mohammed Balqis fulgte op på sidste weekends hattrick med en flot scoring på en assist fra Ludvig Wettergreen.
Da Philip Stenov efterfølgende sendte Hugo Lange af sted med en lang aflevering, og efterfølgende scoring af Hugo, vejrede Køge holdet frisk morgenluft efter spil, hvor de havde godt fat, og de desværre bl.a. brændte et straffespark.
Da Solrød FC blev fuldtallig igen øgede de hurtigt til 5-2 inden den gode dommer, Youssuf, fløjtede til pause.
Straks i 2. halvleg bragte Solrød FC sig yderligere foran, inden Maximilian Basland Stæger tog et “rush” op ad banen, fightede sig gennem og scorede et flot mål.
Da Alfred Bendix Kingo midt i halvlegen flot spillede Ludvig Wettergreen fri midt på Solrøds banehalvdel, svigtede Køge topscoreren ikke og reducerede til 4-6 og holdet var med igen.
- Det blev dog ikke til flere Køge scoringer og da Solrød FC øgede mod slutningen tabte Køge-holdet pusten, efter, som skrevet, en god kamp og moral mod et hold der var bedre, fortæller træner Preben Pedersen.
Køge holdet bestod af Theodor Skovgaard Svane, Marius Bøtcher, Alfred Bendix Kingo, Philip Stenov, Lucas Thygesen, Maximilian Basland Stæger, Mohammed Balqis, Ludvig Wettergreen og Hugo Lange.
Næste uges kamp mod Greve Fodbold er udsat til senere.
Har du lyst til at modtage Køge Boldklubs nyhedsbrev, som udsendes gennemsnitligt 1-2 gange ugentligt med nyt fra klubbens mange afdelinger og aktiviteter, så udfyld nedenstående link med din mailadresse - så er du med næste gang der sendes et nyhedsbrev afsted fra din boldklub.