Menu

U11 Række 4 Drenge mødte stærkt Greve hold

image Arkivfoto.
Per Møller
18. juni 2025 kl. 08:31
Tirsdag aften mødte Køge Boldklubs U11, Række 4 et alt for stærkt hold til Række 4 fra Greve Fodbold. 
- Slutresultatet blev et nederlag på 10-3, hvor der trods det store nederlag var gode momenter, men kampen afslørede også ting, der skal arbejdes med på træningsbanen, når modstanderen er et fysisk stærkt og til tider hårdt spillende hold, siger træner Preben Pedersen, der sender en stor tak til dommer Youssouf for at gribe ind og sørge for spillet ikke udviklede sig.
Greve Fodbold bragte sig hurtigt foran med 2-0 og sejren var derefter aldrig i fare, selv om Ludvig Wettergreen med sin første scoring bragte lidt gejst tilbage i holdet. 
Oscar Cornelius Poulsen kom, på en ripost på overliggeren fra Ludvig Wettergreen, endelig på scoringslisten efter mange ihærdige forsøg gennem de tidligere kampe og så endda på hovedstød, som han ønskede sig allermest.
Køges sidste mål blev scoret af Ludvig Wettergreen på en assist og rush op ad banen fra Oscar Cornelius Poulsen.
Køge holdet bestod af: Frederik Stærke, Marius Bøtcher, Alfred Bendix Kingo, Alfred Thorstensen, Maximilian Basland Stæger, Philip Stenov, Mohammed Balqis, Sebastian Nielsen, Oscar Cornelius Poulsen, Lucas Thygesen og Ludvig Wettergreen. 
I weekenden, helt specifikt lørdag, deltager holdet i den spændende Beierholm Køge Cup i Køge Idrætspark mod disse stærke modstandere: Fremad Amager, Brøndby IFs stærke U 11 pigehold, Rosenhøj BK og Skælskør Boldklub.
- Første kamp er allerede kl. 08.30 og det er muligt at købe morgenkaffen i salgsboden og nyde den til de spændende kampe, siger Preben Pedersen.
Har du lyst til at modtage Køge Boldklubs nyhedsbrev, som udsendes gennemsnitligt 1-2 gange ugentligt med nyt fra klubbens mange afdelinger og aktiviteter, så udfyld nedenstående link med din mailadresse - så er du med næste gang der sendes et nyhedsbrev afsted fra din boldklub.
Luk