U10,3 vandt DBU-stævne i Køge
Situation fra en af stævnets fire Køge-kampe. (Privatfoto).
Søndag havde U10,3 første DBU-stævne for U10 drenge som blev afviklet på Køge Idrætspark.
U10,3 er startet godt op efter sommerferien med nyt trænerteam, Daniel Jokumsen, Mads Enevoldsen og Mark Ridder.
"Vi har været til første stævne, hvor der blev spillet fire kampe. Der var en uafgjort og tre sejre. Der var god energi både på og udenfor banen. Holdet fik lavet gode jubelscener. Der blev hygget med juice og müslibarer i pauserne", fortæller holdleder Anja Skovbølle.
Stævnet som blev spillet som 5:5 var et begynderstævne på hjemmebane, Køge Idrætspark.
Holdets første kamp mod Rønnede IF sluttede uafgjort 1-1.
Den anden kamp mod Køge Nord FC blev vundet med 4-0.
Tredje kamp mod IF Bytoften vandt Køge med 3-1 og den fjerde kamp mod B.73 Slagelse blev vundet med 2-1.
Herunder et par stemningsbilleder fra stævnet.