U10-11 bevarer humøret trods svære kampe
Fra U10-11 kampen mellem Køge og Havdrup Fodbold lørdag formiddag. (Privatfoto).
Lørdag formiddag stillede dette kombinerede U 10-11 hold bestående af Ludvig Wettergreen, Alfred Bendix Kingo, Marius Bøtcher, Maximilian Basland Stæger, Mikkel Beicker Olsen, Oscar Brandt Fossing, Oscar Cornelius Poulsen og Philip Stenov, op til kampen mod Havdrup Fodbold med håbet om en lige kamp mellem to jævnbyrdige hold.
"Sådan gik det slet slet ikke og må erkende, at det virker demotiverende og som regel ender med et stort nederlag, når vi møder hold, som har spillere til rådighed af en anden og højere kaliber end til Række 4. Det har stort set været virkeligheden i alle kampene", siger træner Preben Pedersen.
Det positive fra kampen mod Havdrup Fodbold er, at spillerne kæmper det bedste de har lært - holdet kommer på scoringstavlen - humøret er stadig til stede.
Den sidste kamp i foråret er på udebane onsdag aften mod Ejby IF.