Flot indsats af U11, Række 4 Drenge holdet

Søndag formiddag spillede U 11, Række 4-holdet på udebane mod Havdrup GI Fodbold.
Den modsatte kamp i Køge var en spændende affære med Køge BK som vinder, så der var lagt op til endnu en spændende kamp på det flotte Havdrup Stadion og de fremmødte tilskuere blev ikke snydt.
Efter 6 minutters spil bragte Havdrup sig foran på et uheldigt selvmål. Køge-holdet, der på dagen kun lige var 8 spillere, gav dog ikke op og pressede flot Havdrup på deres banehalvdel, så de aldrig blev rigtig farlige i deres flotte opspil.
Efter 20 minutters spil var det Havdrups tur til at lave selvmål, da et flot indlæg blev rettet af og gik i mål til stillingen 1-1, som der også stod på måltavlen ved halvleg.
Anden halvleg startede ikke så godt, da Havdrup lynhurtigt bragte sig foran med 2-1. Køge holdet svarede dog hurtigt tilbage, da Lucas Thygesen udlignede på et dejligt langskud.
- Målet til 3-2 var studie værd i opspil, da Theodor Skovgaard Svane og Lucas Thygesen flot førte bolden frem i venstre side, for til slut at spille Ludvig Wettergreen fri foran mål, hvor han ikke svigtede, fortæller en tilfreds træner Preben Pedersen.
I det 45. minut ville Mohammed Balqis også være med i målscoringen og sparkede bolden flot i mål på et langskud. Der skulle kun spilles 3 minutter mere før bolden igen lå bag Havdrup målmanden, sendt ind af Oskar Reschka Hanssen, venligst udlånt af årgang 2015/3, efter en energisk kamp i feltet.
Målet til 5-2 betød, at Køge holdet skulle tage en spiller ud, men det afholdt ikke Mohammed Balqis i endnu en gang, at sparke bolden i mål langt ude fra.
- Nu begyndte kræfterne at slippe op hos Køge-spillerne og da Havdrup med 5 minutter igen, fik reduceret til 6-3, kom Køge under pres, men i den sidste del af kampen, trådte målmand Frederik Stærke i karakter og diskede op med den ene pragtredning efter den anden, så Havdrup ikke fik scoret mere i denne kamp, fortæller Preben Pedersen.
Køge holdet mod Havdrup GI Fodbold bestod af: Frederik Stærke, Mohammed Balqis, Marius Bøtcher, Theodor Skovgaard Svane, Otto Coordt-Watz, Lucas Thygesen, Oskar Reschka Hanssen og Ludvig Wettergreen.
Køge slutter forårssæsonen af med en hjemmekamp mod Greve Fodbold tirsdag den 17. juni kl. 17.30 på Køge Idrætspark.
Kom ud og bak de stribede gutter frem til en ny sejr.
Har du lyst til at modtage Køge Boldklubs nyhedsbrev, som udsendes gennemsnitligt 1-2 gange ugentligt med nyt fra klubbens mange afdelinger og aktiviteter, så udfyld nedenstående link med din mailadresse - så er du med næste gang der sendes et nyhedsbrev afsted fra din boldklub.