Menu

Fire gode 5-mands kampe til U10,3

image Køge-holdet samlet i en pause mellem kampene i Haslev. (Privatfoto).
29. januar 2024 kl. 10:01
Søndag formiddag, i det dejlige kølige solskinsvejr, spillede årgang 2014 - U10,3 et godt 5-mands stævne på Haslevs Kunstbane.
Holdet spillede 4 gode og jævnbyrdige kampe mod Haslev FC og B.73 Slagelse med tre uafgjorte og et enkelt nederlag i den sidste kamp.
Flotte kampe af hele holdet, der bestod af Alfred Bendix Kingo, Hugo Lange, Johan Collet, Malthe Thimgaard, Marius Bøtcher, Mohammed Balqis, Phillip Stenov, Sebastian Nielsen og Sigfred Landkildehus Christensen.
"Læringen til træneren er, at man skal passe på med at ændre noget som fungerer", siger træner Preben Pedersen, der samtidigt sender en stor tak til forældre og supportere for opbakningen til kampene m.m.
Holdene i 2014/3 afdelingen skal i kamp igen lørdag og søndag, hvor der er DBU Stævne i Roskilde lørdag og kamp i Vinterboldturneringen mod Vordingborg IF på udebane søndag.
Luk