Menu

Fede oplevelser for U8 årgangen

image U8 spillerne fra Køge Boldklub har netop ledet HB Køge-spillerne ind på banen til opgøret mod FC Fredericia. (Privatfoto).
Per Møller
22. september 2024 kl. 08:12
Der har været godt gang i Køge Boldklubs seje årgang 2017 (U8) i denne weekend.
Fredag startede det hvor de for første gang løb ind sammen med HB Køge til en hjemmekamp på Capelli Sport Stadion.
- De var spændte og nervøse, men klarede det rigtig fint. Vi takker mange gange til vores holdleder Nana Pedersen for at booke denne dag, siger cheftræner Hakan Hayaloglu. 
Lørdag efter skulle de så tidligt op for at spille kampe i henholdsvis i Solrød, Lejre og Herfølge. 
Hold A spillede i Solrød for at møde en række gode hold, hvor drengene var klar fra start af. Køge pressede højt, og sad stort set på alle kampene. Det var dejligt at se drengene lytte og gøre en super indsats. 
Hold B var en tur i Lejre hvor de også klarede det rigtig fint. Træner Sezer Sahin fortæller, at det var en fornøjelse at se drengene i aktion denne dag. 
Hold C var i Herfølge hvor de også klarede sig fint. Gode kampe mod nogle gode hold hvor, drengene kæmpede enormt godt og var trætte til allersidst, fortæller træner Jonas Køster. 
- Det er en dejlig årgang, og hvor er det bare fedt at se alle spillere udvikler sig og gøre de ting der bliver sagt både inden og under kampene, siger et smilende cheftræner Hakan Hayaloglu. 
Herunder fotos fra både fredag og lørdags aktiviteter:
Køge-spillerne samlet om HB Køges maskot Svante inden kampen.
Spænding i spillertunellen kort før kampstart.
Spillerne fra de tre U8-hold samlet lørdag morgen på Køge Idrætspark inden afgangen til h.h.v. Solrød, Lejre og Herfølge.
Luk