U9 Drenge - stærkt fællesskab og flotte præstationer
Køhge Boldklubs Hold 1 med træner Simon Bro Andersen. (Privatfoto).
I weekenden var Køge Boldklubs U9 Drenge igen en tur i Fredericia til det årlige stævne – denne gang med hele tre hold afsted.
20 spillere og i alt 64 deltagere, inkl. trænere, forældre og søskende, skabte en fantastisk ramme omkring turen.
Sammenholdet mellem spillere, trænere og forældre var imponerende og gav en stærk opbakning til alle tre hold gennem hele stævnet.
Køge Boldklubs hold 2 leverede en flot indsats og endte som nr. 16 ud af 32 hold i A-rækken. Ifølge cheftræner Sezer Sahin var der bestemt potentiale til mere, men små marginaler afgjorde kampene. Drengene kæmpede forbilledligt og kan være stolte af deres præstation.
Køge Boldklubs hold 1 kæmpede hårdt i hver eneste kamp og havnede i en A-række, hvor modstanden var stærkere end forventet. Alligevel var det fantastisk at se den vedholdende forældreopbakning og drengenes store kampgejst. Stor ros til hele holdet og deres dygtige træner, Simon Bro Andersen, for en stærk indsats.
Køge Boldklubs hold 3 fik også et flot stævne og endte som nr. 18 ud af 48 hold i B/C‑rækken – og var samtidig det hold der samlede flest point på tværs af årgangen. Med hårdt arbejde og to kompetente trænere, Patrik Wozniacki og Andreas Gewecke Salting, kom præstationen ikke som nogen overraskelse for cheftræner Sezer Sahin.
- Alt i alt en fantastisk weekend med masser af fodboldglæde, udvikling og fællesskab i fokus. Tak til alle spillere, trænere og forældre for en uforglemmelig tur, fastslår Sezer Sahin.
Har du lyst til at modtage Køge Boldklubs nyhedsbrev, som udsendes gennemsnitligt 1-2 gange ugentligt med nyt fra klubbens mange afdelinger og aktiviteter, så udfyld nedenstående link med din mailadresse - så er du med næste gang der sendes et nyhedsbrev afsted fra din boldklub.

Hold 2 samlet med cheftræner Sezer Sahin. (Privatfoto).

Hold 3 samlet med trænerne Patrik Wozniacki (tv) og Andreas Gewecke Salting. (Privatfoto).
