Menu

U12,3 Drenge: Udmærket indsats trods nederlag mod Ejby IF

image Køge-holdet der leverede en udmærket indsats mod Ejby IF. (Privatfoto).
Preben Pedersen, træner
12. maj 2026 kl. 05:48
Søndag formiddag den 10. maj spillede U 12 holdet i Række 4 på udebane mod Ejby IF, som holdet har mødt mange gange de sidste par år og aldrig vundet over på Ejby Stadion, hvilket de heller ikke gjorde denne søndag.
Resultatet blev en sejr til Ejby IF på 4-1 efter 2-0 ved halvtid, men efter en af de bedre kampe mod Ejby IF, hvor Køge-holdet kom frem til mange store chancer, som enten blev sparket ved siden af målet eller Ejby IF målmanden på mirakuløs vis fik afværget, nogle gange også i flere omgange.
I den anden ende af banen tog Køge målmanden Oscar Cornelius Poulsen også godt fra med lige så fantastiske redninger, men hindre Ejby IF i at score to mål mere kunne han ikke.
Det enlige Køge mål, til 2-1, blev scoret i 40. minut, af Theodor Samrén Jensen efter et forbilledligt rush op af banen i højre side, afsluttende med et godt skud som Ejby målmanden måtte kapitulere over for.
Køge-holdet bestod denne søndag af: Liam  Bjerregaard, Theodor Samrén Jensen, Johan Hvii, Sebastian Nielsen, Philip Stenov, Maximilian Basland Stæger, Albert Stollesen, Jarnis Christensen, Otto Coordt-Watz, Nohr Morgenstjerne, Alfred Bendix Kingo og Oscar Cornelius Poulsen.
Onsdag aften den 13. maj skal holdet i kamp igen mod Svinninge IF, mens Himmelev-Veddelev Boldklub venter søndag formiddag.
Begge kampe spilles på banerne i Køge Idrætspark. 
Luk