Menu

U15,2 blev puljevinder - og klar til SM-finale

image Glade Køge-spillere fejrer 2-1 sejren mod Løve IF og førstepladsen i puljen. (Privatfoto).
Per Møller
19. juni 2024 kl. 10:45

Køge Boldklubs andethold i U15 årgangen spillede fredag aften en ægte topkamp hjemme på Køge Idrætspark, hvor Løve IF var modstanderen.

Vinderen af kampen ville sikre sig adgang til den kommende weekends SM-finalestævne på Ølstykke Stadion.

Det blev en rigtig god kamp. Løve IF startede med bolden, og Køge fik presset på de første 5 minutter. Kampen gik meget op og ned med det samme niveau for begge hold, en meget lige kamp men efter de første 12 minutter kom der en assist fra Adam Sander op igennem venstre siden til Ahmad Hamid som fik bolden sikkert i mål, og så stod den 1-0 til Køge.

I anden halvleg fik Løve IF hurtig udlignet til 1-1 på et et par forsvarsfejl. Løve IF fik presset rigtig godt på men Rasmus Pakula i Køge-målet fik afværget det hele. I de døende minutter af kampen tog Philip Frie bolden op igennem banen og i det sidste minut scorede han med en lang afslutning fra midten af banen, og sejren er hjemme samtidig med førstepladsen i puljen.

Se slutstillingen i U15 Drenge 3, Pulje 4.

Cheftræner Asbjørn Damgaard havde følgende spillere med til den afgørende kamp:

Rasmus Pakula, Kalde Gundus, Mads Bælum, Jawn Houro, Mika Bagger, Adam Sander, Ahmad Hamid, Benyamin Ayobi, Joseph Torres, Julius Pedersen, Matti Jensen, Philip Frie, Malte Borgselius, Gilbert Jensen, Elias Dine.

Luk