Menu

U15.1 kom godt i gang med forårssæsonen

image Køge-jubel efter en af de to scoringer i premierekampen mod Solrød FC. (Foto: Via VEO).
Per Møller
12. april 2024 kl. 10:01
På Capelli Sport Stadion indledte Køge Boldklubs U15.1 hold onsdag aften forårssæsonen med et lokalopgør mod Solrød FC.
Holdene mødte hinanden både i efterårssæsonen, hvor Solrød FC fik en 3-2 sejr og i vinterturneringen hvor Køge Boldklub vandt 1-0, så der var garanti for spænding.

I kampen indledning havde Køge Boldklub bolden mest mens Solrød afventede og satsede på kontra. Allerede efter 7 minutter var Køge Boldklub tæt på. Ahmad Balkash opsnappede en skidt aflevering af Solrøds midtbanespiller og fandt på anden berøringen Rafael Skov der tog et godt løb ind i feltet. Alene med målmanden fik han desværre overplaceret afslutningen så den sneg sig over overliggeren.

Langt det meste spil foregik på Solrød FCs banehalvdel, men med lidt usikkerhed i Køge Boldklubs forsvar der ved at Solrød er meget farlige på kontra.

Efter 18 minutter kom målet dog. Frederik Grønbæk erobrede flot bolden midt på Køges banehalvdel, afleverede den til Rafael Skov, der hurtigt sendte den ud på kanten til Ahmad Balkash. Han fandt med en god stikning Andreas Kirkeby i feltet der med en smart lille aflevering spillede Rafael Skov helt fri foran det lille felt. Her svigtede han ikke og bragte Køge fortjent foran 1-0.

Efter målet prøvede Solrød FC at komme længere frem, men havde meget svært at få noget etableret spil og var meget sjældne gæster på Køges banehalvdel. Faktisk havde de ikke et eneste skud på mål i første halvleg, og da Køge Boldklub heller ikke fik scoret yderligere, kunne de fortjent gå til pausen foran 1-0.

Anden halvleg startede som første halvleg sluttede, med Køge på bolden og med chancerne, og allerede efter halvandet minut kunne Køge registre deres første chance. Et godt frispark fra den indskiftede Oskar Haaning sneg sig snært forbi stolpen. Få minutter efter skete det som ofte sker i fodbold: Køge Boldklub tabte bolden foran Solrøds målfelt. De spillede hurtigt frem til deres offensive midtbanespiller og så var de pludselig 3 mod 3 på Køges bane. Hurtigt fik de spillet sig ind i feltet og med en flot stikning var deres angriber alene med Køges målmand Emil Holm, der var chanceløs og Solrød udlignede til 1-1 på deres første afslutning på mål i kampen.

Køge forsatte dog ufortrødent og minuttet efter spillede Peter Gustafsen en god bold til Rafael Skov der næsten kom alene igennem, men i sidste øjeblik kom en Solrød forsvarer ind og fik tacklet ham.

Køge blev ved med at presse og Solrød stod meget dybt og forsvarede deres point. Efter 50 minutter havde Køge 3 hjørne indenfor et par minutter og 3. gang var lykkens gang. Julius Ludvig Lund-Rundqvist sparkede bolden ind foran mål, Solrøds målmand fik hånden på bolden, men vippede den direkte ud til Rafael Skov som sparker bolden i en flot blød bue over i det lange hjørne til 2-1.

Efter Køge igen var kommet foran, satsede Solrød lidt mere, og 5 minutter senere havde de et frispark midt på Køges banehalvdel men sparket var alt for blødt og midt i målet så Emil Holm greb sikkert bolden. 10 minutter før tid var Solrød FC tæt på. En lang bold fra midten af banen blev spillet bag Køges forsvar, men Emil Holm var sikkert ude før Solrøds angriber fik fat i bolden.

På angrebet efter skulle Køge have lukket kampen. Flotte kombinationer op gennem banen endte hos Andreas Kirkeby som fandt Ahmad Balkash alene med målmanden. Desværre blev hans træk ikke skarpt nok og målmanden kunne med en lang tå prikke bolden fra ham. Få minutter efter fik de dog chancen igen. Oscar Blume driblede forbi 3 mand på Solrøds bane og spiller Andreas Kirkeby fri, alene med målmanden. Han prøvede at vippe bolden over ham, men den blev desværre for lav. Kort efter fandt Oskar Haaning Andreas Kirkeby på midten af banen. Han prikkede bolden til Magne Hald der stort set havde frit løb mod Solrøds mål, men en hurtig forsvarsspiller kom og tacklede bolden væk.

I sidste minut var Køge igen farlige. Henry Elken spillede Magne Hald der igen havde frit løb mod Solrøds mål. Desværre blev hans sidste træk en kende for langt og målmanden nåede ud og prikkede bolden. Magne Hald var dog først på bolden og fra baglinjen fandt han Oskar Haaning. Han spillede hurtigt bolden ind foran mål hvor Ahmad Balkash der trods en lidt dårlig tæmning fik afsluttet godt, men igen diskede Solrøds målmand op med en god redning. Derefter fløjtede dommeren for sidste gang og Køge Boldklub fik fortjent de 3 point og er kommer godt fra start.

Køge-holdet var: Emil Holm, Julius Ludvig Lund-Rundqvist, Frederik Grønbæk, Malte Kjeldsen, Viktor Nilsson, Joshua Andersson, Henry Elken, Magne Hald, Andreas Kirkeby, Ahmad Balkash, Rafael Skov, Peter Gustafsen, Oscar Blume, Oskar Haaning

"Jeg var lidt utilfreds med vores spil i første halvleg. Selvom vi ikke giver det store væk, skal vi spille mere sikkert, men synes det er stærkt at vinde en sikker sejr over et Solrød hold der plejer at stå rigtig godt”, sagde cheftræner Simon Solvester efter kampen.

Køges næste kamp er på udebane mod B.73 Slagelse på Stadion Vest i Slagelse lørdag den 13. april kl. 10.00.
Se stillingen i Drenge Mester, Pulje 2 her.
Luk