U14,1 viste gode momenter mod Boldklubben Hekla

Lørdag den 15. marts spillede Køge Boldklubs U14-1 hold træningskamp mod Boldklubben Hekla fra København. Der var tale om Køge-holdets anden sidste testkamp.
Cheftræner Savas Pala og trænerteamet havde lagt en god game plan for dagens kamp.
- Holdet spillede en rigtig flot første halvleg, hvor alle aftaler blev overholdt med en masse vellykkede aktioner, både defensivt som offensivt. Drengene holdt en rigtig god intensitet og havde en masse rigtige fine spil situationer, fortæller Savas Pala.
I pausen ændrede cheftræneren på formationen for at prøve nogle yderligere løsninger til holdets spillestil.
Det gjorde at holdet blev yderligere udfordret, men det er med til at give drengene en yderligere udvikling, siger Savas Pala.
Anden halvleg startede på samme måde med fuld knald på, med rigtig mange gode sekvenser og en masse sammenhængende spil situationer.
De sidste 15 minutter kunne det mærkes på banen at drengene var kørt godt igennem, med yderligere et hul til dagens keeper blev det ikke nemmere.
Køge-drengene leverede et fint resultat på 5-2 i lørdagens testkamp.
Køge-holdet spiller i den kommende forårssæsonen i U14 Drenge Liga 3, Pulje 1 og har sæsonpremiere lørdag den 30. marts kl. 13.00, hvor Hillerød Fodbold gæster Capelli Sport Stadion.
Sæt X i kalenderen og kom ud på stadion og oplev de unge talenter i kampen om tre vigtige point. Der er gratis adgang til kampen.

Cheftræner Savas Pala (skimtes mellem spillerne med h.h.v. nr. 12 og nr. 11 på ryggen) fortæller i pausen hvordan han og trænerteamet gerne ser anden halvleg forløbe i kampen mod BK Hekla. Yderst til venstre ses trænerassistent Flemming Nielsen. (Privatfoto).