U13 Drenge Liga vadede i chancer - men fik kun 1-1

Køge Boldklubs U13 Drenge Liga hold mødte lørdag på Capelli Sport Stadion Taastrup FC i en topkamp i Liga 3.
Sidst drengene mødte Taastrup FC i efteråret var det en meget lige kamp som bølgede frem og tilbage.
- Ret hurtigt kom vi frem til to kæmpe chancer som vi bare skal score på. Men skarpheden manglede på Taastrups dygtige keeper. Så lavede vi en opspilsfejl og pludselig var vi bagud 0-1. Drengene fortsatte dog med at klø på, og det var bestemt ikke gode angreb vi manglede, fortæller cheftræner Allan Bachmann.
Køge havde blandt andet to afslutninger på stolperne i første halvleg, men bolden ville bare ikke ind.
Anden halvleg var et langt pres mod Taastrups mål, og Køge havde yderligere tre afslutninger på stolperne. Men først i allersidste minut fik Adam Schumann udlignet til 1-1 efter flot forarbejde fra Abudallah Anil Oksum.
- Anden halvleg var virkelig dominerende fra vores side. Vi endte anden halvleg med 15-0 i afslutninger. Jeg tror aldrig at jeg har oplevet så voldsomt et overtag uden at hive sejren hjem. Det var virkelig vildt. Men stor ros til drengene for at give den 110% hele kampen igennem, slutter Allan Bachmann.
Sofus Lund-Rundqvist (foto) blev efter kampen kåret til Man of the Match.
Køges hold mod Taastrup FC så således ud: Andreas Understrup, Elias Fjordager, Hjalte Mikkelsen, Mikkel Mogensen, Sofus Lund-Rundqvist, Magnus Porsdal, Adam Schumann, Ediz Malik Dikman, Abdullah Anil Oksum, Aashaya Khatiwada, Conrad Jakobsen.
På udskiftningsbænken startede Aayam Khatiwada, Villads Sundsdal og Jarl Juul Tegner.
Køges næste kamp er lørdag den 26. april kl. 11.00 på udebane mod topholdet Herlev IF.
Se stillingen i U13 Drenge Liga 3 pulje B.
