Menu

U13,1: Køge slutter på flot andenplads

image U13-ligaholdene fra Køge Boldklub og Greve Fodbold leverede en flot kamp søndag eftermiddag på Beierholm Banen på Køge Idrætspark.
Per Møller
03. november 2025 kl. 11:50
U17,1 slutter af med sejr, U19 tabte sidste kamp i Ringsted
Søndag eftermiddag blev sidste runde i U13 Drenge Liga Øst 3 spillet. Køge Boldklub tog hjemme på Beierholm Banen på Køge Idrætspark imod Greve Fodbold.
Opskriften var klar: En sejr til enten Køge eller Greve ville sikre 2. pladsen i rækken med mulighed for 1. pladsen og direkte oprykning til Liga 2, hvis Ringsted IF senere på eftermiddagen satte point til i deres hjemmekamp mod Slagelse B&I. 
Kampen blev afviklet i et højt tempo, og det var meget tydeligt, at det var et opgør mellem to virkelig dygtige hold. 
- Vi sætter os tungt på kampen fra første fløjt. Vi lagde et virkelig aggressivt pres, og skabte på den baggrund en masse bolderobringer som vi omsatte til gode chancer. Desværre fik vi ikke omsat alle chancerne til mål, for så have vi lukket kampen allerede indenfor de første 15 minutter, fortæller cheftræner Allan Bachmann.
Køge fik dog helt efter spil og chancer bragt sig foran 1-0 efter 16 minutter på mål af Mahdi Jalil. Herefter var det dog Greve der fik tiltvunget sig momentum i kampen, og fik lagt et solidt pres på Køge. 
- Efter vores føringsmål, var det nødvendigt lige at puste lidt ud. Drengene startede i et tempo og pres, som man simpelthen ikke kan holde over en hel kamp. Desværre var vi ikke så gode til at holde på bolden og kontrollere kampen i denne fase af kampen, og det udnyttede Greve flot til at sætte sig på kampen. Carl Bagger havde flere store redninger i Køge målet i denne fase, siger Allan Bachmann.
Greve udlignede til 1-1 kort før pausen, men fra start af anden halvleg fik Køge igen sat sig på kampen, og til trods for at kampen bølgede lidt mere frem og tilbage, så kunne Køge fortjent juble over målet til 2-1 ved Viggo Wendt.
2-1 blev også kampens slutresultat, selvom at Viggo Wendt faktisk scorede et mål mere, som dagens dommer desværre ikke så, da der var et hul i bagnettet på målet.
Med 2-1 sejren kunne Køge fortjent nyde at de midlertidigt lå på 1. pladsen. Ringsted IF vandt dog senere deres kamp mod Slagelse B&I med 4-2, og sluttede dermed 1 point foran Køge i en tæt række. 
Stolt træner
- Jeg er i dag en virkelig stolt træner. Jeg er naturligvis en smule ærgerlig over at vi ikke vinder rækken, men Ringsted er et virkelig tophold, så at vi slutter kun ét point efter dem, det er virkelig flot. Så jeg har de positive briller på. Vi dominerer i dag store dele af kampen imod Greve som blandt andet har slået netop Ringsted og HB Køge ud af pokalturneringen. Det vidner virkelig om hvor godt et hold vi har, og jeg er mega stolt over drengene og glæder mig bare til det fortsatte arbejde med denne trup, siger Allan Bachmann efter slutfløjtet af den hektiske kamp.
Allan Bachmann og teamleder Jeppe Rasmussen havde følgende spillere i aktion i efterårssæsonens sidste spillerunde:
Carl Bastian Bagger, Laurits Filt, Thomas Skalczuk, Mohammas Rami Taha, Olivar Haastrup Jensen, Villads Lorenz, Felix Elsberg Christensen, Viggo Wendt, Messias Brusch Olsen, Benjamin Nørmølle Madsen og Mahdi Jalil.
Se slutstillingen i U13 Drenge Liga Øst 3, Pulje 4.
Flot sejr til U17 Drenge Øst 2 - bittert nederlag til U19 holdet
Køge Boldklubs førstehold i årgang U17 Drenge Øst 2 Elite sluttede søndag eftermiddag efterårssæsonen af med en udekamp mod Taastrup FC på Nybolig Park i Tåstrup. Køge-holdet havde endnu sin første sejr til gode på fremmed græs, men den fik holdet hentet ind i sidste runde.
Da dommeren fløjtede kampen af stod Køge med en sejr på 4-3, og dermed slutter de zebrastribede på ottendepladsen i rækken, hvor der lige til det sidste har været højspænding i såvel top som bund.
Cheftræner Brian Murillo og assistenttræner Jan Petersen havde følgende trup med til sæsonens sidste kamp:
Yasin Dikmen, Johan Jorsø, Kristian Understrup Anton Storinggaard, Oliver Raunsbjerg, Andreas Jakobsen, Silas Møllgaard, Kasper Gormsen, Søren Esbjerg, Oscar Sander Larsen, Matheo Mørkeberg, Theodor Theilmann, Rasmus Olsen og Vasilije Petkovic.
Se slutstillingen i U17 Drenge Øst 2 Elite.
Køges hold i U19 Drenge Øst 2 Elite havde lige frem til sidste spillerunde muligheden for at slutte på andenpladsen i rækken og dermed sikre oprykning. Det ville blive en realitet hvos B.1908 tabte sin kamp til LSF der allerede var sikret førstepladsen, og at Køge vandt sin udekamp mod Ringsted IF.
Men da B.1908 vandt sin kamp med 3-2 og Køge samtidigt tabte til Ringsted IF, så blev det B.1908 der sammen med LSF rykker en række op til forårssæsonen 2026.
Ærgerligt for køgenserne, som dog kan se tilbage på en efterårssæson der har budt på mange gode kampe hvor holdet flere gange har fået vist sit fine potentiale frem. Bl.a. har man vundet begge kampe over de to tophold.....
Marcus Madsen stod for den enlige Køge-træffer i det midtsjællandske.
Teamet bag holdet, bestående af cheftrænerne Mathias Asmund og Martin Herner Hansen, assistenttræner Thomas Erbo Mortensen og holdlederne Britt Abildgaard og Lars Sørensen havde følgende spillere i aktion mod Ringsted IF:
Bastian Gjaldbaek, Noah Haugaard Hansen, Kalle Blaabjerg, Marcus Madsen, Lucaz Zielinski, William Olsen, Erfan Sarwari, Emil Lund, Emil Friedrichsen, Magnus Eklander Knudsen og Emil Halskov.
På udskiftningsbænken startede Mark Ridder, Albert Vesterlund og Mohammas Masto. Alle tre spillere kom i aktion i løbet af kampen.
Se slutstillingen i U19 Drenge Øst 2 Elite.
Har du lyst til at modtage Køge Boldklubs nyhedsbrev, som udsendes gennemsnitligt 1-2 gange ugentligt med nyt fra klubbens mange afdelinger og aktiviteter, så udfyld nedenstående link med din mailadresse - så er du med næste gang der sendes et nyhedsbrev afsted fra din boldklub.
Luk