Menu

U13,1 Drenge: Plads i forårets Liga 3 A sikret

image Køge-truppen fejrer sejren over Albertslund IF. (Privatfoto).
Per Møller
06. oktober 2025 kl. 08:00

Køge Boldklubs førstehold i årgang U13 Drenge, var søndag en tur i Albertslund, hvor menuen stod på en ganske vigtig kamp mod Albertslund IF.

- Selvom at resultatet på 6-2 måske lyder som en let sejr, så måtte vi i dag grave dybt for at få alle tre point med hjem til Køge, siger cheftræner Allan Bachmann efter søndagens sejr i U13 Drenge Liga 3. 

- Sejren blev grundlagt på individuelle aktioner i første halvleg, men vi heldigvis fandt vores spil i anden halvleg. Anden halvleg var vi i fuld kontrol med kraftigt overtag i posession og mange skabte chancer. Nu har drengene et par fri weekends inden vi tager en tur til Solrød til en direkte kamp om 2. pladsen i rækken, fortæller Allan Bachmann videre.
Efter søndags sejr er der lagt op til to spændende sidste kampe i Liga 3 for Køges U13 drenge. Med sejren er første delmål for holdet sikret, da holdet dermed er kvalificeret til forårets liga 3A.
Kampen mod Solrød FC spilles søndag den 26. oktober kl. 14.00 på Solrød Idrætscenter.
Sæsonen slutter af med en hjemmekamp mod Greve Fodbold søndag den 2. november på Køge Idrætspark.
Se den aktuelle stilling i den spændende række her.
Luk