U11 fik anden- og fjerdeplads ved Future Cup

Køge Boldklub var i påskedagene afsted med to hold fra U11 årgangen til "Future Cup" i Gøteborg i Sverige.
Det ene hold deltog i bredderækken, det andet i Eliterækken.
Begge hold klarede sig ud af gruppespillet ubesejret, og gik dermed videre til kvartfinalerne.
Her fortsatte stimerne, men i semifinalen røg holdet i Breddeturneringen desværre ud, mens det andet fortsatte mod finalen.
Holdet i Bredderækken tabte herefter deres kamp om bronze mod NF Academy fra Portugal og sluttede derfor på en flot fjerdeplads i turneringen.
Holdet i Eliterækken spillede finalekampen mod svenske Djurgaarden, men blev desværre her besejret af et godt spillende Djurgaarden-mandskab.
Køge-holdet sluttede derfor på en flot andenplads og tog sølvmedaljerne med hjem til Køge.
"Alt i alt en super tur, med mange gode mål, præstationer og oplevelser. Drengene kan tage en masse erfaring med hjem fra turnering, såvel som en masse gode oplevelser", siger træner i U11, Mathias Bengtsen.
Køge-holdet i breddeturneringen - foreviget med modstanderne fra NF Academy inden bronzefinalen. (Privatfoto).