Menu

Flotte sejre til U13,1 og U14,1 Drenge

image U14-holdet der besejrede Vallensbæk IF. Holdet flankeres af til venstre træner Marcus Madsen og til højre Mathias Bøegh Kamp.
Per Møller
22. september 2025 kl. 11:53

Både U13,1 som U14,1 var i aktion i weekenden - og begge var i aktion mod svære modstandere.

Men begge slap ud af opgaverne med oprejst pande.

Med en sikker sejr på 4-1 hjemme på Beierholm over Holbæk B&I spillede Køges U13-drenge sig tilbage i toppen af U13 Drenge Liga Øst 3, Pulje 4.

Efter to nederlag på stribe var der behov for 3 point, og Køge satte sig indledningsvist tungt på kampen.

Holbæk har dog flere dygtige spillere og de bed godt fra sig. Der skulle dog lidt sløseri i det defensive arbejde til, før at Holbæk lidt ufortjent fik bragt sig foran 1-0.

Køge-drengene var dog indstillede på at give alt hvad de havde i sig, og kunne meget fortjent gå til pausen med 1-1 på mål af Thomas Skalczuk. 
- I anden halvleg scorede Køge yderligere tre flotte mål, og ligger sig med sejren på en midlertidig andenplads i rækken inden kampene søndag, fortæller træner Allan Bachmann.
Se den aktuelle stilling i rækken her.
Køges hold mod Holbæk B&I bestod af følgende spillere:
Carl Bastian Bagger, Lauge Hald, Mohammad Rami Taha, Felix Hansen, Olivar Haastrup Jensen, Vilads Lorenz, Benjamin Madsen, Thomas Skalczuk, Viggo Wendt, Felix Christensen og Messias Brusch Olsen.
Holdets næste kamp spilles lørdag den 27. september kl. 11.15 mod FC Storebælt på Køge Idrætspark.
U13 Drengene i den sidste peptalk inden kampstart. (Privatfoto).
Stærk holdindsats af U14 Drenge

Køge Boldklubs U14-Drenge leverede en stærk holdindsats, da de søndag vandt 1-2 på udebane mod Vallensbæk i en tæt og intens topkamp i U14 Drenge Liga Øst 3, Pulje 4.

Efter en målløs første halvleg kom Køge bedst fra land efter pausen, hvor Elias Fjordager bragte holdet foran 1-0 i det 47. minut efter flot oplæg fra Magnus Porsdal. Midt i anden halvleg udbyggede Køge føringen til 2-0, da Abdullah Anil Oksum scorede i det 61. minut på assist fra Elias Fjordager.

Vallensbæk IF pressede på til sidst og fik reduceret til 2-1 i det 67. minut, men Køge holdt stand og sikrede tre vigtige point.

Træner Marcus Madsen roste efter kampen hele truppen for indsatsen:

- Det her var en sejr, der blev skabt af holdet. Alle bidrog – både startelleveren og dem, der kom ind fra bænken. Vi viste vilje, disciplin og sammenhold fra første til sidste minut.

Madsen fremhævede især den defensive organisation og moral i slutfasen:

- Da Vallensbæk pressede på, stod vi sammen og holdt hovedet koldt. Det viser, at vi som gruppe er klar til at kæmpe for hinanden.

Truppen mod Vallensbæk IF så således ud:

Buster Aller, Isaiah Djebou, Villads Sundsdal, Sofus Lund-Rundqvist, Magnus Porsdal, Aashaya Khatiwada, Anil Ûnver, Abdullah Oksum, Aayam Khatiwada, Mohamed Arab, Adam Maadie, Noah Jensen, Adam Schumann og Elias Fjordager.

Holdets næste kamp spilles lørdag den 27. september kl. 13.00 mod Lyngby Boldklub på Køge Idrætspark.

Se den aktuelle stilling i rækken her.

Luk