Menu

Sammenhold er et af mange nøgleord hos U7 årgangen

Per Møller
26. september 2023 kl. 08:06

Der er fuld fart på hos årgang 2017 – U7 drengene hos Køge Boldklub. 

”Vi i årgang 2017 satser meget på sammenhold og disciplin. Da vi overtog holdet for cirka halvandet år siden, ville vi gerne have, at vi som hold og gruppe skal have sammenhold, fællesskab, 1v1 som betyder at man dribler hinanden hvor det er offensivt mod defensiv spiller, færdigheder og samler nogle gode hold bestående af drenge, som rigtigt gerne vil spille fodbold. Lige nu ligger vi nogenlunde der som vi trænere gerne vil have det” siger cheftræneren for 2017 årgangen, Hakan Hayaloglu. 

Hakan Hayaloglu glæder sig over at have en dygtig og engageret trænerstab bestående af seks trænere, en ung ambitiøs trænerassistent, Danni Nissum samt en holdleder, Nana Pedersen, som har helt styr på alt det praktiske arbejde uden for banen. 

De seks trænere der indgår i teamet, er Harris Raza, Jonas Bladt Køster, Ramazan Köroglu, Sezer Sahin, Jesper Kamp og Simon Bro Andersen.”Vi spiller DBU-stævne hver anden uge og tilmelder samtidig hold til private stævner så vi møder de stærkeste hold på Sjælland”, fortæller Hakan Hayaloglu.Gruppen U7 består af ikke færre end 48 fodboldbegejstrede drenge, som træner mandage og onsdage fra kl. 16.30-17.45 på Køge Idrætspark.

Nedenfor ses nogle herlige situationer fra træning og fra kampe ved stævner i efteråret. (Foto: Nana Pedersen).

Luk