Menu

En sjov og meget travl weekend for U8 Drengene

image Det store øjeblik fredag aften, hvor U8-spillere fra Køge Boldklub havde indløb med HB Køge-spillerne til NordicBet Liga kampen mod Vendsyssel FF. (Privatfoto).
Per Møller
07. april 2025 kl. 07:36
Indløb med HB Køge fredag aften og stort stævne lørdag
Det har igen været en travl weekend for Køge Boldklubs U8 drenge. En weekend med virkelig fart på.
Fredag aften skulle drengene være indløbsdrenge for HB Køge til kampen mod Vendsyssel FF. Drengene var spændte og nervøse men klarede den super fint.
- Fantastisk oplevelse hvor vi håber de selv spiller på Capelli Stadion en dag, siger træner Sezer Sahin. 
Lørdag var der arrangeret et stort stævne i Køge Idrætspark i flere niveau i forskellige tider. 
A-holdet startede med at møde toppen af poppen. 
- Vi startede med at møde GFA Talent hvor vi spillede en af de flotteste fodboldkampe. Vi lukkede af alle steder, var aggressive og prøvede at spille fodbold. Dejlig indsats af alle drenge. Virkelig nogle fede kampe og mange lige kampe hvor drengene skulle tænke sig hurtigt om og spille hurtig fodbold, siger cheftræner Hakan Hayaloglu. 
Hold B havde også et super fedt stævne. 
- Det vi øvede inden første kamp fik spillerne gennemført i flere af vores kampe, hvilket vi talte om og det var noget spillerne godt kunne se og forstå. Hvad var det så - jo 1-2 afleveringer hvor man løber med og løber fri efter man har afleveret. Vi scorede flere mål på denne måde, hvilket var en fantastisk oplevelse for både os som trænere og for spillerne. Når vi havde bolden var vi gode og kom til mange chancer, men nogle gange vil den bare ikke ind. Fodbold er et kunstværk og drengene bliver bedre og bedre til at mestre denne kunst. Med deres alder skal der være plads til fejl og de skal kunne turde at tage nogle chancer. Det synes jeg drengene gjorde i dag, siger en smilende træner Sezer Sahin. 
Hold C havde også et forrygende stævne. 
Mange lige kampe hvor drengene var klar fra start af og spillede fodbold. Sammenholdet var i top og drengene gjorde alle de ting der blev sagt. Holdet er i en god udvikling og det kan tydeligt ses på banen, siger en glad træner Andreas Salting. 
Der var sat bod op under hele stævnet hvor der var masser af lækkerier med kager, juice, kaffe og mange flere ting. 
- Tusind tak for hjælpen i dag med boden. Både til dem som havde bagt kage og til dem som havde bragt kaffe. Og mange tak for alle jer der hjalp til i boden, om det så var 2 minutter, 10 minutter eller mere. Holdet som hjalp med at lukke skal også have en stor tak, siger træner Sezer Sahin.
- Vi fik omsat for mange penge hvilket er over alt forventninger. Det er penge til holdkassen som skal bruges på drengene på sigt, slutter Sezer Sahin.
Herunder en række private stemningsfotos fra weekenden - først med indløbs aftenen på Capelli Sport Stadion, dernæst fra stævnet lørdag.
Luk