Menu

Køge Boldklub accepterer IKKE uacceptabelt sprogbrug

image -Vi accepterer ikke uacceptabelt sprogbrug i Køge Boldklub, siger klubchef Martin Jensen.
Klubchef Martin Jensen
10. februar 2024 kl. 10:03

Kære medlem og pårørende til medlemmer i Køge Boldklub.

Følgende sprogbrug er desværre ord, som er ved at blive "normale" i samfundet og
desværre også i Køge Boldklub:

,, Møgfisse, Sorte svin, Jeg flækker dig, Jeg ved hvor du bor etc.

DET ER FULDSTÆNDIG UANSTÆNDIGT OG SKAL STOPPE NU!
Man må gerne være uenige om noget – men tonen og sprogbruget som
ovenstående tolererer vi ikke i Køge Boldklub.

Det er sådan, at Køge Boldklub har 5 værdier, som vi vil og skal efterleve.

GLÆDE, AMBITIONER, FÆLLESKAB, UDVIKLING OG RESPEKT.

De ovenstående ordbrug er i den grad mangel på RESPEKT.

Vi som klub har en brændende forventning om, at man taler ordentligt til hinanden – på og uden for banen. Og det gælder også på de sociale medier!

Nu sidder du måske og tænker, at det her ikke er mig eller mit barn! Muligvis ikke – men derfor gælder det for alle, at vi på det kraftigste opfordrer til, at man tager en god dialog over middagsbordet om, hvilke oplevelser man har med sprogbruget i omklædningsrummet, til og fra banen og under træning og kamp!

Lad det være sagt KLART og TYDELIGT. Det er klubbens holdning, at vi går
forrest og fremstår som et godt eksempel. Trænerne lige så. Trænerne skal tale
ordentligt til spillerne, modspillere, dommere etc. De SKAL fremstå som det gode
eksempel på banen!

Det sagt, så er det IKKE en træners opgave at opdrage på dig eller dit barn. Det er
en forældreopgave. Vi har taget udgangspunkt i lærernes super gode indspark i
samfundsdebatten, som er vist nedenfor som et billede.

Omfortolket til fodbolden, så lærer vi dig og dit barn, at sparke til bolden, drible, finte, taktik,
fysik og det at indgå i et fællesskab. Det er DET, som trænerne er
uddannet til og bliver bedt om i dagligdagen. De er hverken konfliktmæglere,
coaches eller på anden vis uddannet til andet.

Du sidder måske og tænker, at det kun er drenge eller kun teenagere! Sådan
forholder det sig ikke. Dette er et generelt problem, også hos piger og også hos
børn – nogle steder mere end andre!

HVAD SÅ NU!
I som forældre tager en snak med spillerne omkring det her emne. Trænerne er informeret om det – og de er fortsat ENDNU mere opmærksomme på sprogbruget.

Hvis trænerne oplever et dårligt sprogbrug, så bliver den/de pågældende sat ud på
sidelinjen til træning og kamp og kommer ikke ind igen, før der er sagt undskyld
og man beklager.

Hvis det gentager sig, så kontakter træneren forældrene og så må forældrene tage
endnu en snak med deres barn.

Hvis det fortsat ikke hjælper, så vil medlemmet få en karantæne for træning og
kamp. Varigheden af karantænen tager træneren med klubben. Den kan strække
sig fra uger til måneder. VI VIL DET HER TIL LIVS!

KAMPANGE FRA DBU SJÆLLAND

I forlængelse af dette skriv, så har DBU Sjælland netop på deres årsmøde
informeret om en større kampagne i forhold til dårligt sprogbrug til kampe. Dårligt
sprogbrug, som kommer fra både trænere, spillere og tilskuere/forældre. Kort fortalt så bliver 2 spilledages karantæne for dårligt sprogbrug til 4 spilledages karantæne.

RESPEKT for en dommer, som er et menneske, som du og jeg, der bruger sin
fritid på at afvikle en fodboldkamp i FAIRPLAY ånden til gavn for dig eller dine
børn. Det er TOTALT uacceptabelt at ytre sig verbalt i grimme vendinger imod
dommerne uanset, hvad man synes om kendelser undervejs i kampen.

Du kan læse mere om udmeldingen fra DBU Sjælland her:

Vi håber, at ALLE forstår vigtigheden og alvoren af denne information – da vi ønsker en klub, hvor vi taler pænt og respektere hinanden uanset hvem vi er, hvor vi kommer fra,
hvad vi hedder eller hvordan vi
ser ud!
Spørgsmål eller kommentarer er velkomne til følgende:
Formand, Brian Hansen, tlf. 2723 6702, mail: brian.hansen@koge-boldklub.dk
Bestyrelsen mail: post@koge-boldklub.dk

Klubchef, Martin Jensen kan kontaktes på tlf. 2566 9260. Mail: mj@koge-boldklub.dk

Seneste nyheder

  • FC Prostata
    Stemningsfuld julefrokost hos FC Prostata og Venner i Køge Boldklub
  • Køge Boldklubs Venner
    Boldklubbens Venner: Nye tiltag er i støbeskeen
  • FC Prostata
    FC Prostata og Venner er gået indendørs (1)
  • Samarbejdspartner
    Så er vi halvvejs gennem efterårssæsonen
  • Køge Boldklubs Venner
    Boldklubbens Venner: Så er det tid til årsmøde med gule ærter
  • Samarbejdspartner
    Get2sport: Sikrer et velfungerende idrætsforeningsliv i Køge kommunes boligområder
  • Samarbejdspartner
    Comwell Køge Strand bød indenfor til mad og hygge
  • Samarbejdspartner
    "Schille" blev fejret med maner
  • Samarbejdspartner
    Milepæl: Køge Boldklub fjerde største klub under DBU Sjælland
  • Ungdom U8-U12
    Fra boligområderne til foreningslivet
  • Samarbejdspartner
    Jan Ejlertsen donerer kvart million kr. til Køge Boldklub
Luk