U12 pigerne en flot nummer tre ved Scandic Cup
Påsken skulle for en stor del af pigerne på Køge Boldklubs U12 årgang afholdes i Esbjerg, hvor Scandic Cup skulle afvikles hos Esbjerg fB.
Esbjerg har tidligere lagt baner til en masse stævner for diverse hold fra Køge Boldklub. De er gode til at skabe nogle fantastiske rammer for et fodboldhold.
"Vi boede på en skole, hvor vi også spiste morgen-, middags- og aftensmad. Ellers foregik meget af dagen på det store Vedtofte anlæg, hvor alt fungerede super fint – måske lige bortset fra regnvejret", fortæller træner Jan Storinggaard.
Stævnet var, for de fleste pigers vedkommende, deres første stævne med overnatning og mange kampe på få dage.
Det gik dog så fint og alle pigerne bidrog til at sammenholdet blev endnu bedre. Når man er tæt sammen i 3 døgn, samt overnatter i et klasseværelse, så kommer man jo naturligvis tættere på hinanden. Men det håndterede spillerne virkelig flot.
Rent sportsligt endte holdet på en samlet 3. plads, hvilket var yderst tilfredsstillende for de to trænere Morten Damborg og Jan Storinggaard.
KB stillede op med det klart stærkeste hold og vandt fortjent stævnet.
"Men vi vil vurdere, at Køge var det næstbedste hold og vi var meget uheldige med ikke nå finalen. I stedet måtte vi slås om bronze, som pigerne fortjent vandt over Herlufsholm GF 1 med cifrene 6-0,” lyder det fra trænerteamet.
Undervejs mødte holdet Tarp, HSG 1 og HSG 2, Seest Boldklub og KB.
Tirsdag går det igen løs på træningsbanen og pigerne glæder sig allerede til næste stævne.
Holdet bestod af: Kayla, Defne, Anna, Josephine, Emilie, Kotryna, Agnes, My, Frida, Alberte og Savannah.
Seneste nyheder
-
KvindeseniorerKvindeseniorerne vandt årets første titel til Køge Boldklub
-
KvindeseniorerKøges danske Futsal-mestre hyldet af Køge Kommune
-
KvindeseniorerHB Køge overtager Køge Boldklubs 2. divisionshold for kvinder
-
Kvindeseniorer35 spillere bidrog til en fornem debutsæson i 2. Division
-
KvindeseniorerDM i Futsal 2023 til Køge Boldklub: Pragtpræstation bag velfortjent mesterskab
-
KvindeseniorerSølvmedaljer til Køge ved SM i Futsal for kvinder
-
KvindeseniorerFlot film om kvindeseniorfodbold i Køge Boldklub
-
KvindeseniorerHB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (3)
-
KvindeseniorerHB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (2)
-
KvindeseniorerHB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (1)