Menu

Serie 1: Kneben sejr i næstsidste træningskamp

image Marc Lind står klar inde foran mål til at omsætte Magnus Tange Bødkers fine oplæg fra højre side til stillingen 1-1.
Per Møller
03. marts 2024 kl. 07:47

Et Capelli Stadion i Køge, indhyllet i forårsdis og småregn, dannede lørdag eftermiddag ramme om Køge Boldklubs Serie 1-mandskabs næstsidste træningskamp, som var mod Serie 1-kollegaen Albertslund IF.

Det blev en kamp hvor et Køge-hold sad på det meste af kampen og skabte flere store chancer som man normalt omsætter til scoring, kunne trække sig tilbage med en sejr på 2-1 efter 1-1 ved pausen.

Albertslund IF startede bedst og kom foran efter fem minutters spil, men blot fem minutter senere var der bragt balance i regnskabet, da Marc Lind inde foran mål stod klar til at omsætte Magnus Tange Bødkers fine indlæg fra højre side til stillingen 1-1.

En stilling der holdt sig frem til et lille kvarter før tid, hvor Rasmus Heileskov Nielsen dukkede op og fik sendt bolden forbi Albertslund-målmanden til sejr på 2-1.

Efter kampen var cheftræner Nicklas Mosegaard naturligvis glad for at der kom endnu en sejr i hus i rækken af træningskampe, men var lige så tilfreds med at han undgik at få flere spillere på skadeslisten - og fik giver god spilletid til spillere, der normalt ikke får så meget spilletid.

Køge spiller sin sidste træningskamp på onsdag den 6. marts kl. 20.00 hjemme på Capelli Sport Stadion, hvor modstanderen er LSF der til daglig spiller i Danmarksserien.

Herefter er der ni dage til at forberede de sidste ting frem til premieren på forårssæsonen – fredag den 15. marts kl. 19.00 hvor Køge får besøg af B.73 Slagelse.

Albertslund IF forsvaret må kapitulere for Køges udlignende mål til 1-1.

Luk