Menu

Serie 1: Joakim Holm blev matchvinder mod Haslev FC

image Køge presser på foran Haslev-målet. (Foto: Carit Hansen).
Per Møller
28. april 2024 kl. 07:12
Sikker sejr til andetholdet i Serie 3 - og i det hele taget en ny god weekend i herreseniorafdelingen

Køge Boldklubs førstehold i Serie 1, Pulje 2 havde en god lørdag eftermiddag, da holdet gæstede Haslev FC på dennes hjemmebane i Haslev.

Opgørene mod Haslev FC har gennem tiderne budt på masser af spænding og også indimellem krydret med dramatik, og spændende blev det igen.

Køge kunne trække sig tilbage med tre super vigtige point gennem en sejr på 2-1 efter 1-0 føring ved pausen.

Køge bragte sig i spidsen med fem minutter tilbage af første halvleg, i en periode hvor Haslev FC for anden gang i første halvleg var i undertal på grund af et gult kort og 10 minutters afsoning i skyggen.

Joakim Holm var på pletten og det var Victor Rasmussen, der gjorde comeback på holdet, der stod for oplægget.

Otte minutter efter pausen fik Haslev FC udlignet, men hjemmeholdets glæde varede kort. Helt nøjagtigt tre minutter. Så slog Joakim Holm til igen og fik bragt Køge på sejrskurs igen. Denne gang kom oplægget fra Christian Kjelstrup Larsen.

Køge holdt føringen kampen ud og kunne efter kampen ikke kun synge sejrssangen i omklædningsrummet, men kunne også glæde sig over meldingen fra Jyllinge om, at Jyllinge FC havde besejret topholdet Raklev GI med 2-1. Med disse resultater er Køge blot to point fra førstepladsen. Rækkens nummer to, Svebølle BI, der er á point med Køge, 41, spiller ikke sin kamp i 19. spillerunde før om en måned, 28. maj, når holdet får besøg af Høng GF.

Så spændingen i toppen af Serie 1, Pulje 2 er altså på højeste niveau med syv spillerunder tilbage af sæsonen.

Køges sejrende mandskab i Haslev bestod af følgende spillere:

Emil Martinsen, Kasper Kling, Tobias Ljungstrøm, Jesper Krogh, Christian Kjelstrup Larsen, Victor Rasmussen, Joakim Holm, Asger Iversen, Magnus Farver Sørensen, Bertil Storskov og Rasmus Heileskov Nielsen.

På udskiftningsbænken startede Magnus Tange Bødker, Magnus Rasmussen og Oliver Sønderbæk Andersen. De to førstnævnte kom begge i aktion i løbet af anden halvleg, mens Oliver Sønderbæk Andersen, der var tilbage efter skade, overværede samtlige 90 minutter fra bænken.

Køges næste kamp er fredag den 3. maj kl. 19.00 mod Køge Nord FC på Capelli Sport Stadion.

Storsejr til andetholdet - og point til tredjeholdet

Køge Boldklubs andet- og tredjehold, der begge spiller i Serie 3, var ligesom førsteholdet på fremmed græs, men fik begge point med hjem i bagagen.

Andetholdet mødte Faxe Ladeplads IF på Faxe Ladeplads Stadion, og skulle vinde for at bevare andenpladsen i rækken, hvor spændingen i toppen er ligeså elektrisk som den er i førsteholdets Serie 1-række.

Det lykkedes et velspillende Køge-hold at holde snuden i sporet, og kunne drage hjem igen med en sikker 6-1 sejr efter 3-0 føring ved pausen.

Allerede i kampens 7. minut viste Køge hvilken vej holdet ville denne solrige eftermiddag da Benjamin Torrecillas scorede til 1-0 efter oplæg fra Victor Rybak Frandsen.

Victor Rybak Frandsen var selv på pletten i det 20. minut da han udnyttede et oplæg fra målmand Nicolai Ulrik og 3-0 blev det i det 40. minut ved Gustav Holst Pedersen efter forarbejde fra Kasper Lillelund.

Straks efter pausen fik Faxe Ladeplads IF reduceret til 3-1 og skabt en mule håb om at komme tilbage i kampen, men det håb blev slukket seks minutter senere da Gustav Holst Pedersen bragte Køge på 4-1.

5-1 blev det i kampens 79. minut ved Benjamin Torrecillas efter oplæg fra Andreas Maibom inden Kasper Lillelund sluttede målfesten i det 83. minut på oplæg fra Benjamin Torrecillas.

Cheftræner Mikkel Røder havde følgende spillere med til Faxe Ladeplads:

Nicolai Ulrik, Magnus Brandt Jørgensen, Emil Bjerge Hansen, Viktor Thorsted, Gustav Botha Andersen, Jonas Jensen, Benjamin Torrecillas, Andreas Maibom, Victor Kragballe, Victor Rybak Frandsen, Gustav Holst Pedersen, Kasper Lillelund, Tobias Brandt Jørgensen og Kasem Useinovski.

Holdets næste kamp spilles fredag den 3. maj kl. 19.15 hjemme på Køge Idrætspark, hvor Karise IK kommer på besøg.

Se stillingen i Serie 3, Pulje 8 som den tager sig ud efter weekendens spillerunde.

Tredjeholdet i Pulje 7 var på besøg hos Benløse IF og trods bagud to gange viste holdet god moral og fik hevet en uafgjort kamp i hus. 2-2 sluttede kampen, hvor Køge-træner Kurt Fossnie havde følgende spillere med til det midtsjællandske:

Jacob de Fries, Simon Conradsen, Mikkel Jensen, Villads Olsson, Emil Rasmussen, Manfred Høj-Poulsen, Andreas Laursen, Marcus Petersen, Albert Dahl, Marcus Møller Nielsen, Michael Tang, Oliver Fiala og Alexander Birkedal Johannesen.

Holdets næste kamp er allerede på tirsdag den 30. april kl. 19.00, hvor holdet hjemme på Køge Idrætspark møder VG Fodbold.

Se den aktuelle stilling i Serie 3, Pulje 7.

Knebent nederlag til Serie 4 B

Det nyoprykkede hold i Serie 4 B, Pulje 6, var lørdag eftermiddag på besøg hos FC 77 Næstved på Dyrskuepladsen i Næstved.

Kampen sluttede med en kneben sejr til værterne FC 77 på 3-2 over et godt kæmpende Køge-hold der to gange i kampen formåede at komme tilbage og få udlignet.

Køge-holdet bestod af følgende spillere: Oliver Jørgensen, Jeppe Teisner Pedersen, Emil Jarnel, Tobias Berg, Jacob Ipsen, Sebastian Bebbington Nielsen, Cilius Hanson, Tobias Oliver Zahl, Frederik Bech-Jensen, Mark Anthony Schoubye, Marcus Bech-Jensen, Malte Brusgaard, Christoffer Feigh og Nicklas Guldager.

Holdet skal i aktion igen lørdag den 4. maj kl. 15.00 på udebane mod Ørslev GIF.

Se den aktuelle stilling i Serie 4 B, Pulje 6 her.

Femteholdet i Serie 5, Pulje 9, som har fået en god start på sæsonen, fortsatte de gode takter da holdet lørdag var i lokalopgør mod Køge Nord FC på Rishøj Stadion.

Køge vandt kampen med 3-2 efter 2-1 føring ved pausen.

Køge kom på sejrskurs allerede i kampens første minut da Frej Lind scorede på oplæg fra Valdemar Kirschner, der skulle vise sig at blive den store Køge-helt. Han stod nemlig også som oplægger til Hjalte Madsens 2-1 scoring i det 25- minut, og dybt inde i dommerens tillægstid sørgede han for sejrsmålet på oplæg fra Sejr Torp Jørgensen.

Med sejren er holdet med fremme i toppen af Serie 5, Pulje 9 efter fire spillerunder.

Træner Theis Olsen havde følgende spillere med til lokalopgøret på Rishøj Stadion:

Alexander Andersen, Sejr Torp Jørgensen, Frej Lind, Lukas Glarborg, Jeppe Laugesen, Sebastian Zenteno, Asbjørn Damgaard, Rasmus Lange, Hjalte Madsen, Johannes Hoyer, Malik Ütme, Christopher Prentice-Wind, Valdemar Kirschner og Esben Boye.

Holdets næste kamp er fredag den 3. maj kl. 18.30 når holdet hjemme på Køge Idrætspark møder Skensved IF.

Luk