Menu

Herresenior: Ny sikker sejr til andetholdet i Serie 3

image Arkivfoto.
Per Møller
18. september 2023 kl. 12:24

Der var godt gang i programmet for Køge Boldklubs hold i Herreseniorafdelingen i den forløbne uge og weekend.

Mens førsteholdet i Serie 1, Pulje 2 på debane tabte skuffende 1-0 til Jyllinge FC, tog andetholdet i Serie 3, Pulje 8 torsdag aften til Faxe Stadion for at møde Karise IK.

Efter sidste weekends vanvittigt 9-1 sejr over Faxe Ladeplads IF var forventningerne store til Køge-holdet - og de skuffede ikke.

Køge-holdet leverede igen en professionel indsats, og kunne vende hjem med tre nye points i bagagen, sikret via en sikker sejr på 4-0 efter 2-0 ved pausen.

Holdet forstod igen at score mange mål – og modsat de fire første kampe i sæsonen lykkedes det denne gang at forhindre modstanderen at komme på scoringslisten.

Der skulle gå 27 minutter før Køge kom foran 1-0 ved Kasper Lillelund. Kort før pausen øgede sidste weekends seks-måls helt Gustav Holst Pedersen til 2-0.

I anden halvleg havde Køge godt styr på kampen der blev definitivt afgjort med to scoringer i dommerens tillægstid. Målene sat ind af Daniel Carvalho og Magnus Tange Bødker.

Køge måtte ellers spille kampen til ende med ti spillere, eftersom Andreas Frigioni med to minutter tilbage af kampen modtog et 10-minutters gult kort og dermed måtte slutte kampen med at se til fra sidelinjen.

Køges hold til kampen mod Karise IK så således ud: Mark Sørensen, Christian Øie Sørensen, Mads Lindgren, Victor Rybak Frandsen, Emil Bjerge Hansen, Gustav Holst Pedersen, Malte Knudsen, Kasper Lillelund, Andreas Maibom, Tobias Torrecillas, Andreas Frigioni, Magnus Tange Bødker, Tobias Brandt Jørgensen og Daniel Carvalho.

Holdets næste kamp spilles søndag den 24. september kl. 15.00 på hjemmebane mod FK Sydsjælland 05.

Tredjeholdet i Serie 3, Pulje 5 var lørdag formiddag en tur i Tåstrup, hvor Taastrup FC tog imod.

Køge måtte tage hjem med et nederlag på 6-0 efter 2-0 ved pausen.

Køge var ellers rigtigt godt med, men en scoring til 2-0 kort før pausen og 3-0 efter pausen væltede korthuset. Og med tre scoringer indenfor 7 minutter fra 72.-79. minut slog hjemmeholdet sejren fast.

Træner Theis Olsen havde følgende hold til kampen: Michael Tang, Jonas Lindberg, Emil Brinkmann Andersen, Magnus Brandt Jørgensen, Villads Olsson, Emil Rasmussen, Marcus Møller Nielsen, Viktor Thorsted, Sebastian Zenteno, Victor Kragballe, Chisenga Nsanzabera og Valdemar Kirschner.

Holdets næste kamp spilles søndag den 24. september kl. 13.00 mod FC Ishøj på Køge Idrætspark.

Tredjeholdet i Serie 3, Pulje 7 havde friweekend – og skal i aktion igen fredag den 22. september kl. 19.00 mod Kværkeby IF på Køge Idrætspark.

Derimod har femteholdet i Serie 5, Pulje 5 har været i ilden to gange i ugens løb. Onsdag aften gik det løs på udebane mod Havdrup Fodbold der vandt med 4-2 efter 2-1 føring ved pausen.

Køge kom ellers foran efter et kvarters spil på et selvmål, men inden pausen havde Havdrup Fodbold bragt sig foran 2-1. Den føring blev øget midt i anden halvleg, inden Villum Nobelius fik reduceret og skabt fornyet spænding om udfaldet i det 80. minut. Men håbet om point punkterede i kampens sidste minut hvor Havdrup Fodbold scorede sejrsmål til 4-2 mod et Køge-hold med følgende trup:

Oliver Jørgensen, Emil Jarnel, Albert Gravsholt, Sebastian Nielsen, Cilius Hanson, Villum Nobelius, Fredeik Bech-Jensen, Carl-Emil Andersen, Karl Emil Bang, Arthur Bolvig, Mark Anthony Schoubye, Marcus Bech-Jensen, Malthe Brusgaard og Jeppe Pilebo.

Allerede fredag aften var holdet i kamp igen – denne gang på udebane mod RB 1906 i Roskilde Idrætspark.

Kampen sluttede 2-2. Køge var bagud 1-0 ved pausen, fik udlignet men kom igen bagud 2-1 inden der blev udlignet få minutter før tid.

Til den kamp havde trænerduoen Tobias Oliver Zahl og Kristian Blaabjerg følgende trup til rådighed: Oliver Jørgensen, Emil Jarnel, Tobias Berg, Albert Ullerup, Villum Nobelius, Jacob Ipsen, Sebastian Nielsen, Clius Hanson, Tobias Zahl, Mark Anthony Schoubye, Marcus Bech-Jensen, Malthe Brusgaard, Jeppe Pilebo og Frederik Skaksen.

Sejre til begge motionsholdene 

Hos motionisterne 8-mands fodbold har holdet i Herresenior 1, Pulje 5 onsdag aften spillet på udebane mod BS 72 Albertslund og fik hentet en god sejr hjem. 3-1 vandt Køge, for hvem Emre Cingitas scorede til 1-0 og 2-0 i h.h.v. 25. og 38. minut. BS 72 Albertslund fik reduceret midt i anden halvleg på straffespark, inden Frederik Härestrand slog sejren fast med sit mål til 3-1 fem minutter før tid.

Køges hold så således ud: Ismail Berk, Seref Balikci, Emre Cingitas, Tufan Gün, Oguzhan Mustafa Kurt, Kenny Andersen, Mikkel Hermansen, Frederik Härestrand, og Daniel Gorgis.

Holdet spiller igen onsdag den 20. september kl. 18.00 mod Hundige Boldklub på Køge Idrætspark.

Se stillingen i rækken her.

Holdet i 8-mands Herresenior Motionsrækken, Pulje 5 fik fuldt udbytte af besøget hos Ringsted IF torsdag aften.

Køge vandt en flot 5-2 sejr via scoringer fra Oliver Fiala 2, Marius Koefoed Rasmussen, Alexander Birkedal Johannesen og Tom Aagaard Larsen.

Holdet på Ringsted Stadion så således ud: Jonas Sørensen, Simon Sørensen, Gustav Rasmussen, Marius Koefoed Rasmussen, Oliver Fiala, Frederik Larsen, Alexander Birkedal Johannesen og Tom Aagaard Larsen.

Køge-holdet spiller allerede i aften, mandag den 18. september kl. 19.45 på hjemmebane mod Sædder IF. Kampen spilles på Beierholm Banen på Køge Idrætspark.

Luk