Menu

Herresenior: Dobbelt hattrick i kæmpesejr til andetholdet

image Andetholdet i Serie 3, Pulje 8 var i mægtigt målhumør og smækkede ni kasser i netmaskerne og vandt en knusende sejr på 9-1 over Faxe Ladeplads IF. (Arkivfoto).
Per Møller
12. september 2023 kl. 16:46

Køge Boldklubs Herresenior afdeling havde i weekend alle tre Serie 3-hold i aktion – og kravet til de tre hold var, at det meget gerne måtte være anderledes resultater end forrige weekend, hvor udbyttet var gane magert med kun et enkelt point ud af ni mulige.

Det lykkedes at få en noget bedre weekend med en sejr, en uafgjort og en uafgjort kamp ud af anstrengelserne.

Især andetholdet i Serie 3 Pulje 8 fik taget revanche for det sviende 1-4 nederlag til Karrebæk IF, da holdet søndag eftermiddag havde besøg af Faxe Ladeplads IF på Beierholm Banen på Køge Idrætspark.

Holdet gik i den grad mål amok, og sendte Faxe Ladeplads IF hjem med en ordentlig øretæve på 9-1 efter 5-1 ved pausen.

Magnus Rasmussen åbnede ballet i det 11. minut, og så tog Gustav Holst Pedersen over og scorede hele fire gange i h.h.v. 14., 15., 29. og 36. minut, inden gæsterne fik reduceret inden pausen.

I anden halvleg scorede Gustav Holst Pedersen på straffespark til 6-1 inden Kasper Lillelund ville blande sig lidt i målfesten og med to mål i det 71. og 77. minut gjorde han det til 8-1.

Men Gustav Holst Pedersen var ikke færdig med sin vanvittige eftermiddag – og i det 78. minut øgede han til slutresulatet 9-1.

Altså seks scoringer – dobbelt hattrick i én og samme kamp. Flot, flot, Gustav. Fortsæt bare med det …..!

Andetholdet fortsatte altså med deres målrige start på den nye 2023/24 sæson, som i de fire første kampe har budt på hele 33 mål – eller lidt over 8 mål pr. kamp. Måscoren hedder 20-13 i Køges egen favør. Kom ikke og sig at det er kedeligt at se Køge Boldklubs andethold i aktion.

Trænertrioen Mikkel Røder, Theis Olsen og Victor Rybak Frandsen havde følgende trup til kampen: Mark Sørensen, Emil Bjerge Hansen, Magnus Rasmussen, Christian Øie Sørensen, Malte Knudsen, Gustav Holst Pedersen, Kasper Lillelund, Andreas Maibom, Victor Rybak Frandsen, Magnus Tange Bødker, Daniel Carvalho, Andreas Frigioni, Tobias Brandt Jørgensen, og Lasse K. Arbøll.

Køges næste kamp spilles allerede torsdag den 14. september kl. 19.15 på udebane mod Karise IK. Kampen spilles på Faxe Stadion.

Se stilingen i Serie 3, Pulje 8.

Nederlag i slutminutterne

Tredjeholdet i Pulje 5 spillede søndag eftermiddag "forkamp" til andetholdets kamp på Beierholm Banen.

Tredjeholdet havde besøg af Karlslunde IF, der kunne rejse hjem med alle tre points via en sejr på 2-1.

Køge kom ellers godt fra start og bragte sig foran ved Orian Breimo, men Karlslunde IF kom tilbage i kampen og fik ikke kun udlignet men også scoret kampens sejrsmål med blot et minut tilbage på dommerens ordinære tid.

Et ærgerligt nederlag til holdet der på dagen tog sig sådan ud: Nicolai Ulrik, Emil Brinkmann Andersen, Magnus Brandt Jørgensen, Oliver Ulvsgaard, Mohammed Nazrabi, Seref Balikcim Magnus Oster Rasmussen, Baran Özdemir, Benjamin Svendsen, Emre Cingitas, Tobias Torrecillas, Sebastian Zenteno, Chisenga Nsanzabera og Orian Breimco.

 

Se stillingen i Serie 3, Pulje 5.

Fjerdeholdet i Pulje 7 spillede allerede fredag på hjemmebane - på Capelli Sport Stadion - mod Benløse IF - og den kamp sluttede uafgjort 1-1.

Se stillingen i Serie 3, Pulje 7.

To kampe på få dage

Femteholdet i Serie 5, Pulje 5 er efterhånden sultne efter at komme i aktion. Holdet har ikke spillet kamp siden 27. august, men nu venter to kampe på bare tre dage.

Onsdag den 13. september kl. 20.00 spiller holdet på udebane mod Havdrup Fodbold  og fredag aften den 15. september kl. 20.00 går det løs mod RB 1906 i Roskilde Idrætspark.

Se stillingen i Serie 5, Pulje 5.

Køge Boldklubs to hold i 8.mands motionsfodbold har kun været i aktion i to kampe i efterårssæsonen.

Holdet i 8-Herresenior 1, Pulje 5 rækken spillede mandag den 4. september på udebane mod Glostrup og hentede en fornem 6-0 sejr hjem. 

Det skete på scoringer af Emre Cingitas og Ismail Berk der scored ehver to gange, Mustafa Derin og Oguzhan Mustafa Kurt er scorede hver en gang.

Holdet skal i aktion onsdag den 13. september kl. 18.30 på udebane mod BS 72 Albertslund.

Se stillingen i 8-Herresenior 1 Pulje 5.

"Andetholdet" o 8-Herresenior (motionsrækken) Pulje 5 spiller torsdag den 14. september kl. 19.00 sin tredje kamp i sæsonen. Det sker mod Ringsted IF på Ringsted Stadion.

Se stillingen i 8-Herresenior (motionsrækken), Pulje 5.

 

Luk