Menu

Bestil dit træ her

image
23. oktober 2017 - kl. 18:14
Sidste frist 22. november 2017

Vi er stolte af at kunne tilbyde de bedste juletræer, der findes på markedet. Træerne er klasse A træer, der normalt anvendes til eksport. Det betyder at alle træer er håndklippede Nordmann grantræer, som har en meget lang holdbarhed og er klippet i facon under opvæksten.

Køge Boldklub har indgået en aftale med producenten, der giver os mulighed for at sælge træer, der normalt koster 500-700 dkr, 30-40% under markedsværdien og stadig have et overskud til klubben. Når du køber et træ hos os, støtter du både dit barns fodboldklub og dit barns årgang/hold. Overskuddet går ubeskåret til børn/ungdoms/senior arbejdet i Køge Boldklub.

Vi takker for din hjælp og håber, at du vil gøre det til en tradition at købe årets juletræ hos os.

Størrelser og pris
175-200 cm 349,-
200-220 cm 399,-

Bestilling

  • Du bestiller ved at betale dit træ med MobilePay på nummer 22 79 86 05.
  • Bestilling og betaling skal være foretaget senest 22-11-2017.
  • Skriv venligst ”Jul+spillernavn+hold” du gerne vil støtte! eller blot ”Jul” (så støtter du Køge Boldklub som helhed) – Du kan sagtens købe mere end 1 træ.
  • Beløbet på din kvittering angiver antal juletræer du har købt!

Afhentning
Træet skal afhentes i Køge Boldklub den 29-11-2017 mellem 17.00-20.00. Træet er pakket i net og udleveres mod forevisning af kvittering. Køge Boldklub byder på æbleskiver og Gløgg på dagen.

VI HÅBER AT DU VIL TÆNKE PÅ OS NÅR DU ALLIGEVEL SKAL KØBE ET FLOT JULETRÆ TIL JULEAFTEN! 

___________________________________________________________________________________

Om producenten
På vores juletræsplantage har vi 12 ha tilplantet med juletræer. I de 7 år de har stået hos os, har vi håndklippet og nusset om hvert træ, så de kan gøre sig godt juleaften.
Mens træerne gror, optager de CO2, og efter jul kan de indgå i naturens kredsløb.
Juletræer er gode til at binde CO2. Over en 9-årig periode binder et juletræ af nordmannsgran ca. 16 kg CO2 fra luften, mens træets biomasse opbygges. Efter jul frigives den samme mængde CO2, når træet komposteres eller brændes af. Juletræer er derfor CO2-neutrale. Hvis afbrændingen erstatter olie, gas eller kul, har juletræet en positiv effekt på CO2-regnskabet.