Menu

Klubbens historie 1927-2024

image Køge Stadion anno 1932 med det historiske hvide klubhus i baggrunden.
Årene før 1927
Køge Boldklub er stiftet den 1. oktober 1927 på Hotel Hafnia i Køge.
*
Den 5. april 1907 blev den daværende Køge Boldklub, der var stiftet den 7. september 1895, og hvor cricket i de første år var det dominerende boldspil, slået sammen med andre idrætsklubber under navnet Køge Gymnastik- og Idrætsforening, inden fodbold igen blev selvstændigt i byen under navnet Køge Boldklub fra 1. oktober 1927.
*
Køge Boldklub var i 1902 med til at stifte Sjællands Boldspil-Union, SBU.
*
Mens det endnu hed Køge Gymnastik- og Idrætsforening faldt Køges første internationale mål i 1921. Det blev scoret i en kamp mod Lund fra Sverige og blev scoret af Christian Andreasen, født i 1894.
*
På en ekstraordinær generalforsamling i SBU den 15. juli 1917 blev love og turneringsregler vedtaget, og ved samme lejlighed blev SBU bestyrelsen udvidet til 5 mand. Det gav plads til Adolf Larsen fra Køge Gymnastik- og Idrætsforening. Adolf Larsen sad dog kun i SBU's bestyrelse i 10 måneder.
*
Første Køge-spiller på et SBU-hold var den offensive Ole Andersen, der debuterede – under Køge Gymnastik- og Idrætsforenings regi – i 1921 i en kamp mod KBU i forbindelse med "Nordiske Idrætslege" i anledning af Dansk Idræts-Forbunds 25 års jubilæum. Senere samme år, til en kamp mod BBU, kom en anden Køge Gymnastik- og Idrætsforening spiller på SBU's hold, venstrebacken Georg Jørgensen.
*
Året efter, i 1922, kom også højrehalfen Albert Hasløv på SBU's udvalgte hold. Albert Hasløv var i 1924 også med på SBU's hold, der for første gang vandt den eftertragtede Sylowturnering.
*
I efteråret 1923 vandt juniorholdet fra Køge Gymnastik- og Idrætsforening juniorrækken, der blev afviklet med 11 hold i 3 kredse.
*
I efteråret 1924 vandt juniorholdet fra Køge Gymnastik- og Idrætsforening igen. Denne gang blev der spillet med 15 hold i 4 kredse. Holdet gentog bedriften i foråret 1925 i en dobbeltturnering med 33 hold i 10 kredse.
1927
Klubbens første midlertidige bestyrelse, valgt på den stiftende generalforsamling, bestod af initiativtager Lars Henning Jensen som formand, Fr. Christiansen som kasserer samt Ole Andersen, Poul Hansen og Svend Larsen. I Lovudvalget kom Emil Jensen, Valdemar Jensen og Johs. Hansen og i Baneudvalget Lars Henning Jensen, Louis Larsen og Valdemar Jensen.
*
Tre uger senere blev den første ordinære generalforsamling afholdt , og her blev klubbens første bestyrelse valgt: Formand Lars Henning Jensen, Fr. Christiansen som kasserer. Øvrige bestyrelsesmedlemmer blev: Christian Nielsen, Ove Larsen, Svend Larsen, Emil Jensen og Poul Hansen.
*
Køge Boldklub havde allerede fra stiftelsen repræsenteret i Sjællands Boldspil-Unions bestyrelse ved A. Ludwigs, der sad i unionens bestyrelse fra 1922-1935. I starten som repræsentant for Køge G&IF.

1928

Køge Boldklub deltog med 3 senior- og 1. juniorhold i sin første turnering efter stiftelsen i efteråret 1927.

*
De første spage planer om et nyt Køge Stadion dukkede op. Lars Henning Jensen og repræsentanter fra andre idrætsgrene kunne med byrådets velsignelse begynde at lede efter et passende stykke jord. På opfordring fra Køge Byråd fandt et udvalg bestående af 2 medlemmer fra Køge Boldklub, Køge G&IF og Tennisklubben senere frem til et stykke jord, der egnede sig til anlæg af et stadion. Det er det areal, hvor Køge Stadion nu er beliggende.
*
Juniorerne vandt Sjællandsmesterskabet i efteråret.

1929

På generalforsamlingen den 5. august blev Kai Harbard valgt til ny kasserer, en post han bestred med stor dygtighed frem til 1950.
*
Entreindtægten det første halvår beløb sig til kr. 372,00.
*
For at gavne standarden indførte en unavngiven træner som opmuntring at udsætte flidspræmier. De første af disse tilfaldt Ernst Larsen, Eckardt Nielsen, Poul Petersen og Orla Svendsen.
*
Førsteholdet gennemførte efterårssæsonen uden nederlag.
1930
Klubben havde nu 264 medlemmer mod 170 i den samlede Køge G.&I.F.
*
Det første sjællandsmesterskab blev vundet. Det var A-rækken, der hermed rykkede op i Mesterrækken. Køges hold der sikrede oprykningen til den højest mulige række på Sjælland så således ud: A. Chr. Nielsen, Sigfred Jensen, Georg Jørgensen, Frede Frederiksen, Harald Andersen, Valdemar Jørgensen, Svend Larsen, Juulsgaard Sønderbech, Orla Svendsen, Svend Jørgensen og Peter Jensen. Reserve: Orla Bagge.
*
Med førsteholdets gode resultater kom også en stigende publikumsinteresse og i efteråret blev entreindtægten godt kr. 1.900.
1931
Mesterrækkeholdet – førsteholdet – sluttede som nr. 3 i turneringen 1930/31. Orla Svendsen blev topscorer med 22 mål i 28 kampe.
1932
Ved ansættelse af E. Kruse som ungdomsleder kom arbejdet for denne gruppe ind i faste rammer.
*
Den 27. juni blev Køge Stadion indviet med en opvisningskamp mod Skovshoved IF. 1.500 tilskuere så Skovshoved vinde kampen med 4-3.
*
Klubben vedtog at opføre et klubhus på stadion. Det blev opført i to etager og kom til at koste kr. 9.000.
*
Juniorerne vandt Sjællandsmesterskabet i efteråret med 12 sejre i 14 kampe og målscoren 73-22. Helge Damstedt scorede 32 af de 73 mål.
*
1933
Svend Jørgensen blev som den første spiller fra Køge Boldklub udtaget til SBU’s hold. Det var i en kamp mod LFBU i Nykøbing Falster den 22. april – St. Bededag.
*
Førsteholdet i SBU’s Mesterrække blev nr. 3 i foråret og nr. 4 i efteråret. Holdet scorede ialt 155 mål i 32 kampe. Af disse scorede Juulsgaard Sønderbech alene 64 mål. Andetholdet – kaldet A-holdet – sluttede på en delt 1. plads med Hedehusene.
*
Junior 1 vandt Sjællandsmesterskabet i forårssæsonen.
1934
Den første internationale kamp på Køge Stadion fandt sted den 22. juni. 1.700 tilskuere så det professionelle hold “Libertas” fra Østrig slå Køge med 12-1. Helge Damstedt blev Køge Boldklubs første internationale målscorer.
*
Førsteholdet fortsatte målfesterne. I 34 kampe scoredes 110 mål. Holdet sluttede på en samlet 2. plads med Næstved i SBU’s Mesterrække.
*
I foråret fik Køge tre nye spillere med på SBU’s hold. Den 25. maj mod BBU i Rønne figurerede angriberne Svend Jørgensen og Juulsgaard Sønderbech samt venstre backen Helmer Petersen på SBU-holdet. Mod LFBU den 18. juni i Haslev var også højre wingen Viggo Christiansen udtaget til holdet.
*
2. Juniorholdet præsterede at blive turneringsvinder både forår og efterår.
*
1. Juniorholdet vandt SM i efteråret. Frede Jensen nettede 31 gange i de 11 kampe, hvoraf de 10 blev vundet. Også Ynglinge 1 vandt SM i efteråret.
*
Lars Henning Jensen blev valgt ind i Sjællands Boldspil-Unions bestyrelse – en post han havde frem til 1952.
1935
Østrigeren Eduard Veroik bliver ansat som træner, og stadion blev udvidet med yderligere to træningsbaner.
*
Førsteholdet delte 2. pladsen med Helsingør i SBU’s Mesterrække i foråret og kom op i DBU’s Oprykningsrække. Efteråret sluttedes på en delt 1. plads i SBU’s Mesterrække og der blev opnået 4 point i DBU’s Oprykningsrække, hvor der kæmpes om en plads i Danmarksturneringen. Første kamp i Oprykningsrækken blev spillet den 18. august.
*
1. Juniorerne vandt Sjællandsmesterskabet både forår og efterår. Holdet scorede i 24 kampe 141 mål. Frede Jensen scorede 62 mål og Alex Hansen 36 mål. Junior 2 blev turneringsvinder.
*
Andetholdet – A-holdet – vandt sin kreds i foråret og rykkede op i SBU’s Oprykningsrække.
*
Den 8. september vandt SBU unionskampen mod LFBU med 6-2 på Køge Stadion. Køge Boldklub havde 4 spillere med i denne første unionskamp på Køge Stadion: Målmand Poul Hansen, venstre back Helmer Petersen, højre halfback Knud Simonsen og angriber Børge Albertsen.
1936
Førsteholdet sluttede som nr. 2 i SBU’s Mesterrække og som nr. 3 i DBU’s Oprykningsrække og rykkede dermed op i 2. Division.
*
Køge Boldklub debuterede i Danmarksturneringen den 9. august med en udekamp med Vejen SF, der vandt 3-2. Det er fra denne dato at al officiel statistik i klubben går tilbage til. Køge førte 2. Division ved vinterpausen.
*
Den i sommerpausen nyoprykkede Frede Jensen scorede ikke færre end 22 mål i 17 kampe.
*
Den 21. juni spillede Køge igen international fodbold på Køge Stadion. Det var mod Wimbledon FC fra England, der vandt 3-1. Børge Albertsen scorede Køges mål.
*
Den 20. september var der unionskamp på Køge Stadion. SBU og JBU spillede 0-0. Der var igen fire Køge-spillere på SBU holdet. Højre back Verner Jensen, venstre back Helmer Petersen, højre halfback Knud Simonsen og angriber Juulsgaard Sønderbech.
*
Junior 1 vandt Sjællandsmesterskabet både forår og efterår.
1937
Østrigeren Paul Baumgarten blev ansat som træner.
*
Førsteholdet vandt for første gang Sjællandsmesterskabet.
*
Den 29. juni blev der spillet revanchekamp mellem Køge og engelske Wimbledon FC på Køge Stadion. Denne gang tog Køge revanche og vandt en sensationel sejr på 6-1.
*
Ynglingene vandt Sjællandsmesterskabet både forår og efterår.
*
Juniorerne vandt Sjællandsmesterskabet i efteråret.
1938
Ynglingene vandt Sjællandsmesterskabet både forår og efterår.
*
Juniorerne vandt Sjællandsmesterskabet i foråret.
1939
Den 1. juni sikrede Køge sig med en 2-0 sejr på udebane mod B.1901 definitivt oprykning til 1. Division. Ugen inden havde Køge på udebane vundet et afgørende slag med 2-1 over ØB, der sluttede som nr. 2.
*
Ynglingene vandt Sjællandsmesterskabet i efteråret.
1940
Køge sluttede debutsæsonen i 1. Division på en flot 4. plads.
*
På grund af krigen blev der fra efteråret 1940 til foråret 1945 lavet en divisionsturnering, der bestod af tre geografisk inddelte kredse. Køge kom i Kreds 3 med de københavnske klubber.
*
Divisionsholdet vandt Sjællandsmesterskabet.
*
DBU udskrev en landsdækkende pokalturnering, den såkaldte Danmarkspokalturnering. Men grundet starten på Den Anden Verdenskrig blev turneringen kun afviklet det ene år og blev aldrig senere videreført. Turneringen havde 48 deltagere, bl.a. Køges 1. Divisionshold som i via sejre på 3-2 over Slagelse, 8-1 over Næstved og 2-0 over Holstebro bragte sig i semifinalen, hvor holdet mødte sit eftertryggelige Waterloo – idet AB vandt med hele 9-0. KB vandt turneringen med finalesejr på 2-0 over AB. Ingen af disse kampe indgår i klubbens officielle statistikker.
*
Ynglingene vandt Sjællandsmesterskabet i foråret.
1941
Den 19. oktober debuterede Hilmar Staalgaard som den første Køge-spiller på det danske A-landshold i en kamp mod Sverige i København.
*
William Andreasen overtog ledelsen af ungdomsafdelingen efter E. Kruse.
*
Divisionsholdet vandt Sjællandsmesterskabet.
*
Juniorerne vandt Sjællandsmesterskabet både forår og efterår.
1942
Sofus Johansen blev ansat som træner.
*
Den 17. maj spillede Køge sin officielle turneringskamp nr. 100. Det foregik i København mod B.93, der vandt 3-1. I samme kamp spillede målmand Poul Hansen sin kamp nr. 100 for Køge. Senere på året nåede også angriber Frede Jensen 100 turneringskampe for Køge.
*
Divisionsholdet vandt for tredie år i træk Sjællandsmesterskabet.
*
Ynglingene vandt Sjællandsmesterskabet i efteråret.
1943
2. holdet – Mellemrækkeholdet – vandt  SM i foråret og rykkede op i SBU’s Mesterrække.
*
Ynglingene vandt Sjællandsmesterskabet i efteråret.
1944
3. holdet – A-holdet – vandt SM i foråret og rykkede op i SBU’s Mellemrække.
*
Kaj E. Jensen overtog ledelsen af ungdomsafdelingen efter William Andreasen.
*
Køge Boldklub havde seks spillere med på SBU’s hold der den 21. maj på Køge Stadion besejrede LFBU med 4-3. De seks spillere var Poul Hansen, Gunner Jensen, Alf Nielsen, Hilmar Staalgaard, Frede Jensen og Edvin Hansen. Hilmar Staalgaard scorede SBU’s sejrsmål to minutter før tid. Målmand hos LFBU i denne kamp var B.1901′s Henning Elting.
*
Divisionsholdet vandt Sjællandsmesterskabet.
*
Ynglingene vandt Sjællandsmesterskabet i foråret.
*
Juniorerne vandt Sjællandsmesterskabet i foråret.
1945
I efteråret begyndte den nye Danmarksturnering med Køge som deltager i 1. Division.
*
Juniorerne vandt Sjællandsmesterskabet i efteråret.
1946
Alf Young, engelsk landsholdsspiller fra Huddersfield FC, blev ny cheftræner pr. 1. januar.
*
Juniorerne vandt Sjællandsmesterskabet i foråret.
*
Lørdag den 29. juni var fem spillere fra Køge med på et udvalgt sjællandsk hold til en kamp mod det belgiske mesterhold R.F.C. Malinos på Næstved Stadion. Nemlig Poul Hansen, Edvin Hansen, Gunner Jensen, William Hansen og Frede Jensen, som spillede sin kamp nr. 25 for Sjælland.
*
Erik Jensen var med SBUs juniorhold på Bornholm i juli måned.
*
Søndag den 11. august spillede SBU unionskamp på udebane mod BBU. I den kamp spillede 26-årige Edvin Hansen sin kamp nummer 25 – i træk – for SBU. Ved middagen efter kampen overrakte SBU’s formand, overingeniør Henry Petersen den traditionelle jubilæumsgave, et armbåndsur, ledsaget af nogle rosende og anerkendende ord.
*
I august udgav Køge Boldklub sit første medlemsblad. Ansvarshavende redaktør blev Poul Cederstrøm Larsen.
*
Søndag den 8. september spillede SBU unionskamp mod FBU på Odense Stadion. Fem Køge-spillere var med på SBU’s hold – altså næsten halvdelen af holdet. De fem spillere var Edvin Hansen, William Hansen, Alf Nielsen, Frede Jensen og Hilmar Staalgaard.
*
Frede Jensen scorede sit officielle turneringsmål nr. 150 for Køge i en kamp mod ØB den 3. november. Der var lig med ny dansk rekord.
*
Ynglingene vandt Sjællandsmesterskabet med følgende hold: Børge Hansen, Ernst Christensen, Arne Rasmussen, Mogens Rasmussen, Jens Hansen, Ole Larsen, John Nielsen, Frode Petersen, Leif Thomsen, Karl Georg Petersen, Helmuth Hansen.
*
DBU gav i starten af november måned tilladelse til, at Edvin Hansen som amatør måtte deltage i nogle kampe for Grimsby Town og den 30. november rejste han sammen med Køges træner Alf Young til England. Opholdet varede 6-7 uger og Edvin Hansen nåede at spille med i 6 kampe.
*
Søndag den 11. november vandt Køge klubbens største sejr til dato da det blev til en sejr på 11-0 hjemme over AaB.
1947
Køge Boldklub blev medlem af fodboldsammenslutningen “Alliancen”. I juni måned spilledes en opvisningskamp på Køge Stadion mellem “Alliancen” og det franske storhold Stade de France. 4.000 tilskuere så det franske hold vinde 5-1.
*
Efter en imponerende serie på 171 kampe i træk, måtte målmand Poul Hansen grundet skade vige posten. Det skete den 13. april hvor Køge i København vandt 4-3 over ØB. Det var Egil Nielsen, tidligere markspiller, der erstattede den legendariske målmand. Efter to kampes fravær var Poul Hansen klar igen.
*
Klubben havde nu 452 medlemmer (223 seniorer og 229 juniorer).
*
Erik Danielsen overtog pr. december måned redaktørjobbet for klubbens Medlemsblad.
*
Andetholdet sluttede på andenpladsen i Mellemrækken og rykkede op i Sjællandsserien.
*
Ynglingeholdet spillede sig frem til finalen om Sjællandsmesterskabet, men tabte finalen i Hedehusene med 4-2 til Lyngby Boldklub.
*
I pinsen var tre ynglingespillere fra Køge med på SBU’s ynglingehold der i Holbæk besejrede LFBU’s ditto med 5-2. Køge-spillerne var Carl Georg Petersen, der scorede tre af SBU’s mål, Leif Thomsen der scorede en enkelt gang og Jens Hansen.
*
Lørdag den 12. juli spillede Køges ynglinge- og juniorhold mod de respektive hold fra Sarpsborg i Norge. På Køge Stadion vandt først Køges juniorer med 3-0, hvorefter ynglingene besejrede de norske gæster med 5-1.
1948
Paul Baumgarten blev igen træner og 1. holdet var på tur til Belgien.
*
Den 11. juni stiftedes “Boldklubbens Venner” med Aage Nielsen som formand.
*
Edvin Hansen blev udtaget til det danske landshold til OL i London.
*
Den 26. august spillede Køge sin officielle førsteholdskamp nr. 200 – mod B.93 i København. Køge vandt kampen 4-1.
*
Ynglingene vandt Sjællandsmesterskabet ved i finalen at besejre Frederikssund IK med 4-1. Truppen, der førte Køge til sæsonens SM-titel bestod af følgende spillere: Leif Christiansen, Ernst Christensen, Jørgen Nielsen, Knud Olsen, Egon Olsen, Knud Jensen, Anker Hansen, Frode Petersen, Arne Rasmussen, Erik Jensen, Peter Borgnæs, Helmuth Hansen og Knud Sørensen.
*
Lidt senere på sommeren drog ynglingene sammen med junior 1-holdet til Sarpsborg i Norge, hvor begge hold mødte de norske værter to gange. Ynglingene vandt den første kamp med 2-1 og tabte den anden kamp med 2-0, mens juniorerne spillede uafgjort 1-1 i det første møde og vandt det andet med 3-1.
*
Lørdag den 14. juli var Junior 3-holdet på besøg hos Rudkøbing på Langeland. Kampen sluttede uafgjort 2-2.
*
Junior 4 sluttede året af med at vinde SM for Junior 4-hold med en finalesejr på 3-2 over Roskilde Boldklub. Holdet bestod af Ib Andreasen, Kjeld Petersen, Jørgen H. Larsen, Kjeld Simonsen, Frank Petersen, Jørgen Holgersen, Freddy Hansen, John Nielsen, Jørgen Sparre, Freddy Nielsen og Alex Graulund.
*
2. holdet sluttede som nr. 2 i Mellemrækken og rykkede op i Sjællandserien.
*
Fem spillere fra Køge var udtaget til Alliancens hold til en tur til Belgien og Luxembourg omkring nytår med afrejse 31. december. De fem spillere var Henning Elting, John Ekbom, Alf Nielsen, Edvin Hansen og Poul Erik Petersen.
1949
Førsteholdet tog ud på den hidtil største træningstur i klubbens historie. Turen gik via Tyskland, Frankrig til Jugoslavien. I Beograd mødte Køge bl.a. det jugoslaviske landshold samt storklubben Røde Stjerne. 40.000 tilskuere så de to klubber spille 1-1, hvilket var et sensationelt godt resultat af Køge mod et af datidens bedste hold i europæisk klubfodbold.
*
Langfredag havde Ynglingeholdet besøg af Chelsea FC fra London, der vandt 4-1.
*
Køges officielle turneringsmål nummer 500 blev scoret i udekampen mod B.1909 den 27. marts. Køge vandt kampen 4-1.
*
Søndag den 8. maj deltog Køge i den første danske tipskupon nogensinde. Det var udekampen mod BK Frem der var blandt Tipstjenestens 12 udvalgte kampe. BK Frem vandt kampen 3-1 over et Køge-hold med følgende opstilling: Henning Elting, Ernst Jensen, John Ekbom, William Hansen, Edvin Hansen, Povl Sørensen, Erland Hansen, Niels Bjørn Andersen, Leif Petersen, Poul Erik Petersen, Hilmar Staalgaard. Køges mål blev scoret af Niels Bjørn Andersen.
*
Junior 2-holdet vandt SM i foråret med en så fornem målscore som 86-8. Leif Jensen blev holdets suveræne topscorer med hele 33 fuldtræffere. Holdet bestod af Mogens Petersen, Bent Fjordager, Ole Graversen, Paul Nielsen, Rudi Kannegaard, Ove Nielsen, Jørgen Hansen, Erling Jensen, Leif Jensen, Jørgen Kragh og Poul Jensen.
*
I dagene 10.-11. juli var Køge vært ved en “Venskabs-Olympiade”. Her deltog udover Køges førstehold også Kristiansstad-Alliancen fra Sverige og Kongsberg fra Norge.
*
Lørdag den 27. august afvikledes en 10 års jubilæumskamp for Køges første oprykning til 1. Division i 1939. Duellanterne på Køge Stadion var de to hold fra Køge og ØB, som 10 år tidligere, i maj 1939, mødtes på Trekanten i København i en kamp Køge vandt 2-1 og dermed sikrede oprykningen. ØB vandt jubilæumskampen med 5-2. Efter kampen mødtes de to hold til en sammenkomst, hvor der blev snakket livligt om tiden der var gået siden det historiske møde i 1939.
*
Junior 1-holdet vandt Sjællandsmesterskabet. Holdet vandt mesterskabspokalen til ejendom da det var femte gang klubben vandt mesterskabet. Holdet bestod af Jørgen Andersen, Kjeld Petersen, Jørgen H. Larsen, Kjeld Simonsen, Frank Petersen, Freddy Nielsen, Jørgen Christensen, Ib Andreasen, Jørgen Sparre, Børge Andersen og Alex Graulund.
*
Junior 3-holdet vandt også mesterskabet i sin række med følgende hold: Ole Graversen, Bent Fjordager, Tage Lundstrøm, Paul Nielsen, Rudi Kannegaard, Ove Nielsen, Poul Jensen, Jørgen Kragh, Leif Jensen, Willy Jensen og Jørgen Hansen.
*
Klubben talte ved udgangen af året 664 aktive og 50 passive medlemmer.
*
Divisionsholdet vandt SBU’s pokalturnering med finalesejr på 3-1 over Helsingør IF.
1950
Lars Henning Jensen trak sig tilbage fra formandsposten efter 23 år, og Kai Harbard blev ny formand.
*
3. holdet avancerede til SBU’s Mesterrække.
*
Lars Henning Jensen blev klubbens første æresmedlem.
*
Køge vandt den første SBU pokalfinale med en finalesejr på 2-1 over Næstved IF på Næstved Stadion den 18. maj. Køges hold så således ud: Henning Elting, Bent Petersen, Herbert Larsen, Erik Hansen, Aksel Olsen, Torben Belt, Edvin Hansen, Alf Nielsen, William Hansen, Poul Erik Petersen og Hilmar Staalgaard. Edvin Hansen scorede begge Køges mål.
*
I dagene 3.-4. juli deltog klubbens divisionshold i “Venskabs-Olympiaden” i Kristiansstad i Sverige, hvor også norske Kongsberg deltog. Køge løb af med turneringens førsteplads.
*
Den 3. august rejste 26 spillere fra Ynglinge- og Drengeholdet til Sarpsborg i Norge. Ynglingene opnåede uafgjort 2-2 i kampene mod Sarpsborg og Speed Oslo. Drengeholdet tabte 1-2 til Sarpsborg og 0-4 til Speed Oslo.
*
I august drog Junior 1-holdet på tur til Jylland, hvor der blev spillet 4 kampe på 6 dage i Kolding, Silkeborg (2 kampe) og i Herning.
*
Ynglinge 1 vandt SM. Holdet vandt alle kampe i turneringen. Mesterskabet blev sikret med en 5-0 sejr over Lillerød IF. Køges hold bestod af Leif Hansen, Jørgen Hansen, Rudi Kannegaard, Benny Johansen, Aksel Olsen, Ove Nielsen, Jørgen Larsen, Knud Jørgensen, Ib Jensen, Jørgen Kragh og Leif Jensen.
*
Junior 4-holdet vandt mesterskabet i sin række med følgende hold: Preben Hansen, Kurt S. Nielsen, Poul Hansen, Poul Petersen, John Nielsen, Henning Petersen, Niels Jensen, Knud Nielsen, Henning Henriksen, Eilif Jensen og Ole Jørgensen.
1951
Med Frank Petersen som træner vandt ynglingene det danske mesterskab efter finalesejr på 2-1 over AB.
*
Ved B 1901′s 50-års jubilæum vandt 1. holdet det uofficielle provinsmesterskab.
*
Den 26. august vandt Køges førstehold sin sejr nummer 100 med 2-1 over AGF på hjemmebane.
*
I weekenden 1.-2. september spillede Køges divisionshold mod Flensborg 08 i Flensborg. Kampen var historisk, idet det var den første officielle fodboldkamp mellem et dansk og et tysk hold efter krigen. Køge vandt kampen 3-1. Følgende spillere deltog i turen til Flensborg: Henning Elting, Ernst Jensen, Erik Hansen, William Hansen, Edvin Hansen, Alf Nielsen, Knud Ove Sørensen, Leif Petersen, Kurt Nielsen, Povl Sørensen, Hilmar Staalgaard, Renneth Hansen, Gunnar Hansen og Knud Jørgensen. Træner var Vestervig Madsen.
*
Køge havde tre spillere med på Danmarks A-landshold, der den 30. september i København besejrede Finland med 1-0. De tre spillere var Leif Petersen, Edvin Hansen og Hilmar Staalgaard, der scorede det danske sejrsmål.
*
Ynglinge vandt Sjællandsmesterskabet i efteråret med finalesejr på 6-2 over Holte. Holdet bestod af Henning Olsen, Kurt Nielsen, Erik Due Hansen, Poul Møller, Rudi Kannegaard, Preben Troelsen, Villy Jensen, Jørgen Kragh, Ove Nielsen og Jørgen Stasig.
*
Junior 1 vandt også Sjællandsmesterskabet i efteråret med en finalesejr på 3-1 over Næstved IF. Holdet bestod af Jørgen Andersen, Bent Jensen, J.H. Larsen, Kjeld Petersen, Frank Petersen, Freddy Nielsen, Jørgen Sparre, Knud Simonsen, Jørgen Christensen, Erik Christensen og Alex Graulund.
*
Årets driftsregnskab viste et overskud på godt 18.000 kroner.
*
Køge Boldklub var repræsenteret af ikke færre end otte spillere på Alliancens hold, der den 17. maj mødte Vojvodina fra Jugoslavien i Københavns Idrætspark. De otte Køge-spillere var Henning Elting, Ernst Jensen, Povl Sørensen, Edvin Hansen, Alf Nielsen, Poul Erik Petersen, Leif Petersen og Hilmar Staalgaard. De tre øvrige spillere på Alliancens hold var Ivan Jessen, HIK, John Pettersson og Poul Rasmussen, begge fra Skovshoved. Kampen mod Vojvodina sluttede 0-0.
*
Ynglinge 1 vandt forårets Sjællandsmesterskab med en finalesejr på 8-0 over Ballerup IF. Køges hold bestod af følgende spillere: Leif Hansen, Jørgen Hansen, Ove Nielsen, Benny Johansen, Rudi Kannegaard, Axel Olsen, Jørgen Larsen, Knud Jørgensen, Kurt Nielsen, Villy Jensen og Ib Jensen.
*
Køge havde syv spillere med på SBU’s udvalgte ynglingehold, der den 20. juni på Gentofte Stadion tabte 7-1 til KBU. De syv spillere var Ove Nielsen, Aksel Olsen, Rudy Kannegaard, Benny Johansen, Jørgen Larsen, Jørgen Kragh og Ib Jensen.
*
Den 11. november blev der sat ny tilskuerrekord på Køge Stadion, da 8.000 tilskuere overværede 1. Divisionskampen mellem Køge og AB (2-2).
*
Den 16. december vandt Køge SBU’s pokalfinale med en finalesejr på 7-1 over Slagelse på Køge Stadion. Køges hold (der ikke tæller med i klubstatistikken) så således ud: Henning Elting, Ernst Jensen, Erik Hansen, Edvin Hansen, Boardo Olsen, Povl Sørensen, Knud Ove Sørensen, Poul Erik Petersen, Børge Bastholm Larsen, Leif Petersen, Hilmar Staalgaard. Børge Bastholm Larsen scorede 4 gange, Poul Erik Petersen 2 og Leif Petersen 1 gang. I semifinalen havde Køge ligeledes vundet 7-1 – over Roskilde.
1952
Den 26. oktober blev der afholdt 25-års jubilæumsfest på Teaterbygningen. Ved festen overrakte Køge Boldklubs Venner klubben en stor smuk fane.
*
Køge vandt for første gang sølvmedaljer i 1. Division.
*
Da den olympiske ild kom til Danmark startedes første gang herhjemme en fakkelstafet. Ilden kom med fly til Kastrup og overførtes straks til et andet fly til Ålborg, hvorfra ilden førtes ned gennem Danmark. Ved Borup blev faklen overtaget af 3 sportsmænd fra Køge – Kaj Nielsen fra Køge Gymnastik- og Idrætsforening, Henning Dige, Køge Svømmeklub og Preben Troelsen fra Køge Boldklub.
*
Poul Erik Petersen blev udtaget til det danske landshold til OL i Helsingfors. Han blev første Køge-spiller som spillede med i en olympisk fodboldlandskamp, da han var med i åbningskampen mod Grækenland og scorede Danmarks første mål på hovedstød. Danmark vandt kampen 2-1.
*
Tre spillere blev udtaget til at repræsentere Køge på “Stævnets” hold: Børge Bastholm Larsen, Ove Nielsen og John Kramer.
*
Poul Erik Petersen slutter sæsonen som topscorer i 1. Division med 13 fuldtræffere.
*
Ved SBU’s 50 års jubilæumsmiddag i Roskilde blev Sigfred Jensen og kasserer Helmuth Jørgensen tildelt SBU’s æresnål. Samtidigt fik Lars Henning Jensen overrakt SBU’ guldnål.
*
Aage Sund og John Johansen fra Køge Boldklub blev udtaget i august måned til at repræsentere Danmarks Politilandshold til en international politi-fodboldturnering i Skotland.
*
I påsken havde Junior 1-holdet besøg af et hold fra Neksø Boldklub. Køge vandt kampen mod de bornholmske gæster med hele 6-0.
*
Ynglinge 1 vandt sin kreds i forårssæsonen.
*
I juli måned var Ynglingeholdet på besøg i Sverige og Norge. I Sverige spillede holdet i Uddevalla mod klubben Uddevold og vandt 7-1. I Norge blev det til sejr på 2-0 over Kongsberg. Holdet bestod af Henning Olsen, Kurt Nielsen, Ole Graversen, Poul Møller, Rudy Kannegaard, Preben Troelsen, Lejf Jensen, Ove Nielsen, Willy Jensen, Jørgen Kragh og Jørgen Hansen. Jørgen Stasig og Erik Schmidt var med som reserver.
*
Den første uge i august var divisionsholdet på Bornholm, hvor der blev spillet 3 kampe, der alle gav sejr. To gange 3-2 over Rønne IK og 4-0 over Svaneke.
*
Bestyrelsen i klubbens 25. jubilæumsår bestod af formand Kaj Harbard, kasserer Helmuth Jørgensen, næstformand Kaj E. Jensen, sekretær Aage Sund, Sigfred Jensen, Verner Jensen og Gudmund Jørgensen.
*
Ynglingeholdet nåede frem til semifinalen om årets Danmarksmesterskab, men tabte her 3-2 til B.93.
*
Junior 2 og 3 vandt begge mesterskabet i deres respektive rækker.
*
Kai Harbard blev valgt ind i Sjællands Boldspil-Unions bestyrelse.
*
Divisionsholdet vandt SBU’s pokalturnering.
*
Ynglingene vandt Sjællandsmesterskabet i foråret.
1953
Den 3. maj skabte Køge sensation i dansk fodbold ved på hjemmebane at pulverisere KB med hele 7-0. Det var KB’s første nederlag i 42 turneringskampe.
*
Køge vandt for tredje gang SBU’s pokalfinale efter to ganske drabelige pokalfinaler mod Næstved IF. Den 26. maj spillede de to hold 2-2 i Køge. Her stillede Køge med følgende hold: Henning Elting, Rudy Kannegaard, Erik Hansen, Børge Bastholm Larsen, Povl Sørensen, Poul Erik Petersen, Alf Nielsen, Leif Petersen, Ib Jensen, Kurt G. Nielsen og Hilmar Staalgaard. Hilmar Staalgaard og Kurt G. Nielsen scorede for Køge.
*
Den 2. juni vandt Køge den nye finalekamp på Næstved Stadion med 4-3 efter forlænget spilletid. Ordinær kamp 3-3. Sejrsmålet scoret på straffespark. Køges hold: Henning Elting, Børge Bastholm Larsen, Rudy Kannegaard, Erik Hansen, Povl Sørensen, Poul Erik Petersen, Leif Petersen, Alf Nielsen, Ib Jensen, Kurt G. Nielsen og Hilmar Staalgaard. Målene sat ind af Hilmar Staalgaard og Poul Erik Petersen med hver 2 mål.
*
I juni måned deltog Junior 3-holdet ved B.1903′s 50 års jubilæumsstævne. Køge-holdet tabte begge sine kampe, 2-6 til BK Frem og 0-2 til Neksø BK.
*
Den 1. juli havde Køge fire spillere med på Alliancens hold til en kamp mod Juventus i Københavns Idrætspark. Nemlig Børge Bastholm Larsen, Povl Sørensen, Alf Nielsen og Poul Erik Petersen, der scorede et af Alliancens mål i kampen der blev vundet 4-2 af Juventus foran 22.200 tilskuere. Inden kampen spillede Køge Boldklubs lilleputhold forkamp mod et udvalgt hold af spillere fra de øvrige klubber i Alliancen.
*
I juli måned tiltrådte ungareren Lajos Szendrödi som ny cheftræner. Szendrödi afløste Vestervig Madsen. Lajos Szendrödi deltog i 1936 på Ungarns olympiadehold i Berlin.
*
Den 11. oktober blev der sat ny tilskuerrekord på Køge Stadion. 10.000 tilskuere troppede op for at overvære topopgøret i 1. Division mellem Køge og Skovshoved IF (1-4).
*
På et møde den 5. november besluttede bestyrelsen at købe siddetribunen fra “den dyre langside” i Københavns Idrætspark. Opsætningen af den nye tribune med plads til 700 tilskuere blev søgt sammenkædet med bygningen af et nyt klubhus.
*
Den 22. november vandt Køge for fjerde gang SBU’s pokalfinale – den sidste af slagsen. På Køge Stadion blev Hillerød G&I besejret med 4-1. Køges hold i finalen: Henning Elting, Børge Bastholm Larsen, Erik Hansen, Rudy Kannegaard, Povl Sørensen, Poul Erik Petersen, Leif Petersen, John Kramer, Ib Jensen, Gunnar Hansen og Hilmar Staalgaard. Målene scoret af Hilmar Staalgaard 3 og Leif Petersen.
*
Sigfred Jensen overtog ledelsen af ungdomsafdelingen efter afdøde Kaj E. Jensen.
*
Ynglingene vandt Sjællandsmesterskabet i foråret.
1954
I januar-februar er 1. holdet på en 5-ugers tur til det fjerne Østen.
*
Under Østen-turen samlede kasserer Helmuth Jørgensens hustru Ellen Jørgensen, en gang om ugen koner og kærester til Østen-farerne, der havde stiftet en forening “Tom Peng Pung”.
*
Den 14. maj vandt Køge Boldklub som den første klub i provinsen det danske mesterskab efter 0-0 mod B 93 i sæsonens sidste kamp, der blev overværet af 14.500 tilskuere. Træner var den fremragende ungarer Lajos Szendrödi.
*
Der var 11.000 indbyggere i Køge i 1954 – men over 14.000 tilskuere på Køge Stadion St. Bededag den 14. maj da Køge med uafgjort 0-0 mod B.93 sikrede sig det danske mesterskab. Henning Elting spillede sit livs kamp, hvad der undervejs fik byens stilfærdige borgmester til at udbryde: “Det er majet godt, vi har Elting stående dernede”. I samme kamp spillede Hilmar Staalgaard – populært kaldet “Staalfarfar” – sin 258. og sidste kamp for Køge i en alder af 37 år.
*
På generalforsamlingen den 11. juni vedtog klubben at begynde byggeriet af et nyt klubhus der bliver 60 meter langt. Det gamle klubhus skulle rives ned og det nye tag forlænges så tribunen blev overdækket. Efter lange forhandlinger er håndværkerne gået med til en pris på kr. 360.000 i stedet for kr. 390.000. Klubben sparer 20.000 kr. ved selv at indkøbe materialer.
*
Junior 1 vandt forårets Sjællandsmesterskab med en finalesejr på 2-1 over Lyngby BK. Henning Henriksen scorede begge mål. Holdet bestod af Preben Hansen, Kurt Saltoft, Per Rasmussen, Jørgen Andersen, John Nielsen, Flemming Bryde Nielsen, Niels Jensen, Benny Nielsen, Henning Henriksen, Knud Nielsen og Karl Fønss.
*
Ynglinge 1 tabte finalen om årets Sjællandsmesterskab med 1-3 til Lyngby BK.
*
Junior 2 blev kredsvinder.
*
Torsdag den 5. august kunne kontorchef Kai Harbard fejre 25 års jubilæum i klubben. Han blev valgt til kasserer den 5. august 1929. Siden 1950 har Kai Harbard været formand. Kaj Harbard modtog på jubilæumsdagen Dansk Idræts Forbunds ærestegn i guld.
*
I sæsonen 1953/54 havde Køge 184.900 tilskuere til sine 18 kampe i 1. Division – et gennemsnit på 10.270 pr. kamp.
1955
På generalforsamlingen i januar blev det vedtaget at stemme for bestyrelsens forslag at forhøje kontingentet til kr. 20 årligt for seniorer og kr. 10 årligt for juniorer. Forhøjelserne trådte i kraft pr. 1. juli.
*
Børge Bastholm Larsen blev af Idrætsbladets læsere kåret til “Årets fund” i dansk idræt. Det blev fejret den 18. februar ved en lille fest på Teaterbygningen i Køge.
*
Køge Boldklub trak sig ud af “Alliancen” og meldte sig i stedet ind i fodboldsammenslutningen “Stævnet”.
*
Den 7. september blev den nye tribune med klubhus og omklædningslokaler indviet. Det er klubben selv, der har bygget på materialerne fra den gamle tribune i Københavns Idrætspark.
*
Hilmar Staalgaard blev ansat som inspektør i klubben.
1956
Førsteholdet rykkede ned i 2. Division.
*
Pr. marts måned overtog Åge Sund redaktørjobbet for klubbens Medlemsblad.
*
Børge Bastholm Larsen spillede sin kamp nr. 25 for SBU.
*
Ynglinge 1 deltog i dagene 10.-13. maj i en international turnering i Herten i Tyskland. Spillerne der deltog på turen var Knud Andersen, Finn Nielsen, Per Rasmussen, Benny Nielsen, John Nielsen, Flemming Nielsen, Niels Jensen, Knud Nielsen, Henning Henriksen, Eilif Jensen, Eggert Bay Hansen, Preben Hansen, Henning Petersen, Jørgen Andersen og Ole Gr. Nielsen. Lederne var Egon Overgaard og P. E. Mortensen. På turen spillede Køge mod Spielvereinigung Herten (0-5), Lokomotive Halbenstadt fra DDR (0-5), Borken 2-4 og Wolewijchers fra Amsterdam hvor det blev sejr på 3-1.
*
Køge havde 5 spillere med på SBUs hold, der i maj måned spillede mod LFBU i anledning af LFBU’s 50 års jubilæum. De 6 spillere var Børge Bastholm Larsen, Rudy Kannegaard, John Kramer, Ove Nielsen, Povl Sørensen og Leif Petersen.
*
Ynglinge 1 vandt Sjællandsmesterskabet i foråret.
*
Den 16. september var Køge Boldklub for første gang vært ved en landskamp. 6.000 tilskuere så Danmarks Ungdomslandshold besejre Finlands ditto med 3-2.
*
Lilleput 1 tabte SM-finalen i foråret med 2-1 til Lyngby BK.
*
I oktober måned blev to tidligere Køge-cheftrænere, Alf Young og Lajos Szendrödi af DBU udpeget til at have ansvaret for Danmarks A-landshold i hver én landskamp. Alf Young havde ansvaret for de rød-hvide farver den 3. oktober ude mod Irland der vandt 2-1, mens Lajos Szendrödi stod i spidsen for Danmark i 1-1 kampen mod Sverige på Råsunda i Stockholm den 21. oktober.
1957
Førsteholdet blev nr. 3 i 2. Division og rykkede efter to kvalifikationskampe mod B 1903 igen op i 1. Division, der nu har 12 hold.
*
Førsteholdet blev igen trænet af englænderen Alf Young.
*
Køge tabte den 7. september sensationelt Landspokalkampen til Fremad Valby i Valby Idrætspark med 7-6. Den ordinære kamp sluttede 1-1. Der måtte 14 straffespark til før Fremad Valby havde sikret sig en samlet sejr på 7-6 i overværelse af 900 tilskuere.
*
Drenge 1 vandt Sjællandsmesterskabet. Ynglinge 1 og Drenge 1 vandt SBU’s Pokalturnering.
1958
Kai Harbard afløses på formandsposten af Åge Sund.

Formand Kai Harbard modtog Dansk Idræts-Forbunds hæderstegn i guld.

Tre spillere, Børge Bastholm Larsen, Leif Petersen og Povl Sørensen deltog på Stævnets hold til en måned lang tur til Israel, Cypern og Tyrkiet. Turen startede 6. januar og inkluderede i alt 7 kampe på turen.

Junior 1 vandt SBU’s pokalturnering.

Andetholdet sluttede på andenpladsen i Sjællandsserien.
1959
Førsteholdet rykkede ned i 2. Division.
Den 28. januar på et møde i Dansk Boldspil-Union blev Aage Sund, formand for Køge Boldklub valgt som Sjællandske divisionsklubbers repræsentant til DBU's bestyrelse.
Norges Fotball Forbund opslog træningslejr i Køge fra den 22.-29. marts og igen fra den 29. juni-4. juli i forbindelse med en OL kvalifikationskamp mod Danmark i København.

Også DBU opslog træningslejr i Køge fra den 19.-21. juni som forberedelse til en landskamp mod Sverige den 21. juni i København.

For første gang blev spillere fra Køge udtaget til Pressens hold: Børge Bastholm Larsen og Egon Rasmussen.
Onsdag den 30.september begyndte fodboldtræningen for kvinder på Køge Stadion. Den 16-årige Lene Staalgaard mente, at det kan lade sig gøre at kvinder spiller fodbold. Fodboldspilleren Egon Rasmussen hjalp med træningen, hvor der mødte 16 spillere fra 16-22 år op.
Junior 1 og Ynglinge 1 vandt Sjællandsmesterskabet.

Edvin Hansen modtog Dansk Boldspil-Unions guldnål.

1960
Efter kun et år i 2. Division vendte Køge tilbage til landets bedste række. Holdet sluttede som nr. 1. i 2. Division.
*
I 1960 blev det dyrere at gå til fodbold på Køge Stadion. De billige ståpladser forhøjedes fra 2 til 3 kr. over hele stadion. Siddepladserne koster fortsat 4 kr.
*
Køge vandt den 20. marts Danmarksmesterskabet i kvindefodbold i Idrætshallen i Vejen ved at vinde 4-3 over BK Femina. Køge vandt i semifinalen 4-2 over Fredericia.
*
Ved 2 generalforsamlinger den 23. marts 1960 på Teaterbygningen blev medlemmer i den kvindelige fodboldafdeling optaget i Køge Håndboldklub.
*
Køge Boldklubs ynglinge B-hold vandt den 8. maj en sensationel sejr over Skibbyhøj på ikke mindre end 45-0. Det er foreløbig scoringsrekord for boldklubben. Samtlige spillere kom på scoringslisten - målmanden med 4 mål. De 2 topscorere lavede hver 11 mål.
*
Køge Boldklubs træner Egon Sørensen fratrådte den 10. april med øjeblikkelig virkning på grund af uoverensstemmelser med ledelse og spillere. En spiller har til Østsjællands Folkeblad udtalt, at Egon Sørensen var blottet for psykologisk sans overfor spillerne udenfor banen. Træningsformen har man ikke haft noget imod. Han afløstes indtil videre af Edvin Hansen og Willy Koch.
*
I forbindelse med OL i Rom blev der af Brønshøj Boldklub arrangeret en "Sommer-points-træningsturnering" som en træningsturnering forud for efterårssæsonen efter OL. Køge vandt turneringen medfinalesejr på 4-1 over B.1913 i Københavns Idrætspark. Ove Nielsen og Egon Rasmussen scorede hver to mål. For sejren modtog hver Køge-spiller en rejsekuffert i præmie. På vej til finalen havde Køge bl.a. spillet 3-3 mod KB, besejret KFUM København med 4-0 og Skovshoved IF med 2-0 samt i semifinalen Næstved IF med 2-1 på Næstved Stadion.
*
Køge vandt “Alliance-turneringen” foran B 1901 og Næstved IF.
*
Lilleput 1 vandt Sjællandsmesterskabet.
*
Den 26. september var der premiere på klubbens nye lysanlæg på den gamle træningsbane bag stadion. Lysstyrken er på 6-7 lux mod det gamle 1 lux. Anlægget stod boldklubben i mellem 8.000-9.000 kr.
1961

Køges fodboldpiger genvandt den 5. marts ved et stort indendørs stævne i Slagelsehallen Danmarksmesterskabet i indendørs. I semifinalen slog Køge holdet fra BK Femina med 8-5. I finalen spillede Køge mod Jyderup SGI og vandt 8-1.

Hilmar Staalgaard, der havde forestået ledelsen af såvel restauration som idrætsanlægget på Køge Stadion siden de nye lokalers ibrugtagen i 1955 fratrådte sin tjeneste ved Køge Boldklub. Fratræden skete pr. 1. april 1961.

Hans Jensen scorede Køges officielle turneringsmål nr. 1.000 den 7. maj i hjemmekampen mod AGF, der vandt med 2-1.
Jørgen Olsen blev Køge Boldklubs første spiller der bestod prøverne til DBU-guldmærket i fodboldteknik.

Andetholdet vandt Sjællandsserien – og dermed Sjællandsmesterskabet. det skete den 19. november med en sejr over Vordingborg IF på 7-2. Jørgen Sparre scorede 3 mål, Alex Graulund 2 mål. Kurt G. Nielsen og Finn Petersen hver 1 mål. 
1962
Åge Sund – der i mellemtiden var blevet borgmester – trak sig tilbage fra formandsposten, som blev overtaget af Poul Erik Petersen, “Popper”.
I weekenden 5.-6. maj leverede to af klubbens hold ganske bemærkelsesværdige resultater. Serie 5-holdet vandt på Køge Stadion med 23-0 over Faxe Boldklub. Mogens Larsen scorede 10 mål. Ynglingeholdet vandt med 13-1 over Brøndbyvester - efter at have været bagud 1-0. Jens Feigh og Freddy Larsen scorede begge 4 mål, Poul Bjørnholt 3, Ralph Sørensen og Finn Hartmann hver 1 mål.
Køge havde ni spillere med på SBU’s hold til jubilæumsturen Island fra den 26. juni-5. juli. Herunder spillede Hans Andersen sin 25. kamp for SBU.

Mogens Johansen, Børge Andersen og Hans Andersen var alle med i “Stævnets” kamp mod Benfica fra Portugal den 21. august i København. Benfica vandt den medrivende kamp med 5-4.
I weekenden 25.-27. august havde klubben besøg af et udvalgt hold fra de to klubber Tor og Tyr fra Vestmanneyar på Island. Køges bedste ynglingehold mødte islændingene og vandt kampen med 5-1 efter 5-0 ved pausen. Jens Feigh med 2 mål, Ebbe Hansen, Freddy Larsen og et islandsk selvmål sørgede for Køges scoringer.

Tredjeholdet rykkede op i Serie 1.
Drenge B-holdet vandt Sjællandsmesterskabet ved i finalen at besejre Ørslev med 2-0. Brian Hansen og Søren Poulsen scorede Køges mål. Finalen blev overværet af ca. 100 tilskuere.

Junior 1 vandt SBU’s pokalturnering.
1963
Køge spillede sig frem til Landspokalfinalen i Idrætsparken, hvor 10.900 tilskuere så B.1913 vinde 2-1. Hans Andersen blev kåret til “Årets pokalfighter”.
Den 3. august havde Køge besøg af den store engelske klub, Huddersfield Town FC til en venskabskamp på Køge Stadion. Huddersfield Town vandt kampen 2-1 over et Køge-hold i følgende opstilling: Mogens Johansen, Kurt “Thor” Nielsen, Karl Hansen, Rudy Kannegaard, Børge Andersen, Günther Hoeck, Peer Haargaard, Benny Nielsen, Ole Jørgensen, Hans Andersen, Egon Rasmussen. Køges mål blev scoret af Benny Nielsen i kampens 6. minut.
Køge sluttede sidst og rykkede ned i 2. Division.
Til gengæld rykkede 5. holdet op i Serie 3 og 6. holdet op i Serie 4.
1964
På et mål i de allersidste sekunder i sæsonens sidste kamp mod Ikast på Køge Stadion, sikrede Keld Pedersen Køge sejren på 2-1, og dermed redning mod nedrykning til 3. Division.
1965
I marts måned udkom klubbens Medlemsblad igen efter en ni år lang pause og med kriminaloverbetjent B. Tønnesen som redaktør.
Den 28. april havde Old Boys afdelingen besøg af det berømmelige “Bronzeholdet”.
*
Målmand Mogens Johansen spillede dette år sin 25. kamp for SBU.
*
Fire spillere tog guldmærket i fodboldteknik: John “Milo” Christiansen, Jørgen Herner Hansen, Peter Poulsen og Ole Rasmussen.
*
I DBU’s Talentturnering stillede Køge og Herfølge med et fælles hold, der deltog under navnet Køge-Herfølge. Holdet vandt suverænt sin pulje i selskab med Dragør BK, HB og “Østsjællands-Alliancen”.
*
I sommeren havde Køges ungdomsafdeling besøg af et ynglingehold fra Kristiansstad i Sverige og et ynglinge- og juniorhold fra Kristianssund i Norge.
*
I dagene 10.-13. juli havde klubben besøg af et ynglingehold fra klubben Clausensengen fra Norge.
*
Køge sluttede som nr. 2 i 2. Division og rykkede op i 1. Division.
*
Keld Pedersen sluttede sæsonen som suveræn topscorer i 2. Division med 21 mål.
*
2. holdet sluttede som nr. 5 i Sjællandsserien og rykkede op i den nyetablerede Danmarksserien.
*
I december måned tog Køge til Italien for at spille to kampe. Den første mod selveste Inter på San Siro i Milano. De verdensberømte italienere vandt med 1-0 over et gode kæmpende Køge-hold.
1966
Pr. 1. januar fik Køge ny cheftræner. Libaneseren Barkev Chekerdermian afløste Mario Astori.
*
Pr. 1. januar fik klubben ny ungdomsformand. Egon Overgaard overtog posten efter Jørgen Larsen.
*
Søren Olsen overtog pr. 1. februar redaktørjobbet på Medlemsbladet efter B. Tønnesen.
*
Køges formand Poul Erik Petersen valgtes på SBU’s delegeretmøde den 20. februar til suppleant til SBU-bestyrelsen.
*
Den 3. april spillede andetholdet sin første kamp efter oprykningen til den nye Danmarksserien. Debutkampen blev spillet mod Horbelev på Køge Stadion og sluttede uafgjort 4-4. Den første sæson udmøntede sig i en fornem tredieplads i Kreds 2.
*
Gunner Jensen vælges ind i SBU’s udtagelseskomité.
*
I dagene 30. juni-12. juli var ynglingeholdet deltagere i en international turnering hos Clausenengen Fotballklub i Kristianssund i Norge. Deltagerne på turen var Jens V. Christensen, Jørgen Pedersen, Leif Becker Jensen, Peter Sønderbech, Bjarne Becker Jensen, Søren Broskov, John Larsen, Mogens Olsen, John Milo Christiansen, Svend Poulsen, Jan Sørensen, Henrik Jagd, Torben Sørensen, Ole Rasmussen, Stig Nielsen, Hans H. Olsen, Carsten Larsen og Christian Frølund. Ledere var Egon Overgaard, Ove Larsen og Kurt G. Nielsen. Køge blev en flot nummer to i turneringen.
*
Køges ynglinge havde i weekenden 17.-18. september besøg af et hold fra Jönköping IF fra Sverige. Køge vandt venskabskampen 3-1. Samme weekend var juniorerne på tur til Uddevalla i Sverige, hvor Køge besejrede værterne med 4-1.
*
I weekenden 17.-18. september tog Junior 1 på tur til Uddevalla i Sverige, hvor de besejrede det lokale hold IF Kammeraterne med 4-1.
*
Lysanlægget på træningsbanen bag tribunen blev indviet i november i forbindelse med en træningskamp mod svenske IFK Malmö.
1967
I 40 års jubilæumsåret bestod bestyrelsen af følgende 7 medlemmer: Formand Poul Erik Petersen, kasserer Svend Madsen, Povl Sørensen, Ernst Jensen, Leif Petersen, William Hansen, Knud Andersen og sekretær John Ekbom.
*
Førsteholdet drog i marts på en spændende tur til Libanon og Syrien som optakt til den nye sæson.
*
Tre juniorspillere, målmand Jørgen Ajspur, Peter Poulsen og Arne Rastad var med på SBUs hold ved landsjuniorstævnet i Brande i pinsen.
*
I dagene 1.-5. juli deltog 13 af klubbens bedste juniorspillere på et af DBUs trænerkurser i Næstved. Klubben havde desuden Poul Hansen med som leder på kurset.
*
I dagene 24. juni-3. juli havde ungdomsafdelingen besøg af et drengehold fra Clausengens Fottballklub i Kristianssand i Norge. De norske drenge mødte Køges drenge i to kampe. Den første kamp sluttede 2-2, mens Klausengen vandt det andet opgør med 3-2.
*
Førsteholdet rykkede ned i 2. Division.
*
Fjerdeholdet i Serie 3 vandt Sjællandsmesterskabet med en finalesejr på 5-0 over Havdrup GI. Egon Rasmussen 2, Preen Andersen, Erik Madsen og Ole Chr. Jørgensen scorede Køges mål. Målmand Jørgen Andersen klarede et straffespark ved stillingen 1-0. Køges hold bestod af: Jørgen Andersen, Vagn Andersen, Ralph Sørensen, Poul Krogh, Arne Moestrup, Preen Andersen, Erik Petersen, John Poulsen, Ole Chr. Jørgensen, Egon Rasmussen og Erik Madsen. Træner var Erik Hansen og holdleder Carl Corneliussen.
*
Fire seniorhold rykkede en række op: 4. holdet til Serie 2, 5. og 6. holdet til Serie 3 og 7. holdet til Serie 4.
*
Køge får to nye gulddrenge i teknikmærkeprøverne. Nemlig ynglingespillerne Peter Petersen og Jørgen Petersen.
1968
Pr. 1. januar fik Køge ny cheftræner. Svend Hugger afløste libaneseren Barkev Chekerdemian.
*
Pr. 1. januar fik ungdomsafdelingen ny formand. Jørgen Wessmann afløste Egon Overgaard.
*
Lilleput 1 sluttede forårssæsonen med 10 sejre i 10 kampe og målscoren 216-0. Lasse Henriksen scorede alene 97 af målene.
*
I juni måned deltog ynglingeholdet i en international ynglingeturnering i Eppertshausen i Vesttyskland. Holdet vandt turneringen efter finalesejr på 1-0 over Kickers Offenbach i overværelse af 1.500 tilskuere. Målet lavet af backen Jørgen Petersen.
*
I september måned var Old Boys afdelingen på genvisit i Kücknitz i Vesttyskland. Kücknitz vandt kampen 3-1 – Alex Graulund scorede Køges mål på straffespark. Holdet på turen så således ud: Egon Prien, Gunnar Olsen, Carl Arnow, Knud Petersen, Holger Brix, Jose Vergara, Børge Andersen, Werner Thomsen, Alex Graulund, Mogens Larsen, Henning Elting og med William Hansen som rejseleder.
*
Lilleput 1 tabte SM-finalen til AB med 3-2. Niels Sørensen og Lasse Henriksen scorede målene. Holdet i finalen bestod af: Leif Steinmeyer, Torben Christensen, Claus Due, Palle Gjerulff, Asger Mogensen, Steen Fladberg, Peer Holde, Niels Sørensen, Lasse Henriksen, Søren Grenå Larsen, Claus Sørensen. Træner: Mogens Larsen. Leder: Thorkild Hansen.
*
Lilleput 3 og 5 blev kredsvindere.
*
Med en 3-2 sejr på udebane mod Søllerød i DBU’s Landspokalturnering sikrede Køges førstehold sig sin turneringssejr nr. 250 gennem tiderne.
*
I november måned tog to nye spillere teknikmærker i guld – ynglingene Peter Petersen og Jørgen Petersen.
1969
Køge fik pr. 1. januar ny cheftræner. Kaj Pilmark afløste Svend Hugger.
*
Pr. 1. august påbegyndtes en ombygning af Køge Stadion, vedtaget af Køge byråd den 1. juli. Ombygningen beløb sig til i alt 1.120.000 kr. og betød at Køge Stadion blev 65.000 kvadratmeter større, og at Køge Boldklub, da arbejdet tre år efter blev afsluttet, rådede over fire baner mere end tidligere.
*
I weekenden 14.-15. juni havde Old Boys afdelingen besøg af venskabsklubben Kücknitz fra Vesttyskland. Køge vandt kampen mod de tyske gæster med 5-2.
*
Lilleput 1 holdet spillede sig for andet år i træk i SM-finalen denne gang med sejr. Holdet bestod af følgende spillere: Dennis Østergård, Torben Christensen, Claus Due, Jens Erik Jensen, Flemming Svendsen, John Jensen, Per Rodenberg, Søren Grenå Larsen, Torben Hansen, Jens Erik Hansen og Søren Pedersen. Træner Mogens Larsen. Holdleder Keld Hansen.
*
Fredag den 7. november indgik Køge Boldklub og Sparekassen for Køge og Omegn et historisk sponsorsamarbejde. Foreløbigt gældende for to år. Køge Boldklubs første- og andethold samt bolddrengene skal bære træningsdragter med sparekassens reklamer, ligesom der inden førsteholdets hjemmekampe skal reklameres for sparekassen over højttalerne.
1970
Pr. 1. januar overtog Willy Schøne hvervet som cheftræner efter Kaj Pilmark.
*
Pr. 1.januar fik ungdomsafdelingen ny formand. Efter to år på posten overlod Jørgen Wessmann posten til Ernst Christensen.
*
Ved generalforsamlingen den sidste lørdag i januar fik klubben ny formand. Poul Erik Petersen ønskede ikke at fortsætte på formandsposten, der blev overtaget af Svend Madsen – den hidtidige kasserer. Ny kasserer blev Børge Munk.
*
DBU besluttede på sit årsmøde i januar at der må findes reklamer på spilletrøjen. Køge indgik straks herefter en sponsoraftale med SKS – Sparekassen København-Sjælland – og skiftede over til ny spilledragt – isblå trøjer, mørkeblå bukser.
*
Old Boys var pinselørdag på besøg hos Kücknitz. Venskabskampen sluttede 1-1 efter Køge-føring på et mål af Leif Petersen.
*
I midten af juni måned var ynglingeholdet i Sennestadt i Vesttyskland til en stor international turnering. Efter sejre på 3-0 over tyske Hillecossen, 2-0 over tyske Eintracht-Bielefeld og 2-0 over Sparta Rotterdam fra Holland nåede Køge finalen som blev tabt 0-2 til Kreisauswahl-Bielefeld.
*
I dagene fra 29. juni til 4.juli var juniorerne på besøg hos Spakenburg i Holland. Holdet spillede to kampe. Først blev det 3-0 over Spakenburgs juniorer og et par dage efter 1-2 nederlag til den hollandske klubs ynglingehold.
*
Fredag den 31. juli spillede Køge opvisningskamp mod GVAV Groningen på hollændernes hjemmebane. Kampen, der var et led i en aftale om to kampe mellem de to klubber, da Keld Pedersen tiltrådte som professionel, blev spillet nøjagtigt to år efter den første kamp i Køge. GVAV Groningen vandt kampen 5-0 i overværelse af 3.000 tilskuere. Køges hold mod GVAV Groningen så således ud: Mogens Johansen, Flemming Rasmussen, Bjarne Becker Jensen, Karl Hansen, Arne Rastad, Hans Andersen, Palle Reimer, Peter Sønderbeck, John Christiansen, Keld Pedersen, Freddy Petersen, Jørgen Willumsen, Søren Olsen, Frank Hansen, Morten Faurholdt og Carsten Larsen.
*
Køge blev nr. 2 i 2. Division og rykkede op i 1. Division.
*
Lørdag den 8. november sikrede Drenge 1 sig Sjællandsmesterskabet med en 2-0 sejr over AB på Køge Stadion. Hans Lindahl og Søren Grenå Larsen scorede Køges mål. Køges hold i finalen bestod af følgende spillere: Leif Steinmejer, Torben Christensen, Asger Mogensen, Palle Gjerulff, Leif Jensen, Steen Fladberg, Lasse Henriksen, Søren Grenå Larsen, Hans Lindahl, Peer Holde og Klaus Henriksen. 12. mand: Niels Larsen. Træner Mogens Larsen. Holdleder Thorkild Hansen.
*
Drenge 4 blev kredsvinder.
*
6. holdet i Serie 4 vandt sin kreds og rykkede op i Serie 3. Holdet, der også gik under navnet ”Kotelet-holdet”, så i de sidste kampe i sæsonen således ud: Arne Jensen, Vagn Andersen, Jørgen Moestrup, Børge Krogh, Arne Moestrup, Preen Andersen, Helge Davidsen, Frede Larsen, Erik Madsen og Leif Nielsen. Dick Nielsen og Børge Hansen har begge ofte været med på holdet.
*
Juledag den 25. december drog divisionsholdet på en belønningstur til Sicilien. 15 spillere med koner var af sted: Henning Larsen, Arne Rastad, Bjarne Becker Jensen, Tage Sørensen, Karl Hansen, Hans Andersen, Palle Reimer, Peter Poulsen, Keld Pedersen, Peter Sønderbech, Frank Hansen, John Christiansen, Ove Andersen, Mogens Johansen og Mogens Olsen. Fra bestyrelsen deltog Svend Madsen og Poul ”Tiller” Sørensen. Endvidere træner Willy Schøne og holdlederne William ”Filler” Hansen og Carlo Jørgensen med.
*
Old Boys vandt Sjællandsmesterskabet efter to kampe mod Hagested. Første kamp i Køge sluttede 1-1 efter forlænget spilletid. Jørgen Sparre scorede Køges mål. Omkampen i Hagested sluttede 0-0, efter forlænget spilletid, hvorefter Køge vandt 3-1 efter straffespark. Jørgen Sparre, Günther Hoeck og Alex Graulund scorede. Målmand Jørgen “Noggi” Andersen klarede to af Hagesteds straffespark.
*
Angriberen Keld Pedersen skrev sig ind i DBU’s historiebøger, da han i landskampssæsonen 1970 var den eneste spiller der scorede for Danmark. Det danske landshold havde i 1970 én af de resultatmæssigt dårligste sæsoner nogensinde med kun to scorede mål. Begge mål blev signeret Keld Pedersen i udekampene mod Finland og Sverige.
1971
I foråret fik klubben af Køge Byråd grønt lys til at opsætte reklameskilte på stadions opvisningsbane.
*
I påsken blev et par af de nye baner mod vest taget i brug.
*
I påsken var ynglinge- og juniorafdelingen i Sennestadt i Vesttyskland. Ynglingene spillede et par træningskampe under opholdet mens juniorerne deltog i en international turnering hvor holdet blev nummer 4.
*
Køge vandt  “Kommunemesterskabet” i juni måned ved at besejre Herfølge 5-2 på Herfølge Stadion. Kampen blev spillet i anledning af Herfølge Boldklubs 50 års jubilæum.
*
Onsdag den 28. april havde Old Boys afdelingen besøg af Bronzeholdet der i overværelse af ca. 150 tilskuere vandt 3-2. Egon Rasmussen scorede det ene Køge mål. Det andet blev noteret som selvmål.
*
Den 3. juli mødte divisionsholdet det israelske 1. Divisionshold Hapoel Kfar Saba. 2.000 tilskuere så på Køge Stadion Køge vinde kampen med 5-1.
*
Juniorafdelingen deltog i dagene 3.-12. juli i klubben Clausenengens 50 års jubilæumsturnering i Kristianssand.
*
I dagene 17.-24. juli var et kombineret første- og andethold på tur til Færøerne, hvor holdet spillede tre kampe. Alle tre kampe blev vundet. 4-2 (mål: Flemming Rasmussen 2, John Christiansen og Søren Hårgård) og 5-3 over den lokale klub Tværå (mål: Poul Nielsen 3, Finn Petersen og John Christiansen) og 3-2 (mål: Kenn E. Jensen 2 og Poul Nielsen) over et udvalgt færøsk hold. Følgende spillere var med på turen: Svend Aage Rasmussen, Hans Andersen, John Milo Christiansen, Søren Hårgård, Eilif Jensen, Hans Jørgen Jensen, Kenn E. Jensen, Birger Larsen, Karsten Larsen, Poul Nielsen, Søren Olsen, Finn Petersen, Keld Pedersen, Arne Rastad, Flemming Rasmussen og Jan Sørensen. Ledere på turen var træner Willy Schøne, Knud Andersen og Steen Frederiksen. Jørgen Lorentzen var betalende gæst.
*
I dagene 31. juli til 7. august havde ynglingeafdelingen besøg fra Sennestadt til en turnering hvor også B.1903 og BK Frem deltog. B.1903 vandt turneringen foran BK Frem, Køge og Sennestadt.
*
Både Junior 1 og Drenge 1 spillede sig frem til SBUs pokalfinaler. Junior 1 tabte 1-0 til AB, mens Drenge 1 tabte 3-0 til Helsingør IF.
*
Ynglinge 2 og Miniput 1 blev kredsvindere.
*
I november drog divisionsholdet til Israel hvor holdet spillede to kampe. I Tel Aviv mod et lokalt byhold bestående af spillere fra de to storklubber Hapoel og Maccabi. Kampen sluttede 2-2. Den anden kamp mod Hapoel Kfar Saba blev tabt med 5-2. Følgende spillere deltog i turen: Curlei Nielsen, Henning Larsen, Mogens Johansen, Tage Sørensen, Karl Hansen, Peter Poulsen, Mogens Olsen, Frank Hansen, Arne Rastad, Peter Sønderbech, Hans Andersen, Søren Olsen, Birger Larsen, Jørgen Willumsen og Søren Hårgård. Ledere på turen var træner Willy Schøne, William Hansen, Carlo Jørgensen, Jørgen Moestrup, Henning Elting og Børge Munk Hansen.
1972
I foråret blev det første spadestik taget til det nye, 600 kvadratmeter store klubhusbyggeri. Mellem 70-80 medlemmer og 20-30 ynglinge meldte sig som frivillige hjælpere i byggeriet.
*
I foråret blev det endeligt besluttet at starte en pige- og dameafdeling. Bent Hansen og Flemming Lynge tog sig af at træne pigerne på 10-14 år, mens Finn Petersen og Svend Poulsen som trænere og Mogens Larsen som leder tog sig af dameafdelingen.
*
I pinsen, med afrejse den 19. maj, deltog et ynglingehold i en international turnering i Sennestadt i Vesttyskland. Træner Jørgen Sparre havde udtaget følgende spillere til turen: Bjarne Lindenskov, Carsten Jacobsen, Ole Hastrup, Palle Bergstrand, Tom Gant, Max Hansen, Rene H. Jensen, Jens P. Jensen, Per Børgesen, Jan Woller, Brian Madsen, Jørgen Larsen, Søren Sørensen, Frank Petersen og Per Jensen. Holdet sluttede på 2. pladsen efter nederlag på 3-2 til Malakoff fra Paris i finalen. Den ordinære kamp sluttede 2-2. Jørgen Larsen scorede begge Køges mål.
*
Ugen efter, den 31. maj, drog følgende ynglingespillere til Eppertshausen for at forsvare klubbens farver: Erik Nielsen, John Christensen, John Hansen, Steen Sarka, Per Hansen, Niels Henrik Larsen, Jørgen Johansen, Jan Woller, Michael Haagensen, Jørgen Larsen, Søren Sørensen, Flemming Christensen og Bent Jensen. Holdet sluttede på 8. pladsen, men hjemførte turneringens Fair Play pokal.
*
I pinsen var old boys afdelingen på besøg hos Kücknitz i Vesttyskland. Køge vandt kampen mod de tyske venner med 3-1. Leif Holde, og Alex Graulund med to mål sørgede for sejren kom i hus.
*
Tirsdag den 6. juni blev Køge Boldklubs Forældreforening stiftet med Ib Vindelev som formand.
*
Tirsdag den 20. juni spillede Køges divisionshold en opvisningkamp mod KR Reykiavik fra Island. Køge vandt kampen med 5-0 efter 1-0 ved pausen. Jørgen Kristensen og Frank Hansen med hver 2 mål og Mogens Olsen scorede målene for Køge der stillede med følgende hold: Henning Larsen, Bo Malmberg, Tage Sørensen, Søren Olsen, Jan Sørensen, Birger Larsen, Hans Andersen, Steen Petersen, Frank Hansen, Keld Pedersen og Jørgen Kristensen. 12. mand var Mogens Olsen. 1.438 tilskuere så kampen på Køge Stadion.
*
I dagene 23.-28. juni havde klubben besøg af et drenge- og et seniorhold fra Sennestadt i Vesttyskland. Drenge 1 spillede to kampe mod de tyske gæster. Vandt den ene kamp 6-2 og tabte den anden med 1-3. Det tyske seniorhold spillede først mod Køges ynglinge 1 der vandt 6-0. Den anden kamp mod et udvalgt seniorhold fra Køge gav tysk sejr på 6-2.
*
Fra den 5.-12. juli deltog juniorerne i boldklubben ”Flagg”s store internationale turnering i Limhamn i Sverige. Køges hold vandt puljen med 10 points for 5 kampe og målscoren 12-1. I finalen besejrede Køge AIK Stockholm efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence. Den ordinære kamp sluttede 1-1. Hans Lindahl scorede Køges mål. Målmand Leif Steinmejer klarede to af AIK Stockholms straffespark.
*
I efteråret spillede pigeholdet sine første turneringskampe. Det blev til fire sejre og blot 1 nederlag.
*
Også damejuniorerne kom i gang i efteråret. Det blev til syv kampe hvori der blev scoret 20 mål. Navnene på de piger, som har spillet de syv kampe i efteråret: Helle Andersen, Helle Nielsen, Joan Smidt, Majbrit Petersen, Lone F. Nielsen, Lene Petersen, Liselotte Borre, Jette Hartvigsen, Annette Jensager, Dorte Larsen, Susanne Jensen, Anne G. Hansen, Helle Rodenberg, Sussi Henriksen, Vibeke Bach, Laila Toft og Dorthe Jensen. Annette Jensager blev topscorer med 8 mål.
*
I efteråret spillede dameseniorerne sin første kamp i klubbens historie – på udebane mod Hvidovre hvor det blev nederlag på 1-3. Det første dameseniorhold i Køge Boldklubs historie så således ud: Bente Larsen, Susanne Pedersen, Jette Bjerg, Susanne Larsen, Kirsten Brodersen, Vibeke Madsen, Inger Nielsen, Dorthe Larsen, Brit Rasmussen, Vibeke Madsen og Pernille Faurholt.
*
Medio september kunne en ny scorings-tavle på Køge Stadion tages i brug. Den nye tavle var med lys-tal og elektrisk urværk. Uret blev taget i brug i forbindelse med 1. divisionskampen Køge-BK Frem.
*
Køge fik i efteråret to nye gulddrenge i teknikmærker. Steen Sarka og Per Hansen.
*
Drenge 1, Drenge 3, Lilleput 1, Lilleput 6 og Lilleput 7 blev kredsvindere.
*
Junior 1 vandt Sjællandsmesterskabet. Følgende 19 spillere var med til at vinde mesterskabet: Leif Steinmejer, Torben Bastholm, Asger Mogensen, Leif Jensen, Henrik Lindebod, Palle Gjerulff, Finn Jensen, Peer Holde, Lasse Henriksen, Jesper Rasmussen, Søren Andreasen, Stig Jensen, Claus Due, Niels Sørensen, Hans Lindahl, Christian Christiansen, Lasse Nielsen, Michael Larsen og Søren Larsen.
*
Old Boys blev kredsvinder og vandt Sjællandsmesterskabet.
*
Tredieholdet vandt SM for Serie 1-hold efter samlet finalesejr over Holbæk B&I. 1-1 på udebane (Ole Jensen scorede Køges mål) og hjemmesejr på 2-1 på mål af Morten Faurholdt og Jørgen Willumsen.
*
I dagene 18.-29. november var divisionsholdet på tur til Nigeria og Ghana, som det første danske fodboldhold nogensinde. Det blev til tre kampe i Nigeria – bl.a. en mod Nigerias landshold, der vandt 2-1 i overværelse af 10.000 tilskuere. Keld Pedersen scorede Køges mål i dén kamp. De to øvrige kampe sluttede uafgjort h.h.v. 0-0 og 1-1.
1973
Carl Corneliussen modtog på klubbens generalforsamling fredag den 26. januar SBU’s æresnål.
*
Lørdag den 10. marts blev det nye klubhus indviet med en velbesøgt reception.
*
Karl Erik Frederiksen blev ansat som bestyrer af det nye klubhus, mens Sander Christensen blev ansat af Køge kommune som inspektør for de øvrige klubhuse på Køge Stadion.
*
I marts måned blev stadions hovedindgang flyttet fra hjørnet ved Ringvejen til sydvestsiden af stadion. Den nye hovedindgang blev indviet søndag den 1. april med hjemmekampen mod Kastrup BK, som var en kvartfinale i DBU’s Landspokalturnering. Kampen, som blev vundet 3-0 af Køge, var samtidig Køges kamp nummer 50 i Landspokalturneringen.
*
I pinsen havde Old Boys afdelingen besøg af venskabsklubben Kücknitz fra Vesttyskland. Den obligatoriske kamp blev denne gang vundet af tyskerne med 2-1. Jørgen Sparre scorede Køges enlige mål.
*
I dagene 2.-8. juli var juniorerne til turnering hos BK Flagg ved Malmø. For andet år i træk vandt Køge turneringen med finalesejr på 1-0 over svenske Falu.
*
I weekenden 3.-5. august var et miniput, lilleput og drengehold på besøg hos Holstebro Boldklub. I weekenden 12.-14. oktober var Holstebro Boldklub på genvisit i Køge med hold fra ovennævnte tre aldersgrupper.
*
I weekenden 3.-5. august deltog juniorerne og ynglingene i et internationalt stævne hos B.1903. Begge hold vandt deres turnering.
*
Onsdag den 15. august spillede Old Boys igen mod Bronzeholdet, der fejrede sit 25 års jubilæum. 200 tilskuere så Bronzeholdet vinde den underholdende kamp med 6-4. Mogens Larsen, Poul Nielsen, Alex Graulund og Egon Rasmussen scorede Køges mål.
*
Syvendeholdet i Serie 5, Old Boys samt Junior 3 blev kredsvindere. Dermed rykkede Serie 5-holdet op i Serie 4. Holdet tabte SM-finalen for Serie 5-hold. Det samme gjorde Old Boys – med 2-3 til Slagelse B&I.
*
Efter 25 år som formand for Boldklubbens Venner trak Aage Nielsen sig på generalforsamlingen i november måned tilbage og overlod posten til Aage Sund.
1974
Pr. 1. januar fik Køge ny cheftræner. Edvin Hansen tog over efter Willy Schøne.
*
Carl Corneliussen blev på klubbens generalforsamling fredag den 31. januar udnævnt til æresmedlem.
*
Ungdomsafdelingen ansatte Hardy Gynild som cheftræner i afdelingen.
*
Køges ynglinge var med i den første landsdækkende Ynglinge-DM turnering og klarede sig fint igennem turneringen. Holdet sluttede på 6. pladsen med 24 points.
*
Alex Graulund blev valgt til ny formand for Old Boys afdelingen som afløser for Egon Prien.
*
Lørdag den 2. februar blev de nye omklædnings- og badeforhold, et lægerum samt toiletfaciliteter i de tidligere klubhuslokaler under tribunen taget i brug.
*
I dagene fra onsdag den 27. februar til lørdag den 16. marts drog divisionsholdet – 17 spillere og 9 ledere – på en drømmerejse til Det Fjerne Østen.
*
I pinsen var Old Boys igen på besøg hos den vesttyske venskabsklub, Kücknitz. Tyskerne vandt kampen mod Køge med 1-0.
*
I dagene 22.-26. maj var ynglingene samt et kombineret dameynglinge/juniorhold på besøg i Sennestadt.
*
Fra den 25. juni til 6. juli havde klubben besøg af et hold drenge fra Grønland. Under opholdet spillede grønlænderne to kampe mod Køges juniorer og ynglinge og begge kampe vandt Køge stort.
*
I dagene 28.-30. juni havde ungdomsafdelingen besøg af et miniput, lilleput og drengehold fra Holstebro Boldklub.
*
For tredje år i træk sejrede juniorerne ved den store internationale turnering hos BK Flagg ved Malmø der blev afviklet i dagene 1.-7. juli. I finalen blev svenske Örgryte besejret med 5-4 efter omkamp og straffesparkskonkurrence. Den ordinære kamp sluttede 0-0. Den forlængede spilletid 1-1. Erik Rastad scorede for Køge. På straffesparkene scorede Jens Larsen, Peter Madsen, Per Kim Hansen og Gert Walther. Målmand Erik Jørgensen klarede to svenske straffespark. Vandrepokalen blev dermed Køge Boldklubs ejendom.
*
I dagene 8.-18. juli var ynglingeafdelingen på tur til Sovjetunionen med besøg og kampe i Moskva og Leningrad. Spillerne der var med på turen: Leif Steinmejer, Dennis Østergård, Torben Bastholm, Palle Gjerulff, Boye Nielsen, Henrik Lindebod, Jesper Rasmussen, Stig Jensen, Leif Jensen, Finn Højbjerg, Lasse Henriksen, Niels Sørensen, Peer Holde, Per Højbjerg, Asger Mogensen, Lasse Nielsen, Niels Henrik Larsen, Per Hansen, Jan Woller og John Christensen. Ledere på turen var Carl Arnow, Hardy Gynild, Ernst Christensen, John Johansen, Bent Birk og Egon Prien.
*
Mandag den 5. august mødtes Køge og Herfølge på Køge Stadion i en kamp om ”kommunemesterskabet”. Køge vandt kampen med 4-1.
*
Tirsdag den 6. august var fire spillere fra Køge Boldklub med i Stævnets 16-mands trup til opvisningskampen mod Manchester United i Københavns Idrætspark: Michael Haagensen og Eigil Hansen som var med fra start. Henning Larsen og Peter Poulsen som startede på bænken.
*
I dagene 10.-11. august deltog Miniput 1 i DM i Kolding. Køge tabte to kamp, 0-2 til Ballerup IF og Kolding IF, mens det blev sejr på 4-2 over Åbenrå Boldklub.
*
Junior 1 tabte SBU-pokalfinalen.
*
I weekenden 11.-13. oktober var miniputter og lilleputter på besøg hos Holstebro Boldklub.
*
Tre spillere tog guldmærke i fodboldteknik: Niels Sørensen, Torben Bastholm og Dennis Østergaard.
*
Serie 5,2, Old Boys, Ynglinge 3, Drenge 1, Lilleput 1, Lilleput 3, Miniput 1 og 2 blev kredsvindere.
*
Lilleput 1 tabte finalen om SM til Helsingør IF.
*
Junior 1 blev Sjællandsmester. 14 spillere blev brugt i over 10 kampe. Det var Erik Jørgensen, Lars Frederiksen, Lennart Haagensen, Tom Westergård, Per Kim Hansen, Henrik Rasmussen, Jens Larsen, Niels Weje, Peter Madsen, Gert Walther, Leif Staun, Wayen Dencker, Claus Bahne Nielsen og Erik Rastad. Holdets træner var Poul Haagensen, holdleder Svend Olsen.
1975
Køge vendte til denne sæson tilbage til de sort/hvidstribede spilletrøjer.
*
I pinsen deltog Lilleput 1 i KB’s ”Cup 99”. Holdet sluttede på tredjepladsen efter uafgjort 3-3 mod Roskilde 06, 5-1 over Birkerød og 4-1 over Helsingør, men nederlag på 0-5 til KB.
*
Juniorerne deltog igen i BK Flaggs internationale turnering i Linhamn, og blev nummer 2 efter finalenederlag på 0-1 til Örgryte.
*
I dagene 24.-28. juni var Ynglinge 1 på træningstur til Mannheim i Tyskland. Holdet spillede én kamp, mod Mannheim-Neckerau, der blev besejret 3-2.
*
Juniorholdet spillede sig igen frem til finalen i BK Flaggs turnering ved Malmø. I finalen tabte Køge med 1-0 til Ørgryte fra Sverige.
*
Lørdag den 20. juli spillede Køge mod Sparta Rotterdam på Køge Stadion. Kampen sluttede 1-1. Inden kampen fik Køge overrakt Toms Fabrikkers pris som det mest scorende mandskab i forårssæsonen. Prisen var på 3.000 kr. samt en æske chokolade til hver spiller. Kampen mod Sparta Rotterdam, der havde den tidligere Køge-spiller Arne Skipper med i truppen, sluttede uafgjort 1-1.
*
Tirsdag den 5. august indviedes lysanlægget på Køge Stadion med en opvisningskamp mod Herfølge. Kampen endte uafgjort 3-3.
*
Mandag den 12. august blev den første turneringskamp afviklet i lys på Køge Stadion. Det var 1. Divisionsopgøret mellem Køge og B.1901, der vandt kampen 3-1.
*
Den 16. november vandt Køge for anden gang Danmarksmesterskabet efter en “finalesejr” på 5-0 over B 1909. 7.450 tilskuere på Køge Stadion.
*
Old Boys, Drenge 4 (forår), Lilleput 2, Miniput 1 (både forår og efterår) og Damejunior blev kredsvindere.
1976
Juniorerne deltog i april i en turnering hos Sparta Rotterdam i Holland. Køge blev nummer fire i turneringen. Holdets resultater blev 1-1 mod Arminia Bielefeld, 0-0 mod N.A.C. Breda og 14-13 over Feyenoord efter 1-1 i ordinær kamp og efterfølgende straffesparkskonurrence. I kampen om 3.-4. pladsen tabte Køge med 1-5 til Beerschot fra Belgien.
*
I pinsen var Old Boys afdelingen på besøg i Kücknitz, Vesttyskland. Den årlige kamp blev denne gang vundet af tyskerne med hele 7-3. Keld Pedersen scorede 2 gange, Hans Jørgen Jensen 1 mål.
*
I dagene 4.-7. juni deltog Drenge 1 i KBs 100 års jubilæumsturnering i København.
*
Torsdag den 6. juni havde Køge besøg af et junior, drenge og lilleputhold fra Esbo i Finland. Køges juniorer tabte 2-1, Drenge 2-holdet fik uafgjort 2-2 og lilleputterne vandt 3-0.
*
Køge Boldklub debuterede i international turneringsfodbold. I sommerens TOTO-Cup var Køge i selskab med Bundesligaklubben Hertha Berlin, Hapoel Beer-Sheva fra Israel og Standard Liége fra Belgien. Debutkampen foregik lørdag den 26. juni mod Hapoel Beer-Sheva i Israel med israelsk sejr på 2-1. Svend Poulsen scorede Køges første internationale turneringsmål.
*
Fra den 30. juni til 7. juli deltog drenge- og lilleputholdene i Helsinki-Cup i Helsingfors. Drengene blev nr. 4, lilleputterne nåede kvartfinalen hvor holdet tabte 0-1 til HJK Helsinki.
*
Juniorerne blev nummer 3 i den internationale turnering hos BK Flagg i Linhamn. Køge besejrede BK Flagg med 2-0, spillede 1-1 mod Norrby, 0-0 mod Viken og vandt 3-1 over Breidablik fra Island.
*
Tirsdag den 14. september spillede Køge for første gang med i Europa Cup’en for Mesterhold mod de tredobbelte Europamestre fra FC Bayern München, der i overværelse af 25.000 tilskuere i Københavns Idrætspark vandt 5-0. Returkampen i München to uger senere resulterede også i tysk sejr på 2-1. Også her var der mødt 25.000 tilskuere frem.
*
Lilleput 1 vandt både SBU’s pokalturnering med finalesejr på 4-2 over Slagslunde-Ganløse og Sjællandsmesterskabet. I finalen om SM vandt Køge med 2-0 over Hillerød. Jørgen Petersen sørgede for begge målene i SM-finalen. Holdet i SM-finalen bestod af Flemming Beicker, Søren Madsen, Kim Backmann, Jørgen Petersen, Jesper Hansen, Frank Hansen, Gert Nodin, Niels Boe Sørensen, Johnny Christiansen, Bo Hansen, Per Mosegård og Henrik Pedersen. Holdets træner var Bent Nielsen, holdleder John Jensen.
*
Old Boys tabte SM-finalen til Helsingør med 3-2 på udebane. Poul ”Lasse” Nielsen og Erik Madsen scorede målene.
*
Tre ynglingespillere klarede prøverne til guldet i fodboldteknik – Søren Grenå Larsen, Henrik Rasmussen og Erik Rasmussen.
*
Dameafdelingens førstehold rykkede op i Serie 1. Holdet gik ubesejret igennem turneringen. Første nederlag kom i SM-semifinalen på 0-1 til Ringsted IF.
*
Drenge 1, Drenge 4 (forår), Lilleput 5 (efterår) blev kredsvindere.
1977
Fra januar overtog Henning Elting redaktørjobbet for Medlemsbladet efter Søren Olsen.
*
Thorkild Hansen blev hædret med Faxe-legatet på kr. 1.000.
*
Køge Boldklub fejrede i juli måned 50-års jubilæum med en stor international ungdomsturnering, der strakte sig over to uger. 38 hold fra 7 lande deltog.
*
Fra 27.-30. maj deltog Lilleput 1 i International Pupillen Toernooi, arrangeret af UVV Utrecht i anledning af klubbens 75 års jubilæum. Køge sluttede på 6. pladsen i turneringen.
*
Søndag den 26 juni mødte Køges førstehold et hold bestående af professionelle spillere i udlandet. 9.000 tilskuere så i Idrætsparken “Profferne” vinde 5-1. Claus Larsen scorede Køge mål.
*
Køge vandt  “Kommunemesterskabet” med en sejr på 3-0 over Herfølge.
*
Klubben fejrede den 1. oktober sit 50-års jubilæum med reception i klubhuset og en efterfølgende stor fest på Hotel Hvide Hus med flere hundrede deltagere.
*
Køge Boldklub havde i jubilæumsåret godt 800 medlemmer og stillede med 32 hold i turneringen.
*
Old Boys vandt Sjællandsmesterskabet med en 4-1 sejr i finalen mod Helsingør på Køge Stadion.
*
Old Boys afdelingen fik ny formand. Vagn Henriksen afløste Alex Graulund.
1978
Køge ansatte eks-professionelle Kresten Bjerre som træner som afløser for Edvin Hansen.
*
Klubben fik ny formand for ungdomsafdelingen: Henning Andersen afløste Ernst Christensen.
*
Fra januar overtog Per Møller jobbet som redaktør for klubbens Medlemsblad efter Henning Elting.
*
I foråret fik klubben nye klubhusbestyrer – Irene Hansen og Peer Kierstein.
*
Pengefodbolden indførtes i Danmark.
*
Drenge 1 tabte pokalfinalen til Albertslund IF på Køge Stadion.
*
Andetholdet sluttede på andenpladsen i Danmarksserien Kreds 2.
*
Køge rykkede ud af 1. Division.
1979
Gunnar Olsen blev på SBU’s delegeretmøde hædret med Faxe-legatet på kr. 1.000.
*
Køge Boldklub sikrede sig for anden gang billet til Landspokalfinalen i Idrætsparken, hvor Køge i overværelse af godt 10.000 tilskuere tabte 0-1 til B 1903. Peter Poulsen blev kåret til finalens bedste fighter. Køge havde i semifinalen besejret B.1901 med 3-0 i Nykøbing Falster.
*
Førsteholdet sikrede førstepladsen i 2. Division og dermed oprykning til 1. Division.
*
John Tune Kristiansen sluttede oprykningssæsonen som topscorer i 2. Division med 16 mål.
*
Ynglinge-DM tabte pokalfinalen til Lyngby på Køge Stadion.
1980
Ved den årlige generalforsamling fik klubben ny formand. Ernst Christensen afløste Svend Madsen.
*
Kresten Bjerre blev ved årsskiftet afløst på trænerposten af eks-landsholdsspiller Leif Sørensen.
*
Ernst Jensen blev hædret med Faxe-legatet på kr. 1.000.
*
I juli måned var førsteholdstruppen med trænere og ledere og koner/kærester på en 17-dages drømmetur til Toronto i Canada som optakt til efterårssæsonen. Under opholdet blev der spillet fire træningskampe mod lokale klubber.
*
Køges officielle turneringsmål nummer 2.000 blev scoret i hjemmekampen mod Kastrup BK den 15. juni. Målet var et selvmål.
*
Onsdag den 10. september spillede Køge Boldklub sin officielle turneringskamp nr. 1.000. Kampen var på hjemmebane mod Holbæk B&I i DBU’s Landspokalturnering. Køge vandt 2-1.
*
Fjerdeholdet i Serie 3 rykkede op i Serie 2.
*
Femteholdet vandt SM for Serie 5-hold.
*
Sjetteholdet i Serie 6 vandt Sjællandsmesterskabet.
*
Junior 3 blev kredsvinder både forår og efterår.
*
Lilleputterne deltog i september i den finske venskabsby Espo Kommunes Sammensluttede Fodboldklubbers jubilæumsturnering i Helsingfors. Køge-holdet vendte hjem med guldmedaljerne.
*
Køges “teknik-mærkehold”, Sander Christensen og Thorkill Hansen fostrede tre nye gulddrenge i DBU’s teknikmærker:
Juniorspilleren Kåre Svendsen og ynglingene Claus Forsing og Morten Petersen.
1981
Svend Olsen blev på SBUs delegeretmøde hædret med Faxe-legatet på kr. 1.000.
*
Old Boys fik ny formand. Svend Madsen afløste Mogens Johansen.
*
I februar havde klubbens andethold besøg fra Bornholm og Finland. Neksø Boldklub blev besejret 4-1 mens FC Honka fra Helsingfors blev slået 2-1.
*
I påsken deltog Junior 1-holdet for 6. år i træk i Sparta Rotterdams traditionelle internationale turnering.
*
Ved en ekstraordinær generalforsamling den 30. april besluttedes det at lade Køge Kommune overtage bygningen med omklædningsrum og tribune og fremover stå for rengøring og vedligeholdelse af bygningen.
*
Køge spillede i juli måned opvisningskamp på Køge Stadion mod det ægyptiske 1. Divisionshold El Masry fra Port Said, der blev trænet af legendariske Ferenc Puskas. Kampen slutter 1-1. Per Thomsen scorede Køges udlignende mål kort før tid.
*
Old Boysafdelingen var i juli måned på en to ugers tur til venskabsklubben West Rouge Blues i Toronto i Canada.
*
I juni måned vandt Junior 1-holdet “Pöjk-träff” turneringen hos BK Flagg i Malmö ved i finalen at besejre Jönköping med 1-0 på et mål af Lars Kjeldsen.
*
Drenge 1 vandt Danmarksmesterskabet ved i finalen at besejre Gladsaxe/Hero med 1-0 i Nakskov.
*
Dameseniorholdet var i dagene 16.-18. oktober på besøg hos Degaberga G&I i Sverige i anledning af denne klubs 10 års jubilæum. Kampen mellem de to hold sluttede 1-1. Køges mål scoret af Birthe Hampen.
*
Den 22. november arrangerede klubben koncert med Rugsted & Kreutzfeldt i Ravnsborghallen. Arrangementet gav et overskud på kr. 5.000.
*
Køge fik to nye gulddrenge i fodboldteknikmærket. Bo Jeppesen og Karsten Nielsen.
*
Damejuniorerne spillede sig frem til SM-finalen mod Skovlunde IF, der på Køge Stadion vandt 3-1.
1982
Fra 1. januar blev John Jensen ny formand for ungdomsafdelingen. Han afløste Henning Andersen.
*
Køge klarede sig fint ved de tre arrangementer af den nye form for indefodbold i Brøndby-hallen i januar. I første stævne “Påskebrød Cup” blev Køge nummer to efter 3-8 finalenederlag til OB. I andet stævne, “Selandia Cup” blev Køge nummer tre. I det tredie og afsluttende, “Carlsberg Cup” blev Køge nummer to efter finalenederlag på 5-6 til Brøndby efter forlænget spilletid. 3-3 i ordinær kamp. De tre stævner indbragte ialt kr. 23.500 i placeringspræmier. Stævnerne var “foreløberen” til de senere danske mesterskaber i indefodbold på stor bane.
*
I februar måned var Køge på et 10-dages genvisit hos El Masry FC i Port Said som optakt til den nye sæson. “Returkampen” på stadion i Port Said sluttede 0-0 i overværelse af 12.000 tilskuere.
*
I påsken havde Køge besøg af 3. Divisionsholdet Tindastoll fra byen Saudarkrokur på Island. Holdet havde slået træningslejr på Køge Stadion og mødte under opholdet Køges Danmarksseriehold der vandt 4-0.
*
Køge vandt kommunemesterskabet med 4-2 over Herfølge BK på Køge Stadion. Køges mål sat ind af Jan Jakobsen, Søren Grenå, Leif Staun og Erik Rasmussen.
*
Efter kun et par måneders virke, måtte Ynglingeafdelingens cheftræner Jimmy Strain grundet øget arbejdspres trække sig tilbage, og overlade posten til Hardy Gynild.
*
Efter sin pragtkamp mod Hvidovre IF – 1-0 til Køge – i april måned modtog målmand Jan Olesen “Den Gyldne Bold” fra BT.
*
I juni måned havde drenge- og lilleputafdelingen besøg af den finske venskabsklub, FC Honka fra Helsingfors.
*
Fire hold, drenge, lilleputter, damejuniorer og piger, deltog i dagene 12.-17. juli i Helsinki Cup i anledning af Finlands Fodboldforbunds 75 års jubilæum.
*
I weekenden 4.-5. september afholdt Dameafdelingen sit 10 års jubilæum. I dén anledning havde Køge inviteret den svenske venskabsklub Degaberga G&I. Køge vandt jubilæumskampen 3-2.
*
Drenge 1-holdet deltog i weekenden 10.-12. september ved DM i Gladsaxe hvor holdet sluttede på fjerdepladsen.
*
Køge fik på ny to gulddrenge i fodboldteknik mærkerne. Karsten Krog og Jan Laursen fra Y-DM bestod de svære prøver.
*
Junior 2-holdet vandt sin kreds.
*
Andetholdet sluttede på andenpladsen i Danmarksserien Kreds 2.
*
Old Boys vandt Sjællandsmesterskabet med en 2-0 sejr over BK Avarta på Køge Stadion. Søren Olsen og John Poulsen scorede målene. Køges hold i finalen bestod af: Henning Larsen, Søren Hald, Ralph Sørensen, Tage Sørensen, Erik Madsen, Eigil Hansen, Erik Voss, Keld Pedersen, Søren Olsen, Jørgen Møller Jensen, John Poulsen, Jørgen Moestrup og Mogens Olsen. Holdets ledere var Egon Prien og Mogens Johansen.
*
Lilleput 1 vandt Sjællandsmesterskabet med finalesejr på 3-1 over Virum IF. Jens Madsen scorede alle Køges mål. Holdet bestod af følgende spillere: Peter Andreasen, Thomas Petersen, Kim Kristiansen, Brian Hansen, Morten Munk Hansen, Henrik Jacobsen, Thomas Maarup, Nikolaj Nielsen, Peter Frederiksen, Bo Andersen, Jens Madsen, Jesper Andersen og Christian Asmussen. Træner René Unger, holdleder Carl Lauritzen.
*
Der måtte to ekstraordinære generalforsamlinger til, før man den 18. november fik stemt for, at opdele Køge Boldklub i en ”Afdeling for Betalt Fodbold” og en afdeling for Amatørafdelingen.
*
Køge vandt i december det uofficielle DM i indefodbold ved i finalen at besejre OB med 2-1 i Brøndby-hallen.
1983
Køge fik ny cheftræner. Leif Sørensen takkede af efter tre succesrige sæsoner og afløstes pr. 1. januar af Jan Poulsen.
*
Mogens Larsen hædredes ved SBU's delegeretmøde med Faxe-legatet på kr. 1.000.
*
I marts måned konstitueredes bestyrelsen for Afdelingen for Betalt fodbold med Keld Pedersen som formand, Jørgen Pedersen som kasserer. Den øvrige bestyrelsen bestod af Erik Poulsen, Peter Rasmussen og Bjørn Laursen.
*
Køge indledte sæsonen den 30. marts med en hjemmekamp mod Vejle Boldklub med hjemvendte Allan Simonsen på holdet. Over 6.000 tilskuere så Køge vinde kampen 1-0 på et straffesparksmål af Erik Rasmussen.
*
Den 7. maj vandt Køge i 1. Division 1-0 over AGF i Århus. Resultatet var den hidtil største registrerede tipsoverraskelse i Danmark. Kun 8,5 procent af tipperne havde tiltro til at Køge kunne vinde dén kamp.
*
Ynglinge 1 deltog i maj måned i en international turnering hos H.V.V. Laakkwartiers i Haag. Køge sluttede på trediepladsen i turneringen efter V.V. Lens og Ikast fS.
*
Efter sin forrygende indsats i forårets sidste hjemmekamp mod Lyngby (3-2) modtog Erik Rasmussen “Den Gyldne Bold” fra BT.
*
Som optakt til efterårssæsonen var divisionsholdet på en træningstur til Heligenhafen i Vesttyskland, hvor holdet slog det lokale amatørhold med 8-1.
*
I slutningen af juli måned havde Køge besøg af et drengehold fra FC Honka i Finland. Finnerne mødte et udvalgt hold fra Køges juniorafdeling – der vandt med hele 18-0.
*
I dagene 23.-29. august var Ynglinge 1 til en international turnering i Limoges i Frankrig, hvor Køge sluttede på førstepladsen efter finalesejr på 4-3 (efter straffesparkskonkurrence) over Sammarco fra Napoli.
*
Drenge 1 kvalificerede sig til deltagelse i DM hos B.1913 i Odense i weekenden 10.-11. september. Køge sluttede på 9. pladsen.
*
Køge kvalificerede sig i oktober – via to 1-0 sejre over OB i semifinalekampene – til Carlsberg Cup finalen mod Jyderup SG&I i Københavns Idrætspark. Jyderup SGI vandt sensationelt 2-1 og dermed en drømmerejse for hele holdet til Malaysia. Køges mål var et selvmål efter 5 minutters spil.
*
Serie 4,1. holdet sikrede sig oprykning til Serie 3.
*
Lørdag den 26. november afholdt Køge Boldklub for første gang kæmpe bankoshow med Banko Carl i Køge-hallen.
1984
Jørgen Sparre takkede af som holdleder efter mere end 12 år på posten.
*
Ernst Christensen hædredes med Faxe-legatet på kr. 1.500 ved Divisionsforeningens ordinære generalforsamling.
*
På grund af øget arbejdspres trak Keld Pedersen sig fra formandsposten i Afdelingen for betalt fodbold, og overlod posten til Erik “Skipper” Poulsen.
*
U/21 holdet spillede sig frem til finalen i en stor international påsketurnering i Kasterlee i Belgien. I finalen tabte Køge med 1-0 til Ipswich Town FC fra England.
*
I efteråret 1984 overtog Flemming Bøgelund posten som formand for Ungdomsafdelingen efter John Jensen der ønskede at trække sig fra jobbet.
*
Jens Madsen fra Drenge 1 og Stig Andersen fra Ynglinge-DM bestod de svære prøver til DBU’s teknikermærke i guld.
*
Køge sluttede lige under toppen af 1. Division – på 6. pladsen.
*
Dame 1 rykkede op i Sjællandsserien og vandt samtidigt Sjællandsmesterskabet for Serie 1.
*
Old Boys vandt Sjællandsmesterskabet med finalesejr på 5-4 over BK Avarta på Køge Stadion. Eigil Hansen og Frank Hansen scorede hver 2 mål, Erik "Kaner" Madsen 1. Holdet bestod af Mogens Johansen, Eilif Jensen, Søren Olsen, Flemming Rasmussen, Søren Hald, Tage Sørensen, Torben Jensen, Erik Voss, Eigil Hansen, Frank Hansen, Keld Pedersen og Mogens Olsen. Holdleder Peer Buus.
*
Køge vandt for anden gang det uofficielle DM i indefodbold. I finalen besejrede holdet  AaB med 3-1 i Brøndby-hallen.
*
Ved Boldklubbens Venners generalforsamling i november måned afløste Sven Erik Svensson på kassererposten den afdøde Mogens Iversen.
1985
Junior-DM tabte SBU’s pokalfinale med 3-1 til Brøndby IF på Brøndby Stadion.
*
I juli måned markeredes 10 året for klubbens andet Danmarksmesterskab med en kamp mellem det daværende 1985 førstehold og Guld-holdet fra ’75. 85-holdet vandt kampen 5-2.
*
Køge startede efterårssæsonen med en hjemmebanesejr på 3-1 over Ikast fS – og dén sejr udløste “Den Gyldne Bold” fra BT.
*
Køge rykkede ud af 1. Division.
1986
Ved DM i indefodbold i Brøndbyhallen søndag den 19. januar spillede Køge sig endnu engang frem til finalen, men blev hér sat til vægs af KB der vandt 6-0. I den indledende finalepulje havde Køge besejret Brøndby IF 5-2, AGF med 2-0 og spillet 1-1 mod Greve IF. I semifinalen blev OB besejret 5-3. Andenpladsen indbragte Køge Boldklub 15.000 kr. Køges hold bestod af Tommy Sejersen, Frank Johansen, Lars Frisch, Kim Backmann, Stig Pedersen, Søren Olsen, Benny Kristensen, Kenneth Kastrup og Jimmy Kastrup. Træner Jan B. Poulsen. Holdledere Carl Erik Larsen og Per Møller.
*
Den 16. august var Junior-DM på en uges træningsophold i Pisa i Italien.
*
Tredjeholdet sikrede sig oprykning til Sjællandsserien.
*
Miniput vandt Sjællandsmesterskabet med finalesejr 2-1 over IF Skjold Birkerød på Køge Stadion.
*
I forbindelse med Old Boys afdelingens julefrokost i december modtog klubhusbestyrer Irene Hansen Månedens Buket fra Lørdags-Avisen, efter indstilling fra Old Boys’erne.
1987
Køge fik ny træner. Klubbens tidligere landsholdsspiller Peter Poulsen tog over efter Jan Poulsen. Samme forårssæson fyredes Peter Poulsen som følge af klubbens dårlige placering i 2. Division, men spilleropbakning gjorde, at Peter Poulsen blev siddende på trænerbænken sæsonen ud, hvor klubben rykkede ned i 3. Division.
*
Køge fik ny spilledragt til sæsonen. Hvide trøjer og sorte bukser, hvide strømper.
*
Køge Stadions opvisningsbane blev i sommerpausen gravet op og nyt underlag og græs blev lagt. De tre første kampe i efterårssæsonen blev afviklet på bane 3, der var blevet indhegnet.
*
I anledning af klubbens 60 års jubilæum spilledes søndag den 26. juli en jubilæumskamp mellem Køge og Herfølge BK. På grund af restaureringen af Køge Stadion afvikledes kampen i Herfølge og sluttede 1-1. Claus Gjerskov scorede Køges mål.
*
I anledning af klubbens 60 års jubilæum afvikledes i dagene 20.-27. juni en stor ungdomsturnering på Køge Stadion.
*
Klubben fejrede sit 60-års jubilæum med en reception i klubhuset den 1. oktober.
*
I anledning af klubbens 60 års jubilæum skænkede Boldklubbens Venner klubben helt nye borde og stole til klubhusets førstesal.
*
U/21-holdet kvalificerede sig til finalen som holdet tabte 1-3 til Ikast fS på Ikast Stadion. Jan Andersen scorede Køges mål.
*
Damejuniorerne vandt både Sjællandsmesterskabet og SBU’s pokalturnering.
1988
Træner Peter Poulsen afløstes af den tidligere landsholdsmålmand Heinz Hildebrandt, der formåede at få klubben med i toppen af 3. division i både 1988 og 1989.
*
Den 27. marts kunne klubhusbestyrer Irene Hansen fejre sit 10 års jubilæum.
*
I påsken deltog Junior-DM holdet i den store internationale turnering “Canary Cup” hos Norwich City FC i England.
*
I maj måned spillede Køges andethold mod Espergærde IF sin kamp nummer 500 i Danmarksserien siden starten i 1966.
*
I juli måned fik Old Boys afdelingen besøg af de canadiske venner fra West Rouge Blues i Toronto.
*
Lilleput 1 deltog i september måned i DM for lilleputter hos B.1913 i Odense. Køge sluttede på 13. pladsen.
*
Den 18. september vandt Køge sin turneringssejr nr. 500 med 4-2 hjemme over Holbæk B&I.
*
Køges andethold sluttede sidst i Pulje 2 og må for første gang rykke ud af Danmarksserien og ned i Sjællandsserien.
*
Old Boys vandt Sjællandsmesterskabet med finalesejr på 3-2 over Jyderup SG&I på Køge Stadion.
1989
Forældreforeningen fik ny formand. Efter 17 år trak Ib Vindelev sig tilbage og overlod posten til Steen Jensen.
*
Ynglinge-DM holdets træner, Jan Jakobsen blev ansat som træner for SBU’s ynglinge-unionshold.
*
Den 18. april spillede et forstærket Køge-hold opvisningskamp mod Canadas VM-landshold, der vandt 3-0.
*
Divisionsholdet drog i juli på træningslejr i Toronto i Canada.
*
Ungdomsafdelingen tog med fire hold på træningstur til Pula i Jugoslavien i juli måned.
*
Miniput 1 deltog i DM for Miniputter hos B.1921 i Nykøbing Falster, hvor holdet slutter som nr. 7.
*
Drenge 1 tabte finalen SBU’s pokalturnering til Holbæk B&I på Køge Stadion.
*
Dame Serie 1 rykkede op i Sjællandsserien.
*
Miniputterne nåede frem til SM-finalen som de tabte til Virum IF.
*
Old Boys vandt Sjællandsmesterskabet med en finalesejr på 4-1 over Ringsted IF på Køge Stadion.
*
Den 15. oktober tiltrådte Hanne Larsen som ny klubhusbestyrer efter Irene Hansen.
1990
I januar måned valgtes Ib Vindelev som ny formand som afløser for Ernst Christensen.
*
Ernst Christensen hædredes med SBU’s æresnål i forbindelse med klubbens generalforsamling i januar måned.
*
Med virkning fra januar overtog Fritz Mortensen redaktørjobbet for klubbens Medlemsblad.
*
Det kneb for førsteholdet i 3. Division Øst at holde sig over nedrykningsstregen, og i september fyredes Heinz Hildebrandt og afløstes af Jan Jakobsen, der fik reddet klubben fra nedrykning.
*
Club Zebra, Køge Boldklubs Erhvervsklub stiftedes.
*
Den 6. oktober blev Lene og Øjvind Olsen ansat som nye forpagtere af klubhuset.
*
Ved generalforsamlingen hos Boldklubbens Venner i november måned afløses Benny Frejlev som formand af Joop Vos.
1991
Året bliver et turbulent år for Køge. Efter sommerpausen valgte Jan Jakobsen af private årsager at stoppe som cheftræner. Han afløstes i to uger af holdleder Eigil Hansen, der så afløstes af Leif Sørensen, der således vendte tilbage til klubben. Sæsonen sluttede med nedrykning til Danmarksserien. En sort sæson for klubben.
*
Lilleput 1 vandt Sjællandsmesterskabet efter finalesejr på 4-1 over Hundested på dennes bane.
*
Junior 1 vandt Sjællandsmesterskabet efter sejr på 8-0 over Ølstykke FC i den afgørende kamp.
*
Fritz Mortensen trak sig som redaktør for Medlemsbladet og jobbet blev midlertidigt varetaget af Per Møller.
*
Pr. 1. oktober overtog Martin Jensen redaktørjobbet for Medlemsbladet.
*
Den 19. december blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling i klubhuset på Køge Stadion. Eneste punkt på dagsordenen var: Stillingtagen til evt. fælles førstehold med Herfølge Boldklub. En kreds af bestyrelsesmedlemmer fra begge klubber havde lavet et omfattende benarbejde i form af et oplæg som af mystiske grunde ikke måtte ses før på selve generalforsamlingen. Formand Ib Vindelev fremlagde oplægget, der blev efterfulgt af en følelsesladet debat. Forslaget faldt med få stemmer.
1992
Hardy Gynild blev ansat i januar måned som cheftræner, men afløstes pr. 1. juli af Erik Rasmussen, hvis opgave det var hurtigst muligt at få Køge tilbage til divisionsfodbolden.
*
Førsteholdet drog i februar på et fire dages træningsophold i Nürnberg i Tyskland med to kampe på programmet mod FC Nürnbergs Bundesligareserver og SpVgg Greuther Fürth.
*
I oktober vandt Køge en sjælden stor sejr – 9-1 – i topopgøret i Danmarksserien Kreds 2 mod Glostrup IF 32.
*
I sæsonens to sidste kampe blev der givet debut til 16-årige Jon Dahl Tomasson.
*
Junior 1 vandt Sjællandsmesterskabet, mens Ynglinge 2 vandt SBU’s Ynglinge 1-række.
*
To spillere fra Ynglingeafdelingen, Janus Helt og Jacob Larsen drog i februar måned på en uges træningsophold hos FC Barcelona i Spanien.
1993
1993 blev et jubelår for Køge, der efter en flot sæson, og en yderst spændende og dramatisk afslutning sikrede sig oprykning til 2. division efter en afsluttende 5-0 sejr over Frem i overværelse af godt 1.800 tilskuere på Køge Stadion.
*
Susanne Petersen overtog i foråret redaktørjobbet for Medlemsbladet.
1994
Supporterklubben “De Stribede” stiftedes den 20. januar.
*
Fremgangen fortsætter. Køge sluttede på divisionens andenplads og rykkede op i 1. Division. Succesen, som ikke mindst den kun 18-årige Jon Dahl Tomasson havde stor del i betød at den unge talentfulde spiller blev solgt til S.C. Heerenveen i Holland for en pæn sum penge, som gør Køge Boldklub totalt gældfri.
*
Henriette Jacobsen overtog i januar jobbet som klubhusbestyrer.
*
Jon Dahl Tomasson kåredes til “Årets Fund” i 2. Division
*
Lilleputterne blev nummer 4 ved DM i Esbjerg.
*
Onsdag den 3. august spillede Køge sin kamp nummer 100 i DBU’s Landspokalturnering. På hjemmebane blev det til nederlag til RB 1906 Roskilde der vandt 4-3 efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence.
*
Klubbens lilleputter nåede til finalen om Sjællandsmesterskabet men tabte til IF "Skjold" Birkerød.
1995
Pr. 1. januar overtog Rolf Larsen jobbet som redaktør for Medlemsbladet.
*
Den 22. januar vandt Køge det officielle Danmarksmesterskab i indefodbold i Fredericia-hallen. I finalen besejrede holdet FC København med 4-2. Carsten Jensen blev kåret til landets bedste målmand indendørs.
*
I februar afgik formand Ib Vindelev ved døden. Næstformand Steen Witthøfft konstitueredes som formand.
*
Finn Schultz overtog pr. 20. marts jobbet som klubhusbestyrer.
*
Det blev et hårdt comeback år i 1. Division. Foråret sluttede med kvalifikationskampe om forbliven i divisionen mod nr. 3 i 2. Division, IF "Skjold" Birkerød. 3-0 hjemme og 2-4 ude var akkurat nok til forbliven.
*
Junior-DM vandt Danmarksmesterskabet for 2. Division med finalesejr over AaB.
*
Køges drengehold deltog ved DM for Drenge i Brøndby med stor succes. Holdet blev nummer to efter finalenederlag til AGF efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence. Den ordinære kamp sluttede 1-1, den forlængede spilletid 0-0, hvorefter AGF vandt straffesparkskonkurrencen 5-4. Køges hold bestod af følgende spillere: Michael Hansen, Daniel Pedersen, Jonas Christensen, Morten Nielsen, Kim Jensen, Ole Mogensen, Daniel Nielsen, Karsten Johansen, Søren Larsen, Troels Bernth, Søren Nielsen, Morten Larsen, Kjeld Johansen, Dennis Keldt, Michael Christensen og Gøkhan Bas. Trænere var Kurt Helt og Jasper Kristensen. Holdleder René Unger.
1996
Ved generalforsamlingen i januar valgtes Finn Cederstrøm til ny formand.
*
Den nye sæson 1995/96 blev igen hård for Erik Rasmussens tropper, der måtte kæmpe i den nederste del af rækken, men på et flot forår 1996 nåede at klare sig fri og slutter midt i 1. Division.
*
Klubbens Serie 3 hold vandt Sjællandsmesterskabet.
*
Klubbens bedste damehold rykkede for første gang op i 1. Division.
*
Ynglingene vandt SBU’s pokalturnering med finalesejr på 3-2 over Kalundborg GB i Kalundborg. Lau Frie, Anders Feldstedt og et selvmål banede vejen for sejren til et Køge-hold bestående af følgende 14 spillere: Casper Ankergren, Bo Hansen, Kenneth Hansen, Lau Frie, Jakob Lauritsen, Morten Avnskjold, Dennis Danry, Anders Feldstedt, Mark Sauer, Martin Sommer, Peter Volsing, Nicolai Winther, Christian Sveigaard og Tobias Ambs-Thomsen. Træner: Thomas Daugaard og holdleder Bent Nielsen.
1997
Flemming Bøgelund hædredes med Faxe-legatet på SBU’s delegeretmøde på Hotel Hvide Hus i Køge.
*
Junior 1 vandt SM i indefodbold.
*
I februar afsløres det, at det bliver Benny Johansen der pr. 1. juli 1997 afløser Erik Rasmussen som cheftræner i klubben.
*
Målmand Carsten Holbek satte ny klubrekord ved at holde målet rent i 472 minutter på Køge Stadion. Det skete i perioden fra 10. august til fire minutter inde i anden halvleg af kampen mod Ølstykke den 13. oktober. Lidt over fem hele kampe blev der ikke scoret mod  Køge på Køge Stadion.
*
I dagene 25.-30. marts tog Junior 1 på træningsophold i Heerenveen i Holland. Under opholdet blev spillet en træningskamp mod SC Heerenveen der bliver besejret 1-0 på et mål af Morten Larsen.
*
I dagene 7.-12. maj deltog Drenge 1 og Drenge 2 samt Lilleput 1 i en pinseturnering i Kasterlee i Belgien. Drenge 1 blev nummer 1 i deres turnering efter finalesejr på 2-0 over Hess Fussball fra Tyskland. Drenge 2 sluttede på fjerdepladsen, mens lilleputterne blev nummer tre i deres turnering.
*
Fredag den 6. juni fejrede Køge Boldklubs Forældreforening 25 års jubilæum med en reception i klubhuset på Køge Stadion.
*
Lilleputterne vandt SBU’s pokalturnering med en finalesejr på 4-0 over AB.
*
Tredjeholdet i Drenge 4 blev kredsvinder.
*
Ynglingene vandt 2. Division men tabte slutspils semifinalekamp ude til Viborg FF med 0-4.
1998
Steen Witthøfft blev valgt ind i Divisionsforeningens bestyrelse i januar måned – og senere på foråret valgtes han ind i DBU’s Programudvalg.
*
I foråret afvikles EM-slutrunden for U/16 landshold i Skotland med Danmark som deltager. Med på det danske hold var Ole Mogensen og Søren Larsen fra Køge.
*
Efter halvandet års venten tildeltes Køges divisionshold igen et straffespark. Det skete i udekampen mod Ølstykke FC den 3. maj. Anfører Morten Eskesen omsatte sparket i mål til 1-0 sejr til Køge.
*
Pr. 1. juli fik Køge Boldklub ny formand for ungdomsafdelingen. Jan Birk Pedersen afløste Flemming Bøgelund, der efter 14 år på posten valgte at trække sig tilbage.
*
Den 23. august scorede Claus Andersen Køges officielle turneringsmål nr. 3.000 i hjemmekampen mod Brønshøj BK. Køge vandt kampen 2-1.
*
Old Boys fejrede 20 års samarbejde med Aurora West Rouge fra Toronto i Canada med en miniturnering i Køge i august måned.
*
Andetholdet sikrede sig oprykning til Sjællandsserien.
*
Klubhusbestyrerne Susanne og Finn Schultz modtog i forbindelse med Boldklubbens Venners 50. generalforsamling Månedens Buket fra Lørdags-Avisen.
*
I november afsløredes det, at det bliver Brøndby IF’s assistenttræner Henrik Jensen, der skal afløse Benny Johansen som cheftræner pr. 1. juli 1999.
*
For første gang fik Køge Boldklub udtaget spillere til kvindelige landshold. Anja Thorsen og Anne Siegsgaard fik i juni måned debut på Danmarks U/17-damejuniorlandshold mod h.h.v. Island og Tyskland. Begge kampe fandt sted i Randers.
1999
Pr. 1. januar overtog Henrik Nielsen redaktørjobbet for klubbens Medlemsblad.
*
Ynglingene indrangeredes i DBU’s nye Elitedivision der består af 12 hold.
*
Henrik Jensen afløste pr. 1. juli Benny Johansen på cheftrænerposten.
*
Pr. 1. juli fik Køge Boldklub ny formand for ungdomsafdelingen. René Unger afløste Jan Birk Pedersen.
*
Søndag den 21. august tabte Køge overraskende 2-1 på udebane til nyoprykkerne og bundholdet Dalum IF. Det var samtidigt Køges sidste nederlag i divisionssammenhæng i dette århundrede.
*
Klubbens mangeårige massør Gunnar Hansen var i dagene 26.-28. august inviteret til UEFA Galla i Monte Carlo i Monaco, som én af ialt syv aldrende fodboldledere fra hele Europa. Gunnar Hansen modtog som én af “The Magnificent 7″ en meget flot UEFA-plakette med navn og UEFA-hilsen.
*
Den 2. september fik klubbens bestyrelse på en ekstraordinær generalforsamling grønt lys af klubbens medlemmer til at arbejde videre på etableringen af et Aktieselskab eller andet selskab og at styrke klubbens økonomiske formåen indenfor dansk elitefodbold.
*
Det nye lysanlæg på 800 lux indviedes onsdag den 15. september, hvor Køge og Silkeborg IF mødtes i fjerde runde i Landspokalturneringen. Køge tabte kampen 4-6 efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence.
*
Drenge 90/91 blev nr. 2 ved Anders And Cup 2000 under SBU. Senere samme sæson modtager Drenge 90/91 SBU's Fair Play pris.
*
I weekenden 25.-27. september skete det utrolige, at både første- og andetholdet trak sig ud af deres respektive turneringskamp med en sejr på 8-0. Andetholdet i Sjællandsserien vandt lørdag den 25. september på udebane 8-0 over Lillerød IF. Mandag den 27. september besejrede divisionsholdet på hjemmebane Farum Boldklub med samme cifre.
*
For første gang i klubbens historie blev der pr. 1. november en marketingsdirektør, Niels C. Nielsen.
*
Søndag den 7. november spillede Køge dette århundredes sidste officielle turneringskamp på Køge Stadion. Det markerede holdet ved at vise flotte takter og besejre Hvidovre IF med 3-0. Kenneth Fuhr Pedersen fik æren af at score århundredets sidste mål på Køge Stadion da han headede Køge i spidsen med 3-0.
*
Søndag den 19. december vandt Køge sit fjerde Danmarksmesterskab i indefodbold. Ved DM-finalestævnet i Brøndbyhallen besejrede Køge i finalen FC København med de knusende cifre 8-3. Køges hold i DM-finalen så således ud: Carsten Jensen, Morten Eskesen, Peter Hasselgreen, Flemming Eriksen, Martin Retov, Morten Hansen og Kenneth Fuhr. Trænere var Henrik Jensen og Lars Frisch, holdleder Søren Unger. Derudover havde Janus Blond og Lars Møller undervejs i semifinalestævnet ugen før været med til at give et nap med.
*
Søndag den 19. december vandt ynglingene i Roskilde-hallerne Sjællandsmesterskabet i indefodbold med en finalesejr på 5-1 over Slagelse B&I. Holdet: Morten Nielsen, Søren Nielsen, Johnni Hansen, Christian Pedersen og Rune Leth Petersen.
2000
Ynglingeafdelingen hjemførte søndag den 16. januar sølvmedaljerne i DBU’s finalestævne om Danmarksmesterskabet i indefodbold for ynglinge i Bramdrupdam-hallen ved Kolding. Køge vandt den indledende pulje med maksiumumpoints efter sejre på 5-1 over Bramdrupdam, 5-2 over RIK/Viking fra Rønne og 3-1 over Varde IF. I kvartfinalen blev det 6-2 over Nykøbing Falster Alliancen og i semifinalen 1-0 over Herfølge BK. I finalen mødte Køge Kolding IF, der vandt 2-1. Køges hold: Morten Nielsen, Søren Nielsen, Rune Leth Petersen, Johnni Hansen og Christian Pedersen. Holdleder Bent Nielsen.
*
På klubbens ordinære generalforsamling torsdag den 27. januar fremlagde bestyrelsen forslag til endelig godkendelse af prospektet for aktietegning samt forslag til at bede generalforsamlingen om tilladelse til at udvide aktiekapitalen til kr. 4.000.000. Bestyrelsen fik 100 procent opbakning til begge forslag. Dermed var Køge Boldklub A/S en kendsgerning.
*
Søndag den 13. februar vandt drengeholdet Danmarksmesterskabet i indefodbold ved i Fuglsø Centret at vinde finalepuljen foran AC Horsens og Tranekær. Køge besejrede Tranekær 4-3 og spillede 2-2 mod AC Horsens. Kasper Rosenkrands scorede sejrsmålet tre sekunder før tid!
*
I dagene 16.-23. juli deltog ynglingene i verdens største ungdomsturnering i fodbold, Gothia Cup i Göteborg, hvor holdet efter fire sejre måtte se sig besejret i 16-delsfinalen af værtsklubben BK Häcken.
*
I dagene 27.-30. juli afvikledes den 10. udgave af den internationale ungdomsturnering Køge Cup med rekorddeltagelse af 83 hold.
*
I dagene 31. juli-6. august deltog juniorerne i Yorkshire Cup i Huddersfield i England.
*
Fredag den 25. august, hvor Køge mødte BK Frem, præsenterede Køge Boldklub for første gang publikum for Cheerleaders før kampen og i pausen. Ligeledes præsenterede Forældreforeningen denne aften den nye ungdomsfanklub “Black & White”. Det blev også aftenen, hvor den nye måltavle, der afløste den gamle blå fra 1954, der blev revet ned kort efter den sidste hjemmekamp i foråret, blev præsenteret. Kampen Køge-Frem sluttede 1-1 – og dermed holdt Køge førstepladsen i rækken for tredie spillerunde i træk.
*
Mandag den 2. oktober startede tegningen til aktieudvidelsen i Køge Boldklub A/S. Aktietegningen varer frem til den 10. november 2000.
*
Efter en pause på ca. 15 år, genindførte DBU i år 2000 teknikmærketræningen, med en gevaldig opstramning af prøvernes sværhedsgrader. Lørdag den 4. november kunne Køge Boldklub hædre Danmarks første guldmærkedreng – Magnus Toftegaard – der ved en ceremoni i klubhuset fik overrakt, ikke kun guldmærket fra DBU, men også sølv- og bronzemærket, diplom samt en hilsen og tillykke fra DBU. Fra Køge Boldklub var der et par nye Nike fodboldstøvler til den unge drengespiller.
*
Klubbens førstehold oplevede den bedste sæsonstart nogensinde, da kun én af første halvssæsons 15 kampe tabes. 10 kampe blev vundet. I 12 runder i træk besatte Køge førstepladsen i Faxe Kondi Divisionen. Holdet kunne efter 1-1 mod Vejle Boldklub i årets sidste kamp holde vinterpause på andenpladsen i rækken.
*
Lørdag den 2. december sikrede andetholdet sig oprykning fra Sjællandsserien til Danmarksseriens Kvalifikationsrække. Det skete efter to kæmpesejre på 9-0 på udebane og 12-0 på hjemmebane over Hasle/Tejn fra Bornholmsserien i de to ekstraordinære oprykningskampe. I de to forudgående kvalifikationskampe tabte Køge 0-2 ude og 0-3 hjemme til Varde IF fra Jyllandsserien.
*
Ynglinge 2 blev kredsvinder i Ynglinge 1. Drenge 2 kredsvinder i Drenge 3. Lilleput 2 kredsvinder i Lilleput 3. Miniput 90 kredsvinder i mesterrækken for 7-mands hold. Mikroput 93 kredsvinder i mesterrækken for 7-mands hold.
2001
Køge indledte året med at vinde Danmarksmesterskabet 2000 og dermed genvinde DM-titlen fra 1999. Ved DBU-finalestævnet i Randershallen vandt Køge DM-finalen mod Hvidovre IF med 3-2. I semifinalen havde Køge besejret B.1913 med 5-1. Målene i finalen blev scoret af Peter Hasselgreen, Martin Retov og Mads Olsen. Køges hold bestod af følgende spillere: Martin Retov, Janus Blond, Mads Olsen, Morten Overgaard, Daniel Bærenholdt og Peter Hasselgreen. Derudover havde Jesper Sommer deltaget i de indledende kvalifikationsstævner i Karlslunde og Ringsted. Trænere var Henrik Jensen og John Tune Kristiansen. Holdleder Søren Unger. DM-titlen hjembragte Køge DBU’s guldmedaljer, DIF’s mesterskabsplaquetter, DM-pokal og 50.000 kroner.
*
Junior 1 vandt SM i indefodbold.
*
Onsdag den 31. januar afholdt klubben sin ordinære generalforsamling. Generalforsamlingen vedtog at sige ja til et forslag fra bestyrelsen om at udvide bestyrelsen fra 7 til 9 medlemmer. Der var genvalg til næstformand Steen Witthøfft, kasserer Bent Nielsen, bestyrelsesmedlemmerne Kurt Helt og Chris Hvid Hansen samt nyvalg til Jens Nordahl og René Pedersen. Ved samme møde valgte generalforsamlingen tre medlemmer fra amatørafdelingens bestyrelse som skal varetage dennes interesser i bestyrelsen for Køge Boldklub A/S: Finn Cederstrøm, Steen Witthøfft og Kurt Helt med Chris Hvid Hansen som bestyrelsessuppleant. Ligeledes blev det vedtaget at ændre ordlyden i vedtægternes §6 stk. 2 således at generalforsamlingen fremover afholdes inden udgangen af første kvartal.
*
I weekenden 3.-4. februar sikrede såvel Miniput 91 som Puslinge 92 sig Amtsmesterskabet i indefodbold.
*
Onsdag den 7. februar afholdt Køge Boldklub A/S sin første ordinære generalforsamling i klubhuset på Køge Stadion. Her valgtes ny bestyrelse, bestående af Finn Cederstrøm, Steen Witthøfft og Kurt Helt fra Køge Boldklubs amatørafdeling (valgt på klubbens generalforsamling ugen forinden) samt direktør Lars Møller, Svenske Stål, teknisk direktør Lars Mølau, CKJ Steel, direktør Ole Jensen, Nike Denmark og direktør Niels Bo Christensen, EPN. Til suppleanter blev valgt Chris Hvid Hansen fra Køge Boldklubs amatørafdeling, direktør Mogens Overgaard, Dana Lim og direktør Peter Rasmussen, Arkilux. Som revisor valgtes Bruno Jensen, BJ Revision.
*
Lørdag den 9. juni sikrede andetholdet sig oprykning fra DS-Kvalifikationsrækken til Danmarksserien. Oprykningen blev sikret med en sejr på 3-1 på udebane mod Dalum IF. Claus Andersen med to mål og Morten Rasmussen sørgede for sejren.
*
Lilleput 1 vandt SBU’s pokalturnering for lilleputter 2001 ved i finalen på Køge Stadion at besejre Lyngby BK med 1-0. Mikkel Sørensen scorede Køges mål.
*
Tredjeholdet i Serie 3 og fjerdeholdet i Serie 4 sikrede sig begge oprykning til h.h.v. Serie 2 og Serie 3.
*
Dameafdelingens førstehold spillede sig frem til kvartfinalerne i DBU’s Landspokalturnering hvor holdet tabte 0-5 til Horsens fra Eliterækken. Senere sikrede holdet sig oprykning til Danmarksserien.
*
Lilleput 1 spillede sig frem til finalen om SM for Lilleput 1. På Køge Stadion tabte holdet 3-2 til AB. Holdets første nederlag i turnerings- og pokalkampe i 2001.
*
I december måned udkom klubbens Medlemsblad for sidste gang. Fremover fungerer klubbens hjemmeside på Internettet som klubbens nye serviceorgan til medlemmer, sponsorer, supportere og andre med interesse i Køge Boldklub.
2002
Lørdag den 5. januar genvandt Køge for tredje år i træk DBU’s officelle Danmarksmesterskab i indefodbold ved i Maribohallen at besejre Nykøbing Falster-Alliancen 4-2 i DM-finalen. Køge vandt dermed DBU-pokalen til ejendom.
*
I februar var førsteholdstruppen på træningsophold ved Malaga i Spanien. Her pådrog størsteparten af truppen sig en salmonella infektion som betød at flere af spillerne først vendte hjem igen op mod en uge efter den øvrige del af truppen. Sygdommen betød også at Køge fik udsat sine tre første kampe i forårssæsonen.
*
Pr. 20. marts stoppede Susanne og Finn Schultz som klubhusforpagtere og overlod posten til Anders Graversen.
*
Onsdag den 1. maj åbnede Køge Boldklub jubilæumsudstillingen “Med Køge Boldklub op igennem 75 år” på Kunstmuseet Køge Skitsesamling. Udstillingen blev sat op af Svend Madsen, Joop Vos, Ralph Juul Sørensen, Jørgen Moestrup, Hans Peter Skovager, Povl Tiller Sørensen og Steen Frederiksen.
*
Den 28. april og 1. maj lagde Køge Stadion græs til to kampe i U/17 EM slutrunden i Danmark. Den 28. april mødtes Schweiz - Ukraine mens det var Holland mod Finland den 1. maj.
*
Onsdag den 5. juni sikrede Køge sig oprykning til SAS Superligaen. Det skete med en sejr på 4-2 på udebane mod Skive IK.
*
Lørdag den 8. juni sikrede Køges bedste damehold sig oprykning til 1. Division. Oprykningen blev sikret med en sejr på 8-0 på udebane mod Ringsted IF.
*
Søndag den 16. juni spillede Køge sæsonens sidste kamp i 1. Division. På hjemmebane spillede Køge 3-3 mod FC Aarhus. Det ene point var nok til at hjemføre førstepladsen i divisionen. Efter kampen fik anfører Morten Eskesen overrakt pokalen af bestyrelsesmedlem Kurt Bagge Hansen, DBU. Efter kampen dannede Køge-hallen ramme om en kæmpe oprykningsfest med deltagelse af ca. 500 mennesker.
*
Old Boys blev kredsvinder og senere SBU-vinder i Old Boys 2 med finalesejr på 2-0 over Lundtofte BK på Køge Stadion.
*
Drenge Yngste kredsvinder i række 1 forår og efterår. Junior 2 kredsvinder Junior 1 efterår. Lilleput Ældste 2 kredsvinder i række 4 efterår. Lilleput Yngste 1 kredsvinder i række 2 efterår. Miniput 93,1 kredsvinder række 1 forår. Miniput 93,3 kredsvinder række 2 forår og række 3 efterår. Mikroput 94 kredsvinder række 1 forår. Miniput 92 kredsvinder række 2 efterår. Mikroput 94, 2 kredsvinder række 2, efterår. Mikroput 94, 3 kredsvinder række 3, efterår. Mikroput 95,1 kredsvinder række 2 efterår (alle hold 7-mands).
*
Køge/Solrød blev kredsvinder Drenge Ældste 2 efterår og senere vinder af SBUs række 2 med finalesejr på 3-2 over Nivå-Kokkedal FK.
2003
Søndag den 12. januar deltog Køges Superligahold i Divisionsforeningens nytårsstævne BT Cup i Brøndby Hallen, hvor Køge blev nummer to. I finalen tabte Køge 2-1 efter forlænget spilletid til Viborg FF.
*
Søndag den 26. januar vandt Køges ynglinge sølvmedaljer ved det officielle DM i indefodbold i Åkirkeby. I finalen tabte Køge 6-5 til Holbæk B&I efter forlænget spilletid. Køges hold bestod af følgende spillere: Martin Rosenkrands (målmand), Anders Nielsen, Ibrahim Øksum, Stephan Petersen, Martin Friis, Mikkel Højsgaard og Casper Grønn Larsen.
*
Ynglinge vandt SM-sølvmedaljer efter finalenederlag til Herfølge BK i Jyllingehallerne.
*
Tirsdag den 28. januar modtog Jubilæumsudvalget, bestående af Svend Madsen, Mads Ole Balling, Søren Olsen og Per Møller Folkeoplysningsudvalgets Initiativpris 2002. Prisen, der var et skulderklap til udvalget for dets store arbejde med udarbejdelse af bl.a. jubilæumsfilm og jubilæumsskrift i anledning af klubbens 75 års jubilæum, blev overrakt ved en højtidelighed på Køge Rådhus af formand Jens Karoli og bestyrelsesmedlem Brandi Holbek fra Folkeoplysningsudvalget.
*
På den ordinære generalforsamling i amatørafdelingen torsdag den 30. januar blev Steen Witthøfft valgt til ny formand i stedet for Finn Cederstrøm der ikke ønskede genvalg efter syv år på posten. Børge Munk Hansen blev udnævnt til æresmedlem, mens fætrene Svend Olsen og Gunnar “Mona” Olsen formentlig skrev dansk fodboldhistorie da de fik overrakt nålen for 70 års uafbrudt medlemsskab af samme forening.
*
Pr. 1. februar overtog Anita og Edvin Zernichow forpagtningen af klubhuset.
*
Tirsdag den 4. februar blev der igangsat en omfattende ombygning og modernisering af klubhuset.
*
Miniput Ældste vandt SM i indefodbold i A-rækken, og Drenge Yngste SM i B-rækken i Jyllingehallerne.
*
Tirsdag den 27. maj blev et nyt forsøg på en fusion med Herfølge Boldklub A/S nedstemt i Køge Boldklub. 54 stemte for fusionsplanerne, 34 imod. Det var ikke nok til at opnå 3/4 flertal.
*
Lilleput Yngste havde tilmeldt 4 hold i 7-mands til Kristianstad Cup i Sverige den 30. maj. Ud af de 28 hold der deltog, gik 1. og 2. holdet videre i turneringen, hvor 3. og 4. holdet blev 3. bedst ud af 4 hold i hver pulje. Begge kæmpede sig frem til en dansk finale, hvor Køge 1 vandt 4-0 over Køge 2. Jonas Madsen blev kåret til finalekampens bedste spiller.
*
Køges bedste Pigehold sikrede sig adgang til SBU's bedste række til efteråret. Oprykningen blev sikret med en sejr på 3-2 over Svogerslev BK. Sejrsmålet blev scoret i kampens absolut sidste sekunder.
Holdet bestod af følgende spillere: Döne Karabacak, Kikki Christiansen, Line Jørgensen, Louise Falden, Malene Johansen, Mie Reumert, Patricia Biolsi, Sofie Kildetoft og Stephanie Hagen. Holdet blev trænet af Mia Quork og Kim Christiansen.
*
Også seniorerne Køge/Solrød holdet rykkede op i SBU's bedste række. Det skete med en 2-1 sejr på udebane mod Ølstykke FC. Nynne Jerltorp og Kathrine Havlund scorede målene. Køge/Solrød holdet blev trænet af Morten Liliendahl og Jan Andersen.
*
Ynglingenes førstehold sluttede foråret af med at sikre sig oprykning til den landsdækkende 1. Division. På udebane mod Holbæk B&I blev det til en sejr på 3-0. Ibrahim Øksum scorede 2 gange, Stephan Petersen 1 gang. Træner Mark Strudal stillede med følgende hold til kampen: Nicolaj Munk Olsen, Palle Mathias, Martin Friis, Mikkel Højsgaard, Morten Nielsen, Ibrahim Øksum, Anders Nielsen, Casper Grøn, Stephan Petersen, Jesper Larsen, Lars Michaelsen, Martin Rosenkrands, Driton Drezaladini og Mathias Parding.
*
Tirsdag den 17. juni afholdtes – på opfordring fra 28 medlemmer – en ny ekstraordinær generalforsamling med temaet samarbejde med Herfølge Boldklub A/S. 166 stemmeberettigede medlemmer var mødt frem, og denne gang fik bestyrelsen grønt lys til at gå videre med fusionsplanerne på førsteholds- og ynglinge niveau. 145 stemte for forslaget, 21 stemte imod.
*
Søndag den 22. juni spillede Køge den sidste kamp i SAS Ligaen på hjemmebane mod OB der vandt 2-1. Køge rykkede ned i 1. Division efter kun én sæson i landets bedste række.
*
Pr. 1. juli fik Køge Boldklub nye klubhusforpagtere, nemlig Niels Knudsen og Tommy Gerlach.
*
Torsdag den 10. juli satte den tidligere anfører Morten Eskesen sig i direktørstolen i Køge Boldklub.
*
I dagene 7.-12. juli deltog to 7-mandshold fra Lilleput 92 i DANA Cup i Frederikshavn. Turen var vundet af træner Peter Poulsen i en konkurrencen, arrangeret af Faxe Kondi. Køges førstehold blev nummer to i turneringen efter et finalenederlag på 2-1 i til Gloria Arad fra Rumænien.
*
I weekenden 1.-3. august deltog Miniput, årgang 1993, Danmarksmesterskaberne i Randers. Køge vandt sølvmedaljer efter et knebent 0-1 nederlag i finalen til Randers Freja. Køge-holdet bestod af følgende spillere: Ømer Agirman, Andre Rømer, Malte Glerup, Oguz Turap, Nicolai Høst, Niclas Pedersen, Tobias Schøn, Rasmus Brade, Philip Ryedebring, Simon Backmann, Marco Larsen, Ømer Unver, Emil Phillipsen og Emil Andersen. Trænere Jan Backmann og Jens Høst. Holdleder Jørgen Brade.
*
I dagene 26. juli-3. august deltog Damejuniorerne fra Køge/Solrød i The Ian Rush Tournament i byen Aberystwyth, som ligger ved vestkysten ud mod Cardigan Bay i Wales. Køge/Solrød pigerne vandt sølvmedaljer efter at de i finalen tabte 2-1 til Manchester United.
*
I weekenden 5.-7. september afholdt Køge Boldklubs Ungdomsafdeling Drenge-DM. 16 klubber deltog. Dansk mester blev Lyngby Boldklub med finalesejr på 2-0 over KB. Brøndby IF blev nr. 3. Køge BK nr. 4.
*
Grundet stigende økonomiske problemer blev samarbejdet mellem Køge Boldklub og cheftræner Henrik Jensen afbrudt med omgående virkning tirsdag den 16. september. Henrik Jensen tiltrådte straks i AB, mens cheftrænerposten i Køge blev overtaget af John Tune Kristiansen.
*

Med uafgjort 2-2 mod B.77 Rødovre, sikrede Køges bedste Old Boys hold sig adgang til næste sæsons SBU-Eliterække.

*

På en ekstraordinær generalforsamling mandag den 22. september gav amatørafdelingen bestyrelsen grønt lys til at stemme for kapitalnedsættelse i Køge Boldklub A/S. På en ekstraordinær generalforsamling i Køge Boldklub A/S fredag den 26. september stemte aktionærerne for forslaget i Køge Boldklub A/S. Samme aften trådte Steen Witthøfft, Steen Gede og Mogens Hansen tilbage fra bestyrelsen. I stedet nyvalgtes Mikael Mogensen (senere konstitueret som selskabets formand), Jan Birk, Carsten Pedersen og Jesper Christensen.

*
Førsteholdet hos Miniput årgang 1993 vandt Mesterrækken efter en afsluttende 5-0 sejr over Haslev FC. Holdet kvalificerede sig dermed til SM i Brøndby hvor holdet vandt bronze. Holdet bestod af André Rømer, Ömer Agirman, Simon Backmann, Malte Gleerup, Rasmus Brade, Tobias Nielsen, Nikolai Høst, Tobias Schøn, Philip Debring og Emil Philipsen. Trænere var Jens Høst og Jørgen Brade.
*
Søndag den 29. oktober vandt kvindernes andethold Dame Serie 3-rækken ved i finalen at besejre Bagsværd Boldklub med 3-0 på Bagsværd Stadion.
*
Lørdag den 8. november vandt Køges bedste ynglingehold 1. Division. Det skete med en udebanesejr på 1-0 over OB i Odense. Målet scoret 20 minutter før tid af Kenneth Friis.
Køge-holdet der med 1-0 sejren i udekampen mod OB i sidste spillerunde sikrede sig førstepladsen i 1. Division: Bagerst fra venstre Anders Nielsen, Martin Friis, MikkelHøjsgaard, Lars Michaelsen, Kenneth Friis, Mathias Parding. Midterste række fra venstre træner Jimmy Kastrup, Stephan Petersen, Yalcin Kesgin, Jesper Larsen, Dennis Zornic, Ibrahim Öksum, Rasmus Dybdal og assistenttræner Jens Ring. Forreste række fra venstre Palle Matthias, Martin Broed, Nicolaj Olsen, Vahid Ghiasvand, Daniel Jensen og Stefan Poulsen.
*
Køges juniorer sikrede sig oprykning til 1. Division. Det skete med en sejr på 7-0 over BK Frem i Valby Idrætspark. Jesper Sneholm scorede 5 mål, Michael Hansen og Misha Sadaatmand de to andre. Træner for holdet var Kim Hansen.
2004
Tirsdag den 20. januar faldt de sidste brikker på plads til det, som havde været ét af de store samtaleemner i den danske sportspresse i nogle dage. Engelske Clive Stapleton og Køge Boldklub A/S indgik en samarbejdsaftale der betød, at Clive Stapleton blev ny hovedaktionær i Køge Boldklub A/S. Clive Stapleton købte 51 procent  af aktierne i Køge Boldklub A/S.
*
Per Clausen ansættes som træner for klubbens andethold på en 2-årig kontrakt.
*
Søndag den 25. januar vandt Køges ynglinge DM i indefodbold. I finalen i Otteruphallen besejrede Køge B.1913 med 4-3 efter forlænget spilletid.
*
Ved den ordinære generalforsamling i Køge Boldklub torsdag den 5. februar blev Chris Hvid Hansen valgt til ny formand. Chris Hvid Hansen afløste Steen Witthøfft. René Unger blev valgt til ny næstformand.
*
I dagene 27. februar-5. marts var Køges førsteholdstrup på træningslejr i Marbella i Spanien.
*
Ved generalforsamlingen i Køge Boldklub A/S tirsdag den 23. marts blev englænderen Clive Stapleton valgt som ny formand. Stapleton afløste Mikael Mogensen, der blev valgt som ny næstformand.
*
Køge sluttede sæsonen 2003/04 som 4 i 1.Division efter et meget flot forår, hvor de 10 sidste kampe endte uden nederlag (8 sejre og 2 uafgjorte kampe).
*
I sommerpausen renoveredes tribunen på Køge Stadion med nye farver og de gamle træbænke blev skiftet ud med stole der danner de sort-hvide striber langs hele tribunen. Den “nye” tribune indviedes til sæsonpremieren mod B.93 den 1. august.
*
Tirsdag den 24. august vandt ynglingene SBU’s pokalturnering med en finalesejr på 2-1 over AB på Køge Stadion. Morten Overgaard og Lars Michaelsen scorede Køges mål. Finalen blev først afgjort efter forlænget spilletid – 1-1 efter ordinær kamp. Køges hold til kampen så således ud: Vahid Ghiasvand, Morten Dahl (anfører), Morten Overgaard, Jesper Larsen, Stefan Poulsen, Anders Nielsen, Recep Kovack, Cihat Bardak, Mark Kristensen, Kasper Nielsen, Ibrahim El-Khatib, Martin Broed, Mathias Parding og Lars Michaelsen. Træner: Jimmy Kastrup. Holdleder: Jens Ring.
*
En turbulent september måned sluttede med fyring af cheftræner John Tune Kristiansen tirsdag den 28. og fyring af A/S-direktør Morten Eskesen dagen efter. Trænerassistent Carsten Jensen fik overdraget ansvaret for de to efterfølgende kampe. Ny cheftræner pr. 4. oktober blev skotten Greg Rioch.
*
Den megen turbulens betød at bestyrelsesmedlem i Køge Boldklub A/S, Geo Lazarotti, onsdag den 29. september valgte at udtræde af bestyrelsen.
*
Pige- og dame juniorafdelingen deltog i Limone Cup ved Gardasøen i Italien i efterårsferien.
*
Tredjeholdet i Serie 3 sikrede sig med en komfortabel hjemmebanesejr på 9-0 over TIK 90 oprykning til Serie 2.
*
2. holdet i årgang 92 deltog i weekenden 23.24. oktober med en 16 mands-trup i SBU’s Sjællandsmesterskab for række 4 hold i Helsinge, hvor 18 hold fra hele Sjælland deltog. Køge sluttede på 4. pladsen.
*
I forbindelse med sin 80 års fødselsdagsreception i klubhuset fredag den 19. november, blev Erik “Messer” Schmidt tildelt SBU’s æresnål. Æresnålen blev overrakt af SBU’s næstformand Hans Munch under stående applaus fra de mange gæster. Med nålen følger et æresmedlemskab. Æresnålen, som kun i ganske særlige tilfælde tildeles personer som ikke har deltaget i bestyrelses arbejde, blev tildelt for “Messer’s” enorme indsats gennem mere end 60 år.
2005
I januar og februar måned blev alle omklædningsrum renoveret fra A-Z så de stod klar til den kommende sæson.
*
Køges førsteholdstrup var i dagene 27. februar-5. marts på træningslejr i Malaga, Spanien.
*
Lilleput Ældste, årgang 1993, sikrede sig førstepladsen i den traditionsrige pinsecup “21-Cup” i Nykøbing Falster. I finalen vandt Køge med 4-0 over Brøndby IF.
*
Onsdag den 8. juni kl. 20.00 var et historisk øjeblik, hvor to spillere, der begge har fået deres fodboldopdragelse i Køge Boldklub stod klar til at give bolden op i Danmarks landskamp mod Albanien i Parken: Jon Dahl Tomasson og Søren Larsen.
*
Andetholdet rykker ud af Danmarksserien og ned i Kvalifikationsrækken til efteråret.
*
Fredag den 17. juni offentliggjorde udvalget bag fusionsarbejdet – bestående af repræsentanter fra Køge Boldklub A/S og Herfølge Boldklub A/S at de havde forhandlet en overenskomst på plads som derefter skulle til gennemsyn i de to klubbers amatørbestyrelser.
*
Onsdag den 29. juni afholdt Køge Boldklub A/S en ekstraordinær generalforsamling i klubhuset på Køge Stadion. Generalforsamlingen skulle tage beslutning om indgåelse af samarbejde og overbygningsaftale med henblik på fusion mellem Køge Boldklub A/S og Herfølge Boldklub A/S samt indgåelse af samarbejde mellem de respektive amatørafdelinger i Køge Boldklub og Herfølge Boldklub. Herudover blev der givet fuldmagt til Køge Boldklub A/S bestyrelsen til at foretage de ledelsesmæssige og økonomiske beslutninger som skal foretages i sæsonen 2005/2006 for at få indkørt beslutningen om overbygning og fusion bedst muligt.
*
Onsdag den 6. juli dannede Køge Stadion ramme om en “landskamp” mellem et udvalgt hold fra Køge og Herfølge samt omegnsklubberne Rishøj IF, Ejby IF, Solrød FC og AIK 65 Strøby og Grønlands landshold. Kampen sluttede 2-2 i overværelse af ca. 400 tilskuere. Ebrima Sowe, Herfølge og Ibrahim Øksum, Køge scorede for det lokale hold.
*
Onsdag den 20. juli meddelte Herfølge Boldklub A/S at de trak sig ud af fusionssamarbejdet, hvilket var ensbetydende med at alle planer for et fremtidigt elitesamarbejde mellem Køge Boldklub A/S og Herfølge Boldklub A/S stoppede. Begge klubber kører videre som før fusionssamarbejdet blev indgået.
*
I weekenden 9.-11. september deltog Lilleput årgang 93 i DM i Nørresundby. Det blev til en flot tredjeplads og bronzemedaljer. I kampen om 3.-4. pladsen vandt Køge med 4-2 over Brøndby IF.
*
Tirsdag den 6. september vandt ynglingene for andet år i træk SBUs pokalturnering ved i finalen at besejre Holbæk B&I med 3-1 på Holbæk Stadion. Vejen til finalen var bl.a. nået via sejre over ligaklubberne Lyngby BK og Brøndby IF. Køges hold i finalen bestod af følgende spillere: Vahid Chiasvand, Tuncay Ozgür, Christian Offenberg, Arman Mehakovic, Jesper Sneholm, Mark Jørming, Jonas Mikkelsen, Christos Patsamanis, Martin Grunris, Morten Overgaard, Stefan Poulsen, Jonas Skovborg, Christian Stoltenberg, Cihat Bardak, Mark Kristensen og Phillip Christensen. Træner: Frank Macnamara. Holdleder: Hans Henrik Bertelsen.
*
Lørdag den 1. oktober sikrede tredjeholdet sig oprykning til Serie 1 med en 2-1 sejr over Slagelse B&I. Køges trup: Flemming Nielsen, Jesper Nielsen, Michael Nielsen, Theis Petersen, Denis Hansen, Jens Ibsen, René Hansen, Johnni Hansen, Chester Andersen, Tobias Ambs-Thomsen, Claus Andersen, Joachim Jensen, Morten Hansen og Brian Schmidt Jensen. Træner: Claus Andersen. Holdleder: Hans Larsen.
*
I efteråret bestod tre spillere prøverne til DBU’s teknikmærke i guld: Jannik Skov Hansen, Kenny Hansen og Lars Ole Christensen.
*
Andetholdet rykker ud af Kvalifikationsrækken og ned i Sjællandsserien.
*
I efteråret kvalificerede tre ungdomshold sig til de afsluttende SM-finalestævner. Lilleput Ældste 1 var til SM finalestævnet i Stege, hvor holdet i finalen tabte 1-2 til BK Søllerød-Vedbæk. Lilleput Ældste 2 var til SM-stævne i Høng, hvor holdet strøg til tops med en finalesejr på 4-3 over Vallensbæk IF – efter straffesparkskonkurrence. Lilleput Yngste kvalificerede sig til SM-stævnet i Stege, hvor det i finalen blev til et 0-1 nederlag til Virum-Sorgenfri BK.
*
I dagene 26.-29. december deltog Drenge Yngste, årgang 1993, i Baltic Cup i Helsingfors. Turneringen, arrangeret af FC Honka, foregik i opvarmede indendørshaller på stor bane. Køge-drengene spillede i alt 6 kampe mod hold fra Finland, Estland og Letland og sluttede på 2. pladsen efter værterne FC Honka.
2006
Søndag den 8. januar deltog Køges divisionshold i Divisionsforeningens uofficielle danske mesterskaber i indefodbold for Superligaklubber. Køge var inviteret med som 1′er i 1. Division efter afbud fra SønderjyskE. Køge sluttede på trediepladsen i turneringen. I den indledende pulje blev det 1-0 over Viborg FF, 1-1 mod AaB og 0-1 mod FC København. I kvartfinalen vandt Køge 6-5 over Brøndby IF efter et sandt drama. 3-3 i ordinær kamp, 0-0 i forlænget spilletid og 3-2 i straffesparkskonkurrence. I semifinalen blev det 1-2 mod FC Nordsjælland og i kampen om 3.-4. pladsen 2-1 sejr over AaB. Køge spillede med følgende hold: Nehmed Novakovic, Kristoffer Wickmann, Thomas Høy, Lars Møller, Allan Nielsen, Morten Nielsen, Anders Nielsen, Søren Nielsen, Stefan Poulsen, Anders Clausen og Martin Jensen.
*
Onsdag den 25. januar ankom de nye borde og stole til klubhusets førstesal.
*
I weekenden 4.-5. februar deltog to hold fra Drenge Yngste, årgang 1993, i SM-finalerne i indendørs fodbold, hvortil 8 hold var kvalificeret. Begge Køge-hold vandt alle deres kampe i de indledende puljer.
*
Sejrsrækken fortsatte i semifinalerne, så det hele endte med en SM-finale mellem de to Køge-hold. Finalen blev vundet af holdet med Simon Backmann, Mathias Faldborg, André Rømer, Daniel Møller, Jannik Hansen og Marco Larsen, mens sølvmedaljerne gik til Tobias Nielsen, Nicolai Høst, Phillip Arrocha, Frederik Bisgaard, Jesper Balleby og Ömer Ünver. Det er vist ikke set så ofte, at samme klub tager de to øverste pladser ved et Sjællandsmesterskab.
*
Køges hold i DBU’s U/21 turnering, Paaskebrød Cup på A-niveau, spillede sig frem til finalen hvor holdet i to kampe mødte Vejle Boldklub. Efter 4-1 sejr i semifinalen ude mod Hvidovre IF. I den første finalekamp i Vejle vandt jyderne 2-1, mens den anden finalekamp i Køge tirsdag den 6. juni sluttede 2-2. Dermed fik Køge selvmedaljer og kr. 20.000 i præmie. Køges hold i finalekampen på Køge Stadion bestod af: Vahid Ghiasvand, Martin Gunris, Casper Grønn Larsen, Morten Overgaard, Daniel Jensen, Stefan Poulsen, Palle Mathias, Martin Jensen, Mark Jørming, Arman Mehakovic, Mads Olsen, Nicklas Tüchsen, Anders Jørgensen og Christian Offenberg.
*
Pr. 1. juli fik Køge ny cheftræner. Henrik Larsen afløste skotten Greg Rioch, der havde sagt ja tak til et job som ungdomstræner i Manchester City FC.
*
Torsdag den 29. juni afholdt Køge Boldklub A/S ekstraordinær generalforsamling. Anledningen var at klubbens økonomiske forudsætninger der blev fremlagt på den ordinære generalforsamling i august 2006 ikke var blevet indfriet i denne periode. Disse forhold har nødvendiggjort en nedskrivning af aktiekapitalen i Køge Boldklub A/S fra 4,8 mill. til 500.000 kr. Derudover er kapitalen opskrevet med yderligere med 2. mill. kontant fra nye investorer i klubben. Den reelle egenkapital vil herefter være 2.500.000 kr. Aktionærerne på den ekstraordinære generalforsamling bakkede talstærkt op om bestyrelsens dispositioner og så positivt på udviklingen de kommende år. Bestyrelsen fremsatte forslag til sammensætning af den nye bestyrelse. Denne bestyrelse konstituerede sig tirsdag, den 1. august med den tidligere formand Lars Møller som genvalgt formand. Bestyrelsen består ud over formand Lars Møller af Per Bram Nielsen, Anders Andersen, Bent Jensen, Michael Petersen, Jørn Rasmussen og Kim Lohmann.
*
Drenge Yngste, årgang 1993, nåede frem til SBU’s pokalfinale. Den blev afviklet onsdag den 6. september på udebane mod SB 50 Ishøj, der trak det længste strå med en sejr på 2-0. I semifinalen var Herlev IF blevet besejret 9-1 på Køge Stadion.
*
Både klubbens andethold og fjerdehold rykkede en række op. Andetholdet vandt suverænt Sjællandsserien og blev dermed Sjællandsmester og rykkede op i Kvalifikationsrækken. Fjerdeholdet blev nummer 2 i Serie 4 og rykkede op i Serie 3.
*
Lørdag den 28. oktober spillede Drenge Yngste, årgang 1993, finale om Sjællandsmesterskabet. Kampen foregik på udebane mod BK Søllerød-Vedbæk, der vandt 4-1 på Vedbæk Stadion. Køges hold i SM-finalen så således ud: Tobias Nielsen, André Rømer, Jesper Balleby, Marco Larsen, Nicolai Høst, Ömer Ünver, Daniel Møller, Nicolai Madsen, Nicklas Gothenborg, Simon Backmann, Rasmus Brade, Jannik Hansen, Mathias Faldborg og Phillip Arrocha. Cheftræner: Jan Backmann. Køges mål blev scoret af Rasmus Brade.
*
I efteråret bestod ikke færre end 11 spillere prøverne til DBU’s teknikmærke i guld: Christian Rasmussen, Daniel Bülow Møller, Marco Larsen, Martin Rosenørn Due, Mathias Faldborg, Nicolai Høst, Nicolai Madsen, Phillip Arrocha, Rene Maahr, Simon Backmann og Troels Lindgreen.
2007
Ved de afsluttende finaler om Sjællandsmesterskabet til store mål under SBU, vandt Drenge 93 guldmedaljer ved i finalen i Helsingehallen at besejre Dalby med 6-2. Holdet bestod af Marco Larsen, Mathias Faldborg, André Rømer, Ömer Ünver, Daniel Møller og Sinom Backmann. Trænere for holdet var Kenneth Larsen og Jan Backmann.
*
Junior 92 sikrede sig sølvmedaljer efter finalenederlag mod Ledøje-Smørum BK, ligeledes i Helsingehallen. I Jyllingehallen sikrede Drenge 94 sig også sølvmedaljer efter finalenederlag til Tåstrup FC.
*
Tirsdag den 27. februar blev dagen hvor en overbygningsaftale med Herfølge Boldklub blev en realitet. På to med hinanden efterfølgende ekstraordinære generalforsamlinger – først Køge Boldklub A/S og senere på aftenen klubbens amatørafdeling – blev der givet klart mandat til overbygningsudvalget til at arbejde videre med planerne. Også i Herfølge Boldklub blev det et klart ja til overbygningsplanerne fra såvel A/S som amatørafdelingen.
*
Torsdag den 1. marts gik Køge Boldklub A/S i betalingsstandsning. Betalingsstandsningen varede frem til og med torsdag den 22. marts, hvor klubben på et pressemøde kunne præsentere tre nye hovedsponsorer: Spar Nord Køge, Hotel Hvide Hus Køge og Junckers Industrier A/S i Køge. De tre nye hovedsponsorer udgør herefter klubbens hovedsponsorteam sammen med BornholmsTrafikken. Betalingsstandsningen kostede Køge tre points i 1. Division, ligesom fire spillere, Morten Christensen, Olcay Senoglu, Allan Nielsen og Dennis Bo Mortensen benyttede sig af at blive fritstillet og søge nye græsgange.
*
Betalingsstandsningen betød at samarbejdet med Herfølge Boldklub endnu engang løb ud i sandet.
*
Lørdag den 2. juni sikrede andetholdet sig oprykning fra Kvalifikationsrækken til Danmarksserien. Det skete gennem en sejr på 5-1 over Lyngby BK i fjerdesidste spillerunde. Holdet der spillede Køge tilbage i Danmarksserien så således ud: John Lundbye, Philip Christensen, Daniel Jensen, Mikkel Højsgaard, Dan Petersen, Anders Jørgensen, Martin Jensen, Christian Offenberg, Arman Mehakovic, Ibrahim Öksum, Micky Hansen, Lars Møller, Christian Stoltenberg, Jimmy Kastrup. Træner var Jimmy Kastrup. Holdleder/fysisk træner Jens Ring.
*
Tirsdag den 12. juni fik Køge Boldklub A/S af DBU grønt lys til igen at tegne spillerkontrakter.
*
Førsteholdet i Drenge årgang 93 satte tirsdag den 12. juni en imponerende rekord. Med 2-2 i udekampen mod Lyngby BK gik Køge-drengene for 50. gang i træk fra banen uden nederlag i SBU’s eliterække. Holdets seneste nederlag i en turneringskamp i eliterækken daterede sig tilbage oktober 2004. Lørdag den 16. juni spillede holdet forårssæsonens sidste turneringskamp. Dette skete på hjemmebane mod Værløse BK der blev slået 8-0. Med sejren sluttede Køge på førstepladsen i eliterækken for syvende gang ud af syv mulige ….
*
I dagene 8.-12. august deltog Drenge årgang 93 i det uofficielle DM 2007 i Nakskov. I en meget jævnbyrdig pulje med AGF, OB og Hvidovre IF, endte Køge sammen med AGF og OB på 6 point, efter sejre over AGF og Hvidovre, og nederlag til OB. Dette betød at Køge på den indbyrdes målscore desværre blev sorteper, og dermed ikke kom videre til kvartfinalerne. Holdet sluttede som nr. 9 efter tre sejre i træk over KB, Næsby BK og Team Lolland.
*
På byrådsmødet tirsdag den 28. august blev der givet grønt lys til en modernisering af Køge Stadion, d.v.s. etablering af Køge Park og dermed også en fremtidig Køge Idrætsby på Køge Stadions arealer.
*
I dagene 1.-2. september deltog årgang 1993 i en stor international turnering i Lohme ved Osnabrück i Tyskland. Køge løb af med førstepladsen efter finalesejr over Hertha BSC Berlin efter straffesparkskonkurrence. Den ordinære kamp sluttede 0-0. I semifinalen havde Køge besejret 1. FC Köln, ligeledes efter straffesparkskonkurrence. Her sluttede den ordinære kamp 1-1. Køge var sluttet nummer to i den indledende pulje efter sejre over Hannover 96, VfL Osnabrück, FC Hansa Rostock, Norwich City FC og et knebent nederlag til den senere finalemodstander Hertha BSC Berlin.
*
Tredje- og fjerdeholdet rykkede ned fra h.h.v. Serie 1 og Serie 3.
*
Veteranholdet sikrede sig oprykning til SBU’s Eliterække, og sluttede sæsonen af med at blive vinder af Veteran række 2. I finalen på Køge Stadion besejrede Køge IF “Skjold” Birkerød med 3-0 på mål af Michael Bo Hansen, Peter Kosiara og Jesper Rasmussen. Holdet i finalen bestod af følgende spillere: Kim Christiansen, Jens Johansen, Jacob Dalgas, Claus Engstrøm, Morten Olsen, Kenneth Nielsen, Jesper Rasmussen, Michael Bo Hansen, Peter Bertelsen, Peter Kosira, Claus Bjerke Andersen, Claus Larsen, Kurt Fossnie og Allan Friis. I turneringen har også Keld Lionet, Henrik Koch, Lars Møller og Niels Nielsen været benyttet. Holdleder: Michael Haagensen.
2008
Den 5. januar fratog DBU Køge Boldklub retten til at tegne nye spillerkontrakter, grundet problemer med regnskabet.
*
Ved klubbens ordinære generalforsamling torsdag den 31. januar modtog Gunnar Olsen og Svend Olsen nålen som bevis på 75 års medlemsskab.
*
Søndag den 3. februar vandt Årgang 93 for tredje år i træk Sjællandsmesterskabet i indefodbold. Denne gang for U/15 i Sorø. Holdet bestod af Mark Bjørn, Matthias Faldborg, Ømer Ünver, Marco Larsen, Simon Backmann og André Rømer.
*
I Kristi Himmelfartsferien fra onsdag den 30. april til og med søndag den 4. maj, var 20 drenge spillere fra årgang 95, tre trænere og en holdleder på træningstur til Lissabon i Portugal. På turen deltog holdet bl.a. i CF Benficas 75 års jubilæumsturnering. Turen bød også på besøg på Estádio da Luz, hjemmebane stadion for Benfica og Sporting Lissabons stadium, Estádio José Alvalade.
*
I pinsen deltog U/18 i en turnering i Frankrig. Køge-holdet blev nummer 5 efter kampe mod Wroclaw fra Polen, Templevue, Frankrig, Valenciennes, ligeledes fra Frankrig og Bihourel fra Rumænien i den indledende pulje, hvor Køge blev nummer 4. Derefter blev Sparta Rotterdam besejret 2-0 og i kampen om 5.-6. pladsen mødte Køge igen Valenciennes og vandt efter straffesparkkonkurrence.
*
I pinsen deltog årgang 92 og årgang 96 i et internationalt stævne, Leipzig Friendship Cup i Tyskland. Årgang 92 vandt turneringen, mens årgang 96 sluttede på 5. pladsen.
*
Lørdag den 31. maj vandt Køges andethold i Danmarksserien hjemme 6-2 over B.1921. Det var andetholdets 250. sejr i Danmarksserien.
*
U/16 blev nummer 1 i 1. Division. Holdet vandt derefter semifinalen 2-0 ude over LFA, men tabte den endelige DM-finale med 5-2 på udebane til Haderslev FK.
*
Med en sejr på 2-1 ude over Greve IF sikrede U/16 afdelingens andethold sig mesterskabet i SBU’s Mesterrække. Mathias Jønsson og Jonas Madsen scorede Køges mål.
*
U/16’s andethold deltog i juli måned i Italy Cup i Cesenatico, Italien. Første kamp blev vundet 2-0 over FC Abony fra Ungarn og anden kamp lige så sikkert 3-0 over US Pont Ste Maxence fra Frankrig. Derefter 8-0 over Veksjö IFK fra Sverige. I sidste puljekamp blev endnu et svensk hold, Tortuna SK slået med 7-0. I semifinalen blev det 1-0 over Flint IL fra Norge. I finalen mødte Køge AS Templeuve fra Frankrig. Den ordinære kamp sluttede 1-1, men Køgesikrede sig sejren med 5-2 efter straffesparkskonkurrence hvor franskmændene kun scorede på 1 spark. Holdet bestod af Loui Ohlendorff, Rene Mahhr , Rene Elkjær, Mathias Jønsson, Patrick Kehr, Nick Petersen, Casper Krogh, Christian Porsborg, Stefan Hansen, Sebastian Hansen, Rasmus Nielsen, Frederik Hansen, Cemil Pinar, Jonas Madsen, Jesper Lerager, Christian Rasmussen samt trænerne Paw Frandsen og Peter Christoffersen.
*
Den 7. oktober kvalificerede Veteran 1 holdet sig til semifinalen i DBU’s Landspokalturnering med en sejr på 2-1 på udebane mod Slagelse B&I.
*
Den 7. oktober blev en ny struktur for ungdomsarbejdet i klubben vedtaget. Et nyt 5-mands udvalg blev nedsat til at varetage afdelingens interesser: Formand Thomas Johansen. Næstformand Peter Poulsen. 5 mands koordinator Carsten Jansen. 7 mands koordinator Ole Rasmussen. 11 mands koordinator Per Fischer – for ”det der ikke er eliteafdelingen”. Der vil blive et tæt samarbejde med Eliteafdelingen og videre til Seniorafdelingen, idet det overordnede mål naturligvis er at skabe en ”vi følelse” og en sammenhæng gennem hele klubben.
*
Torsdag den 20. november holdt Køge Boldklub A/S ekstraordinær generalforsamling med fusion/overbygning med Herfølge Boldklub på dagsordenen. 78 stemmer for og 2 stemmer imod gav mandat til videre arbejde omkring planerne for et fælles fremtidigt tophold i Køge kommune.
*
Søndag den 23. november spillede Køge Boldklub sin sidste kamp som divisionsklub. Det foregik på udebane mod Hvidovre IF. Et par måneder senere blev Køge Boldklub A/S erklæret konkurs og rykket ud af Danmarksturneringen og ned i Sjællandsserien.
*
Tirsdag den 9. december kom turen til klubbens amatørafdeling til at sige for eller imod en godkendelse af overbygningsaftalen med Herfølge Boldklub. 64 stemte for forslaget, 5 imod mens 1 stemme var ugyldig,
2009
På byrådsmødet den 27. januar besluttede Køge Byråd at købe Køge Boldklubs klubhus. Det skete med henblik på at sikre det udviklingsperspektiv, som Køge Byråd i august 2007 samme rammerne for med lokalplan 2-45 for Køge Stadion som idrætsby og familiestadion.
På den ordinære generalforsamling torsdag den 29. januar blev klubbens bestyrelse givet mandat til at råde over provenuet fra klubhussalget til Køge kommune således, at bestyrelsen er frit stillet til at bruge provenuet til det formål, som bedst tjener en overbygning mellem Herfølge BK og Køge BK. Alle pengene er øremærket overbygningen, iflg. bestyrelsens holdning og forslag, og det er dét, man ønskede mandat til. Forslaget blev vedtaget med 29 ja-stemmer ud af 33 mulige.
På generalforsamlingen blev det også vedtaget fremover at give stemmeret til 16-årige på klubbens generalforsamlinger.
Pr. 1. februar blev tidligere førsteholdsspiller Peter Poulsen ansat som fuldtids forretningsfører i Køge Boldklubs amatørafdeling.
Mandag den 2. februar indgav Køge Boldklub A/S konkursbegæring, og fredag den 5. februar meddelte DBU at Køges førstehold i 1. Division med øjeblikkelig virkning trækkes ud af turneringen og fra efterårssæsonens start 2009 spiller i Sjællandsserien.
Som følge af konkursen i Køge Boldklub A/S besluttede Køge Boldklub den 16. februar 2009 at trække andetholdet ud af Danmarksserien.
Lørdag den 14. marts godkender DBU ansøgningen om overbygningen af Køge Boldklub og Herfølge Boldklub til HB Køge pr. 1. juni. Overbygningen gælder et fælles 1. og 2. hold hold samt et fælles U/19 og U/17 hold.
Mandag eftermiddag den 23. marts var Køge Boldklubs bestyrelse inviteret på rådhuset til champagne og underskrifter.
Klubbens salg af huset blev endeligt, da bestyrelsen sammen med Køges borgmester Marie Stærke underskrev skødet på klubhuset.
U/14 vandt søndag den 24. maj SBU’s pokalturnering 2008/09 med en finalesejr på 2-1 over Brøndby IF på Frederiksværk Stadion efter forlænget spilletid. 1-1 i ordinær kamp. Nicolai Schlottmann og i den forlængede spilletid Casper Frederiksen scorede for Køge hvis hold bestod af følgende  14 spillere: Oliver Weber, Michael Andersen, Casper Hansen, Simon Jensen, Hamid Ahmadi, Nicolai Schlottmann, Malte Køppen, Anders Koza, Simon Rasmussen, Mads Walker, Casper de Fries, Theis Andersen, Casper Frederiksen og Marcus B. Nielsen. Herudover havde Nikolaj Tøth, Rasmus Sørensen, Kristoffer Lind, Julius Fischer, Andreas Lorentzen og Mathias Piel været med til at spille holdet i finalen.
Lørdag den 13. juni spillede Veteranholdet (over 40 år) finale i DBU’s Landspokalturnering mod Vejle Boldklub på Vejle Stadion. Vejle vandt kampen 1-0. Køges hold: Kim Christiansen, Peter Bertelsen, Morten Eskesen, Jacob Dalgas, Jesper Nielsen, Lars Frisch, Kenneth Christensen, Carsten Jensen, Søren Kokholm, Carsten Andersen, Claus Andersen. Udskiftningsspillere var Kurt Fossnie, Jesper Rasmussen og Claus Larsen. Træner/holdleder: Michael Haagensen.
Lørdag den 20. juni vandt ynglinge 1 – U/19 – Sjællandsmesterskabet ved i finalen på Køge Stadion at besejre Frederikssund FB med 7-1.
Onsdag den 25. november afholdt klubben “Old Stars” aften i klubhuset med deltagelse af ca. 110 tidligere førsteholdsspillere, trænere og holdledere m.m.
2010
Fredag den 8. januar fik ungdomsafdelingen overrakt kr. 100.000 af en giver, som ønsker at være anonym. Checken blev overrakt af giverens advokat Steen Jørgensen, Advokathuset i Køge.
I påsken rejste Køge Boldklubs to ældste talenthold, U/14 og U/15, til Holland på træningslejr. Udover daglige træningpas skulle de to hold spille træningskamp mod PSV Eindhoven og Vitesse Arnhem. Turen bød ligeledes på en kamp i den hollandske Æresdivision mellem Vitesse og FC Groningen.
Køge Boldklubs U/14, vandt i weekenden den 6.-7. marts Sjællandsmesterskaberne i SBU’s A-række i indefodbold. Holdet var ganske suveræne vinteren igennem, og gennemførte indendørsturneringens 13 kampe som ubesejret, med en samlet målscore på 73-22. I finalen i Jyllingehallen slog Køge Brøndby IF med 3-2 efter forlænget spilletid. De dygtige spillere var Marcus Jeppesen, Anders Jansen, Mikkel Lystrup, Niklas Johansen, Mathias Larsen, Mathias Andersen og Jesper Frandsen.
Fredag den 26. marts drog Køges årgang 95/2 med trænere/ledere på et 6 dages trænings ophold til varmere himmelstrøg og bedre baner i Lissabon. På turen til Lissabon ventede der Køge 95/2 nogle spændende dage, med træning under forhold som ikke alle får mulighed for at træne under. Træningsturen startede med indkvartering på Sporting Puma akademi, hvor holdet opholdt sig et døgn. Her trænede og levede de som professionelle ungdomsspillere i Sporting Lissabon. På turen spillede holdet træningskampe mod henholdsvis Futebol Benfica og S.L. Benfica, samt afsluttende med en kamp mod Sportings ungdomshold, som til daglig holder til på Sporting Puma akademi.
Køge Boldklubs juniorer U/17, deltog i Kristi Himmelfartsferien i et stort internationalt stævne, Ålborg City Cup i Ålborg, med stor succes. Køge vendte hjem med førstepladsen efter finalesejr over Silkeborg IF efter straffesparkskonkurrence.
I maj måned var U/7 drenge til stævne i Albertslund, hvor de fejede al modstand til side og efter 4 flotte kampe kunne løfte 1. præmien i Konica Minolta Cup 2010 i triumf.
I dagene 19.-20. juni vandt U/14 vinder bronze ved Sjællandsmesterskabet. Holdet sikrede sig adgang til U/17 Elite Øst efter sommerferien.
                  
Med en sejr på 6-2 over Hundige BK i sæsonens sidste kamp sikrede Køges førstehold i Serie 3 sig oprykning til Serie 2. Truppen bestod af Andreas Falk, Frederik Kastrup, Ole Mogensen, Mikkel Højsgaard, Jesper Nielsen, Morten Rasmussen, Carsten Jensen, Mads Olsen, Andy Rye, Michael Sørensen, Mikkel Rasmussen, Kasper Krogh, Rasmus Nielsen, Andreas Salting.
2011
Torsdag 20. januar kunne forretningsfører i Køge Boldklub, Peter Poulsen, og Fodboldselskabet A/S formand, Palle Rasmussen, afsløre et nyt spændende samarbejde mellem de to klubber, der åbner op for masser af nye muligheder. Danskejede Fodboldselskabet A/S, der for nylig overtog 51% af aktierne (og dermed magten) i den engelske London-klub Croydon Athletic FC, har indgået et samarbejde med Køge Boldklub, der reelt betyder, at de to klubber bliver “venskabsklubber”. Køge Boldklub afleverede ved årsskiftet førsteholdsspilleren Stefan Rasmussen, til Croydon Athletic FC, hvor Stefan prøvede at leve som  fuldtids-professionel.
U/17 havde tilmeldt sig SBU's indendørs futsal turnering, som blev spillet som almindelig puljespil, med kvalifikation til kvartfinaler og senere finalestævne. Køge vandt suverænt deres indledende pulje med 9 point for 3 kampe og med en målscore på 20-5. Kvartfinalen blev spillet i Strøbyhallen mod LSF, som havde spillere på holdet, der vandt Futsal turneringen i Køgehallerne i december 2010. Køge spillede her deres klart bedste kamp og vandt hele 9-1, og var hermed kvalificeret til Sjællandsmesterskaberne, som blev afviklet i Kalundborghallerne 29.-30. januar. Køge mødte her BGA der vandt 4-1. Køge skulle dermed spille om bronzemedaljerne mod Brøndby IF. I kampen om bronzen fandt Køges U17 igen tråden og vandt sikkert 9-5.
I februar ansatte Køge Christian Clausen som cheftræner for førsteholdet i Serie 2. Aftalen lød på et halvt år.
Onsdag den 30. marts afholdt Køge Boldklubs Forældreforening ekstraordinær generalforsamling hvor det blev besluttet at opløse foreningen.
Den 23. juni skulle U/17 spille finale i 3. Division. Holdet havde vundet sin kreds og skulle på Køge Stadion møde B.1903 om at blive endelig vinder af 3. Division. Men modstanderen kunne ikke stille hold, så derfor vandt Køge holdet en let sejr og dermed SBU-pokalen.
På efterårssæsonens sidste spilledag mødte U/17 på udebane Hvidovre IF. Køge kunne med en sejr spille sig i 2. Division fra forårssæsonen. Køge gjorde selv sin pligt med en sikker 6-0 sejr og da samtidig AB Tårnby besejrede BK Avarta var Køges oprykning en kendsgerning.   
                                                                                                            Integrationsrådet I Køge Kommune uddelte i december årets integrationspris. Hæderen og de medfølgende 5.000 kroner gik denne gang til fodboldtræneren Fatih Yildrim fra Køge Boldklub. Fatih Yildirim var indstillet for sit store frivillige arbejde som både træner og turneringsarrangør i Ellemarken, hvor mange børn og unge har savnet lokale fritidstilbud, og han vandt altså prisen for næsen af seks andre kandidater. Prisen blev overrakt ved et festligt arrangement i rådhusets kantine.
2012
I januar måned ansatte klubben Ian Pedersen som U-Sportschef. Ian Pedersen var ved ansættelsen cheftræner for U/12, et job han kørte færdigt frem til sommerpausen.
Med en sejr på 3-2 over BSF i finalen i SBU’s Seriepokalen 2011/2012, sikrede Køge Boldklubs Serie 2-hold sig søndag den 20. maj en aktie i den store pokal. Sejren kom i hus efter forlænget spilletid. Stefan Rasmussen Morten Ytte Olsen og Ole Mogensen scorede Køges mål. Køge-holdet fik overrakt pokal og medaljer i pausen af Superligakampen mellem Brøndby IF og FC Nordsjælland på Brøndby Stadion. Køges Villads Bache blev kåret til finalens bedste bedste spiller. Cheftræner Morten Eskesen havde udtaget følgende 15 spillere til pokalfinalen i Brøndby: Carsten Holbæk, Karl Johan Teigland, Theis Petersen, Jonas Risborg, Ole Mogensen, Morten Houlberg, Carsten Jensen, Mads Olsen, Villads Bache, Patrick Kehr, Stefan Rasmussen, Morten Rasmussen, Casper Krogh, Morten Ytte Olsen og Simon Gohr.
Torsdag den 14. juni spillede Ynglingene finale i DBU Sjællands Mesterrække. Finalen foregik på udebane mod IF Frem Hellebæk der vandt 7-4
Lørdag den 16. juni sikrede Køges Serie 2 hold sig oprykning til Serie 1. Sæsonens sidste kamp blev vundet 7-1 over Karise IK med følgende trup: Henrik Larsen, Theis Petersen, Mark Sørensen, Jonas Risborg, Morten Houlberg, Mads Olsen, Villads Bache, Stefan Rasmussen, Patrick Kehr, Morten Rasmussen, Morten Ytte Olsen. Bænk: Carsten Jensen, Simon Gohr og Karl Johan Teigland.
Lørdag den 16. juni spillede Dame Senior SM-finale i 7-mands fodbold mod BSF på Køge Stadion. BSF vandt kampen 4-1.
Pr. 1. juli tiltrådte Brigitte og Steen Krohn som nye værtspar i boldklubbens restaurant som afløser for Niels Knudsen.
I september måned blev Dennis Melgaard antaget som ny webmaster for klubbens hjemmeside.
Fredag den 2. november blev den 3. udgave af Old Stars aftenerne afholdt i klubhuset. 115 personer deltog.
I weekenden 29. november-2. december var en delegation af ungdomstrænere på tur til Ajax Amsterdam, hvor de fulgte træningen i ungdomsafdelingen.
2013
Ved generalforsamlingen fredag den 25. januar fik Old Boys afdelingen ny formand. Efter 14 år på posten valgte Michael Haagensen at trække sig tilbage og overlod posten til Kurt Fossnie.
Ved klubbens ordinære generalforsamling torsdag den 30. januar fik Gunnar Olsen tildelt 80 års medlemsnålen.
Pr. 1. april fik klubben ny forretningsfører. Jannik Seehusen afløste Peter Poulsen, der havde valgt at gå på efterløn.
Søndag den 26. maj vandt U/15 holdet DBU Sjællands pokalfinale da holdet i Farum Park besejrede Brøndby IF med 4-2 efter straffesparkskonkurrence. Den ordinære kamp sluttede 1-1.
Fredag den 31. maj afgik klubbens ældste medlem, Gunnar Olsen ved døden. Gunnar Olsen havde fire måneder forinden som den første i klubbens historie modtaget 80 års medlemsnålen.
Med en sejr på 3-0 over BK Avarta i sæsonens sidste kamp sikrede U/19 holdet sig førstepladsen i 3. Division. Holdet blev trænet af Thomas Daugaard og assistent Kim Christiansen.
I weekenden 22.-23. juni sikrede U/13 2 holdet sig titlen som Sjællandsvinder ved i finalen i Helsinge at besejre Viby IF med 4-3.
Køges hold i SBU Veteran rækken sikrede sig med en 2. plads kvalifikation til SBU/KBU Elite Veteranturneringen fra forårssæoenen 2014.
Køge Boldklubs Venner afholdt søndag den 20. oktober stor kunstauktion i den nye hal på Køge Gymnasium, hvor 34 “amatør-kunstnere” og 7 professionelle kunstrere havde fremstillet værker til auktionen. Arrangementet indbragte “vennerne” lidt over 15.000 kroner.
U/19 holdet sikrede sig med tre spillerunder tilbage oprykning til 2. Division fra foråret 2014. Holdet trænes af Thomas Daugaard og Kenneth Larsen.
Fjerdeholdet i Serie 6 sikrede sig oprykning til Serie 5 fra forårssæsonen 2014.
2014

Onsdag den 14. maj markerede Køge Boldklubs Venner 60 års dagen for Køge Boldklubs første danske mesterskab i 1954 som blev sikret med 0-0 mod B.93. Det skete med et åbent hus arrangement i klubhuset, hvor der mødte et sted mellem 75-100 mennesker op. Fra de to hold 60 år tidligere var Køge repræsenteret af Povl Tiller Sørensen og Rudy Kannegaard, mens Flemming Nielsen og Leif Rønnow mødte op og repræsenterede B.93.

Søndag den 25. maj vandt årgang 99 SBU pokalfinalen over Slagelse B&I. Køge vandt i Farum Park med sikre 4-0.

Køge Boldklubs Veteranhold strøg til tops i den første udgave af DBU's nye Veteran Øst eliterække, en række der for østrækken har talt 12 af de bedste hold fra København og Sjælland. Køge vandt rækken med 46 points for de 22 kampe og sluttede foran Sundby BK, Skovshoved IF, B.93 og Fremad Amager på de efterfølgende pladser. Fredag den 7. november blev Sjællandsmesterskabet fejret med pokaloverrækkelse og efterfølgende fest. Følgende spillere var med til at sikre førstepladsen: Dan Petersen, Lars Teigen, Claus Schougaard, Jesper Nielsen, Morten Jakobsen, Lars Pedersen, Anders Buus, Jesper Kent Pedersen, Lennert Bo Hansen, Morten Eskesen, Jesper Køster, Morten Rasmussen, Claus Larsen, Kenny Bjerre, Kurt Fossnie, Claus Andersen, Morten Hansen, Per Laursen, Martin Knudsen.

2015

Klubbens mangeårige kasserer Bent Nielsen hædres på DBU Sjællands årsmøde med Erik Asmunds Rejselegat på kr. 10.000 for lang og tro tjeneste i klubben.

Lørdag den 13. juni spillede Køges veteranhold finale i DBU's Landspokalturnering. Modstanderen var Horsens fS i på CASA Arena i Horsens. Køge vandt kampen 2-0 på to mål af Morten Hansen. Vejen til finalen var gået over Næstved IF (5-3), AB Tårnby/Amager FF (6-1), Dragør BK (8-0), BSF (3-2) og B.93 (3-1). Køges bruttotrup til pokalfinalen i Horsens bestod af følgende spillere: Dan Petersen, Allan Schütt, Jesper Nielsen, Morten Jakobsen, Claus Schougaard, Henrik Gøthler, Claus Andersen, Morten Hansen, Mads Hvilsom, Per Laursen, Nikolaj Kryger Svendsen, Stig Nørgaard, Jesper Kent Pedersen, Martin Knudsen, Kenny Bjerre, Lennert Hansen, Anders Buus, Kim Hansen. Desuden havde Jesper Køster, Lars Pedersen og Morten Eskesen deltaget på holdet gennem turneringen.

Klubbens førstehold sikrede sig oprykning til Sjællandsserien ved at blive nummer 2 i Serie 1, Pulje 2. Det skete med følgende trup: Mike Frost, Rasmus Hansen, Casper Frederiksen, Simon Eide Hansen, Patrick Andersen, Zia Wahidi, Emil Andersen, Andreas Frederiksen, Søren Seier, Mustafa Derin, Rasmus Greiersen, Malte Gleerup, Kenny Hansen, Casper de Fries, Roland Nemes og Nicolai Riise Madsen.

2017

Køge Boldklub får ny formand. Brian Hansen afløser Thomas Johansen.

Køge Boldklub kåres som "Årets Børneklub 2017" på Sjælland.

2019

I september måned startede nedrivningen af den 64 år gamle tribune- og omklædningsbygning for at gøre plads til opførelsen af en ny foreningsbygning med sponsorlounge m.m. til HB Køge og omklædningsrum og klublokaler til stadions brugere.

Ole Rasmussen blev i forbindelse med en afslutningsfest i ungdomsafdelingen udnævnt til æresmedlem af Køge Boldklub.

2020

I januar måned afgik klubbens ældste medlem, Povl Tiller Sørensen ved døden. Povl Tiller Sørensen fik i 2019 overrakt klubbens nål for 85 års medlemsskab.

Ved generalforsamlingen i januar måned, blev tidligere kasserer og formand, Chris Hvid Hansen udnævnt til æresmedlem.

I september måned blev Thomas Myssing Pedersen ansat som ny cheftræner for førsteholdstruppen i Sjællandsserien. Samarbejdet varede dog kun ca. halvanden måned. Så afbrød parterne samarbejdet og i stedet blev Nicklas Mosegaard fra AIK 65Strøby ansat som ny cheftræner med virkning fra 1. januar 2021.

Den 10. oktober sikrer klubbens bedste kvindehold sig oprykning fra Serie 1 til Kvindesjællandsserien.

Klubbens U13 sikrer sig den 11. oktober førstepladsen og dermed avancement til Østrækken fra foråret 2021.

I uge 44 kunne den nye kunstgræsbane bag vandtårnet tages i anvendelse af klubbens medlemmer.

Pr. 1. december offentliggjorde klubben ansættelsen af Martin Jensen som ny forretningsfører/sportschef med ansættelse pr. 1. januar 2021.

Kort før jul kunne klubben flytte ind i nye kontorlokaler i den nye foreningsbygning bag tribunen på Køge Idrætspark. Samtidigt flyttedes vaskeriet over i de nye lokaler i foreningsbygningen.

2021

Tirsdag den 23. februar startede den endelige nedrivning af klubhuset på stadion som et led i udviklingen og moderniseringen af Køge Idrætspark.

Lørdag den 19. juni var en stor dag i klubben med hele to Sjællandsmesterskaber. Til U13 og til Kvindesjællandsserieholdet der samtidig kunne fejre oprykning for andet år i træk - denne gang til Kvindeserie Øst.

Følgende spillere var i sæsonen med til at hjemføre Sjællandsmesterskabet til U13:

Bastian Svendborg, Emil Friedrichsen, Emil Lund, Lucaz Zielinski, Magnus Eklander Knudsen, Marius Pedersen, Mathias Bøegh Kamp, Mikkel Moltke Lund, Nicolas Møller, William Olsen, Jonas Bagge Lillelund, Topper Aller, Asger Nygaard Niemenen, Rasmus Jonas Kulager Ipsen, Mohammad Adnan Qundus og William Markvad.

Følgende spilere var i sæsonen med til at spille Sjællandsmesterskabet og oprykningen hjem til Køges kvinder:

Gunilla Rasmussen, Julie Gothenborg, Signe Anesen, Mathilde Ajstrup, Caroline Østergaard, Amanda Mikkelsen, Louise Engholm, Rasmine Lindquist, Sofie Andersen, Jasmin Jørgensen, Madja Brahe Andersen, Laura Stenbek, Laura de Fries, Sarah Nielsen, Astrid Hornvang-Hansen, Cecilie Mølgaard, Laura Juul Hansen, Natasia Slavensky, Mette Sunne, Anna Mogensen, Rosa Horskjær, Micha Frisenborg, Emma Kristoffersen, Anita Askegaard Jensen og Sofie Hemmingsen.

I uge 34 kunne Køge Boldklub hylde klubbens medlem nr. 1.000. Det blev 5-årige Anthony Haarsma der modtog en Capelli Sport trøje med teksten "Medlem nr. 1.000", diplom samt en fodbold.

U16 piger slutter som nr. 1 i Pige 2-rækken efter efterårssæsonen. Førstepladsen blev sikret med en 2-0 sejr på hjemmebane mod B.73 Slagelse/Boeslunde/Skælskør. Målene scoret af Maite Rydahl Pedersen og Liv Bruun. Holdet så således ud: Mathilde Skaksen, Amaya Kruse Jørgensen, Christina Michaelsen, Clara Elkjær Hansen, Frida Friis, Ida Maibom, Isabella Pedersen, Liv Bruun, Maile Rydahl Pedersen, Mathilde Juul Nielsen og Maya Borg. På udskiftningsbænken startede Caroline Blume Jakobsen, Nadja Pind og Sahar Mirzaie.

U13,1 sluttede som nummer et i sin række i efterårssæsonen. Sidste kamp blev vundet 2-1 over Holbæk B&I på Køge Idrætspark. Køge-holdet så således ud: Julius Pedersen, Marcus Damborg, Benjamin Boye Olsen, Victor Langermann, Magne Hald, Jeppe Olsen, Ludvig Lund-Rundqvist, Milas Aliti Riis, Viktor Nilsson, Andreas Kirkeby og Ahmad Balkash.

Tirsdag den 26. oktober sikrede Dame Serie 2 sig oprykning til Serie 1 efter en 9-1 sejr i sæsonens sidste kamp hjemme mod TGB. Holdet bestod af: Line Hemme Nielsen, Anita Askegaard Jensen, Astrid Kruuse, Emma Jonassen, Marie Nielsen, Mette Sunne, Caya Byrnick, Cecilie Mølgaard, Sidse Nøddebo Hockerup, Sofie Andersen, Sofie Rue Hemmingsen og Trine K. Westhoff.

Lørdag den 30. oktober sikrede kvindernes førstehold sig førstepladsen i Kvindeserie Øst i efterårssæsonen og skal dermed spille om oprykning til 2. Division i forårssæsonen 2022. Holdet sikrede sig førstepladsen med en hjemmesejr på 4-2 over BK Fremad Valby. Holdet bestod af: 

Line Hemme Nielsen, Julie Gothenborg, Signe Anesen, Mathilde Ajstrup, Rasmine Lindquist, Viktoria Wik, Julie Nowak, Beline Kjærgaard, Jasmin Jørgensen, Nadja Brahe Andersen og Layla Iskandar. På udskiftningsbænken startede Laura Stenbek, Laura de Fries og Louise Engholm – og alle kom i aktion i løbet af kampen.

Lørdag den 6. november vandt U17,1 mesterskabet med en sejr på 3-1 sejr i sæsonens sidste kamp mod BK Avarta.

2022

Lørdag den 5. marts gik det løs med SM i Futsal i Roskildehallerne, hvor kampene afvikles over 2 x 20 minutter. Køges kvinder skulle i sin semifinale møde Vallensbæk IF som blev besejret med hele 6-0. I finalen ventede Svogerslev Boldklub 3. En kamp Køge vandt med 3-0 og dermed hjemførte SM-pokalen. Køges hold der hentede metallet med hjem bestod af følgende spillere: Line Hemme Nielsen, Julie Gothenborg, Signe Anesen, Cecilie Mølgaard, Amanda Mikkelsen, Laura de Fries, Sarah Nielsen, Victoria Nordbeck og Jasmin Jørgensen. Træner Kent Hørlyk Sehested og holdleder Jeanette de Fries.

Søndag den 6. marts drog to Køge-kvindehold afsted til Roskildehallerne for at tage del i finalestævnet for fodbold til håndboldmål.

Køges B-hold spillede sig efter fire sejre i den indledende pulje med Tune IF som blev besejret 6-2, Hvalsø IF (3-2), Terslev G&IF (2-1) og Faxe-Haslev Pigefodbold, der blev besejret 4-2 til førstepladsen og SM-titlen. Køges hold bestod af Anita Askegaard, Anni Clemens, Mette Sunne, Micha Frisenborg og Victoria Nordbeck. Træner Kent Hørlyk Sehested og holdleder Jeanette de Fries.

I påsken havde klubben for fjerde gang en række ungdomshold med i alt 130 spillere fra årgangene U11-U17 samt 25 trænere/ledere afsted til den kæmpestore Sedriano World Cup i Sedriano ved Milano fra den 14.-17. april.

I juni måned sikrede U15 sig Sjællandsmesterskabet. Følgende spillere var med i den afgørende kampmod Vallensbæk IF: Noah Bailum, Tobias Bahne, Matthew Kristensen, Valdemar Rath-Andersen, Lucas Knuppert-Hansen, Marius Kudsk Jensen, Gustav Rye Helsted, Mads Enevoldsen, Calle Mogensen, Mattie Jokumsen, Daniel Jokumsen, Sahel Zmaray, Fatih Ergin og Arne Fangel Mo. Cheftræner var Rene Mogensen, assistent Martin Tangager, holdleder Anja Skovbølle.

Tredjeholdet i Serie 4, Pulje 2 sikrede sig oprykning til Serie 3 efter en flot sæson.

Dameseniorafdelingens førstehold sikrede sig for tredje sæson i træk oprykning - denne gang til 2. Division. Oprykningen blev sikret med en 5-0 sejr i næstsidste spillerunde mod Husum Boldklub. Følgende spillere var med til at sikre oprykningen: 

Line Hemme Nielsen, Nadja Brahe Andersen, Mathilde Ajstrup, Caroline Østergaard, Laura de Fries, Laura Stenbek, Signe Anesen, Jasmin Jørgensen, Layla Iskandar, Victoria Nordbeck og Viktoria Wik. På udskiftningsbænken startede Julie Gothenborg og Amanda Mikkelsen. Cheftræner var Kent Hørlyk Sehested, assistent Lauren Sajewich, målmandstræner Kaylan Marckese. Holdleder: Jeanette de Fries.

Andetholdet hos kvindeseniorerne sikrede sig i november oprykning fra Serie 1 til Kvindesjællandsserien.

Den 28. november indvies "mindemuren for Køge Boldklubs klubhus" på pladsen foran Capelli Sport Stadion på Køge Idrætspark. Det skete ved et velbesøgt arrangement med efterfølgende reception i Cafe Hall i Køgehallerne.

2023

Køge Boldklub deltog den 4. marts ved Sjællandsmesterskaberne i Futsal i Roskilde-hallerne med et kvindeseniorhold. Køge sluttede som nummer to blandt de fem klubber med otte points for to sejre og to uafgjorte kampe. Holdet bestod af Celia Toxborg, Zana Useinovski, Rebecca Schütt Mygind, Sara Jørgensen, Cecilie Mølgaard, M. Kromann og Natasja Rovsing Jacobsen. Træner: Carsten Grønning.

Ugen efter, den 12. marts, deltog Køge Boldklub med et kvindeseniorhold ved Danmarksmesterskabet i Futsal i Otterup. Køge-holdet strøg til tops og sikrede sig DM-titlen efter sejr på 8-7 over Team Viborg i semifinalen og 6-4 over København Futsal i DM-finalen. Holdet bestod af følgende spillere:

Line Hemme Nielsen, Julie Gothenborg, Celia Toxborg, Mathilde Ajstrup, Caroline Østergaard, Adda Egeberg Olsen, Signe Anesen, Laura de Fries, Louise Engholm, Maria Jacobsen, Laura Bro Stenbek og Julie Jacobsen. Holdets trænere Carsten Grønning og Kent Hørlyk Sehested. Fysisk træner Mikkel Benzon og holdleder Jeanette de Fries.

I påskedagene 5.-11. april havde klubben 140 spillere fra ni hold i årgangene U11-U17 samt 25 trænere og ledere afsted til den store internationale turnering Sedriano World Cup i Sedriano ved Milano. et var femte gang Køge Boldklub deltog i turneringen.

Køge Boldklubs U13 piger sikrede sig Sjællandsmesterskabet ved SM-finalestævnet i Borup. I semifinalen blev Hillerød Fodbold besejret 3-2 og i finalen blev Store Heddinge Boldklub besejret 6-5 efter straffesparkskonkurrence. Køges hold bestod af Anna Moltke Lund, Aya Nora Elken, Berta Skaaning, Ella Berggreen Bjerre, Ella Kristine Vantore, Karla Steimle Nielsen, Lærke Hasborg, Laura Hansen, Laura Moltke Lund, Melisa Raifova, Mille Brunn Rasmussen og Solveig Lilleøre Jæger. Holdets cheftræner var Louise Engholm.

Køges U16 var også til SM-finale i Ølstykke hvor holdet tabte 3-0 til Herstedøster IC.

Køges hold i 8-mands Motionsrækken 2 deltog ved SM på Borup Stadion. Først i semifinale mod IF Bytoften som holdet besejrede med 5-1. Herefter var Køge klar til SM-finalen som var mod BS72 Albertslund, der vandt en lige finale med 1-0. Køges hold bestod af følgende spillere: Ismail Berk, Alperen Cat, Seref Balikci, Mustafa Derin, Cemil Pinar, Emre Cingitas, Tufan Gün, Oguzhan Mustafa Kurt, Kenny Andersen, Mikkel Hermansen, Frederik Härestrand, Sami Sahin og Daniel Gorgis.

2024

Lørdag den 27. januar sikrede Køge Boldklubs kvindeseniorafdeling pokal og guldmedaljer ved SM-finalerne i B-rækken i indefodbold til håndboldmål i Strøbyhallen. I finalestævnet var Køge i selskab med Melby-Liseleje IF, Faxe-Haslev Pigefodbold samt Hvalsø IF 1 og Hvalsø IF 2. Køges hold gjorde rent bord med fire sejre på h.h.v. 7-3 over Faxe-Haslev Pigefodbold, 5-3 over Hvalsø IF 1, 5-1 over Hvalsø IF 2 og 6-2 over Melby-Liseleje IF. Det vindende Køge-hold bestod af Katja Larsen, Amalie Højlund Nielsen, Laura de Fries og Celia Toxborg.

Luk