Menu

Reception for Brian "Schille" Hansen

image Brian "Schille" Hansen - 50 år fredag den 19. april.
Per Møller
13. april 2024 kl. 23:48
Køge Boldklubs formand runder et skarpt hjørne fredag den 19. april

Som nævnt tidligere, kan en af de mange ildsjæle i Køge Boldklub, formand Brian "Schille" Hansen, fredag den 19. april fejre sin 50-års fødselsdag.

Brian "Schille" Hansen har været en del af Køge Boldklubs ledelse siden han i 2007 blev valgt ind i klubbens bestyrelse og i 2017 blev valgt til bestyrelsesformand, en post han med stor flid og dygtighed har varetaget siden og dermed fra nærmeste hold har kunnet følge klubbens store udvikling de seneste år.

I det daglige er Brian "Schille" Hansen ansat som teknisk designer hos firmaet Sweco Denmark i Ørestaden.

Brian "Schille" Hansen markerer sin runde dag med en reception fredag den 19. april fra kl. 17.00-21.30 i Spar Nord Lounge på Køge Idrætspark. Her vil der blive budt på både vådt og tørt til ganen.

Fra kl. 19.00 vil det, sideløbende med fødselsdagsreceptionen, være muligt at opleve Køge Boldklubs førstehold i Serie 1 i aktion i en meget vigtig hjemmekamp mod Jyllinge FC.

”Jeg håber at se rigtigt mange venner og bekendte til nogle hyggelige timer”, slutter den kommende fødselar.

Seneste nyheder

  • Samarbejdspartner
    "Schille" blev fejret med maner
  • Pigeafdelingen
    Flot hæder: EU ligestillingspris til DIF get2sport
  • Samarbejdspartner
    Milepæl: Køge Boldklub fjerde største klub under DBU Sjælland
  • Køge Boldklubs Venner
    Boldklubbens Venner har konstitueret sig
  • Pigeafdelingen
    Tre lokale klubber hyldet som godkendte Get Movin' klubber
  • Køge Boldklubs Venner
    Tårevædet farvel til afholdt formand for Vennerne
  • Køge Boldklubs Venner
    Mike Jensen er foredragsholder hos Køge Boldklubs Venner
  • Samarbejdspartner
    Kristina Altenburg fejrede 10-års jubilæum i Køge Boldklub
  • Ungdom U8-U12
    Fra boligområderne til foreningslivet
  • Samarbejdspartner
    Jan Ejlertsen donerer kvart million kr. til Køge Boldklub
  • Samarbejdspartner
    Oscar Biludlejning er ny samarbejdspartner
  • FC Prostata
    Sæsonstart for FC Prostata og Venner i Køge
  • Samarbejdspartner
    Konstruktivt Get2Sport møde i Køge Boldklub
Luk