Menu

Fodbold Fitness kvinder

Velkommen til Fodbold Fitness i Køge Boldklub

Vi henvender os til alle kvinder +18 og opefter som vil hygge sig med god træning, hyggelig stemning og motion i topklasse.

Vi spiller hver mandag i sommerperioden kl. 18.00-19.30 på bane 15 ved vandtårnet - om vinteren spiller vi på den lille kunstgræsbane ved Køge Boldklubs klubhus.

Fodbold Fitness for kvinder er sundt, sjovt og socialt. Det kombinerer fitness- og fodboldtræning, og så er det målrettet kvinder uden stor fodbolderfaring. 

Mange forbinder automatisk fodbold med mænd.

Men det vil DBU gerne ændre på, og med Fodbold Fitness for kvinder har man gjort et ihærdigt forsøg på at skabe et motionstilbud, der er både sundt, sjovt og socialt – og kun for kvinder!

Måske har kvinderne aldrig selv spillet fodbold, og måske har de spillet for mange år siden. Bolderfaringen er ikke så vigtig, for med Fodbold Fitness for kvinder får de nu muligheden for selv at lege sig i form med Danmarks nationalsport på en fleksibel og social måde.

I Køge Boldklub spiller vi fodbold fitness året rundt.

Interesserede skal kontakte nedenstående for yderligere oplysninger: 

Hjælpetræner
Kate Thomsen
Holdleder
Trine Westhoff